« Tilbage til søgeresultaterne
En taksigelse
Da jeg efter midnat d. 24.-25. februar fik ordet ved slutningen av Dansk Kvindesamfunds jubilæumsfest, og på Hustrus og egne vegne vilde takke for al venlighed og elskværdighed mod os som Samfundets »to første mennesker« (lige som Adam og Eva verdens, sans comparaison du reste), - da var jeg så træt, at jeg ikke fik udtrykt, hvad jeg vilde. Jeg vilde takket alle dem, som har medvirket til at gøre kvindesagen i Danmark til en stormagt, som Regering og Rigsdag maa tage hensyn til, når grundloven skal ændres. Jeg havde hidtil frygtet, at kvindens politiske valgret vilde blive brugt som byttepenge i et fællesudvalg, når sagen kom så vidt. Efter Konsejlspræsidentens udtalelse ved festen nærer jeg ikke længer denne frygt, - forudsat at Dansk Kvindesamfund fremdeles går fremad under sit ny banner.
