« Tilbage til søgeresultaterne
Om Forfatteren af „Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar”
Det Indtryk, Offentligheden har af Gyrithe Lemche, er levende, varmt, friskt og ivrigt. At sidde som Tilhører, naar hun taler, er en ikke almindelig Glæde.
Det hun har paa Hjerte, er Hjertet virkelig saa fyldt af, det lever saaledes i hende, at det bruser over saa varmt og overbevisende, og i saa smukt et Sprog, at man ikke kan blive uberørt deraf men rives med, enten man saa har været enig med hende forinden eller ikke. Hun giver een et nyt Syn paa den Sag, hun taler om, saa man ikke synes, det er »flovt« eller »karaktersvagt« at forlade sit tidligere Standpunkt; man synes kun, man har faaet sit Syn udvidet, faaet Sagen at se fra en Side, man ikke selv havde opdaget - og er blevet rigere derved.
Ogsaa hendes Indlæg i Dagens Spørgsmaal i »Kvinden og Samfundet«, er altid friske og hører til dem, man først kigger efter.
Ellen Gyrithe Lemche, gift med Lægen Johan Lemche i Lyngby og Moder til 9 levende Børn, er født d. 17. April 1866. Hendes Fader var Skolebestyrer Hartvig Frisch og Moderen Elisabeth Alexandra f. Mourier. 1887 blev hun Student fra N. Zahles Skole, 1888 cand. phil. Fra 1888-91 var hun Privatlærerinde og fra 1891-93 Lærerinde ved Latinskolen Lyceum.
Hun er Medlem af Styrelsen for »Kvindernes Bygning« og siden 1910 af Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse. - 1898 kom Fru Lemches første Bog: Soedtmanns Jomfruer, og siden gik det Slag i Slag; 1899: Folkets Synder, 1900: Købmænd, 1901: Valeur og Krüger, 1903: Dæmringstider, 1905: De Fürstenberg Bønder, 1906: Naadsens Aar, 1909: Naar Dagen, den kommer, 1910: Kvindesagen i Sang, Skrift og Tale, 1910: Anadyomene og andre Fortællinger og 1912: Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar*).
*) Af denne sidste følger en Anmeldelse i næste Nr. af Bladet.
Som Forfatter er Gyrithe Lemche heller ikke almindelig. Hun har fuldstændig undgaaet det Scylla og Charybdis, som kvindelige Forfattere ellers meget let falder i: Sentimentalitet eller en ensidig Stirren paa erotiske Forhold. Hendes Kvinder er aldeles ikke »søde«, og med en velgørende og ikke almindelig Renhed og Takt lader hun Læserne slippe for Detailmalerier af det, som dog ogsaa i det virkelige Liv foregaar bag lukkede Døre.
I »Folkets Synder« lægger hun Samfundet meget alvorligt og indtrængende paa Hjerte det uforsvarlige og absolut forkastelige i, at syge Mænd, d. v. s. Mænd med Kønssygdomme gifter sig og ødelægger Hustru og Børn; og hun kræver, at Kvinder bør og skal, vide Besked om saadant, inden de indlader sig paa Ægteskab.
De næste Bøger, der udkom, er Familierne Valeur og Krügers Historier, 4 overordentlig interessante Bøger med meget levende Karaktérskildringer; man synes, naar man er færdig med dem, at det ikke er Mennesker, man har læst om, men Mennesker, man har levet med, hvis Sorger og Glæder man personlig har taget Del i. For Eksempel en Skikkelse som Charles Edward Valeur, der fra en fin, begavet, varm, ung Mand af Forholdene og en stærk haandfast Moder, forvandles til et køligt, satirisk ensomt Menneske, men som mandigt bærer Konsekvenserne af sine Fejl og Synder - ja, det er en Skildring, man ikke saa let glemmer.
Men ogsaa Tidsbillederne er fortrinlige: Frederik d. 6tes Tid med Majestætsfornærmelserne og Tiden for den skandinaviske Studenterbegejstring er meget levende og forbavsende objektivt skildrede, hvad der ingenlunde maa være let for en Nutidsforfatter.
Ogsaa i Soedtmanns Jomfruer og de Fürstenberg Bønder staar de mange forskellige Skikkelser tydeligt og skarpt, enten det nu er som den ufordragelige, herskesyge Gine Rasmussen eller den rørende, milde, søde »Gamle Vest«.
Alle disse Bøger overbeviser om Forfatterens store Dannelse og Menneskekundskab og hendes indgaaende historiske Studier. D. K.’s Medlemmer vil sikkert vide at paaskønne, at det blev Gyrithe Lemche, der blev Forfatter til vor første, vor eneste, Historie om Danmarks ældste Kvindeforenings Arbejde gennem de svundne 40 Aar.
