« Tilbage til søgeresultaterne
»Kvindens Værnepligt« og Sogne-Husholdningsundervisning
Som Følge af, at jeg afvigte Vinter i »Kv. og Samfundet« gennem en Artikel om »Kvindens Værnepligt« antydede en overkommelig Maade, hvorpaa der kunde meddeles alle unge Kvinder en systematisk Vejledning i Hjemmets Gerning, vil jeg gerne bede den ærede Redaktion om at give Plads for et nærmere udformet Forslag, der indeholder den samme Tanke.
Forslaget gaar ud paa at faa Sagen taget op ad Frivillighedens Vej gennem det, jeg har kaldt en Sogne-Husholdningsundervisning, idet jeg forudsætter, at der efterhaanden kan faaes Lærerinder (Forskolelærerinder), der uden for deres egentlige Skoletid vil meddele de unge Piger Undervisning i Husførelse en Gang ugentlig. Betingelserne for at faa Planen realiseret bliver derfor at:
Kommunen indretter et Skolekøkken, det vil koste ca. 2000 Kr. = 100 Kr. aarlig i Renter. Pigebørnene faar, inden de forlader Skolen, Undervisning i Skolekøkkenet en Gang ugentlig i et Aar = 40 Gange. Udgifterne dertil vilde blive 10 Kr. for hvert Barn en Gang for alle.
Staten støtter Lærerindeuddannelsen ved at yde Stipendium til de Lærerinder, der vil supplere deres Uddannelse som Forskolelærerinder med en Husholdningsuddannelse, eller til dem, der vil tage en kombineret Husholdnings- og Forskolelærerindeuddannelse.
Hjemmene lader deres unge Piger, inden de har fyldt 18 Aar, deltage i Sognets Husholdningsundervisning et Aar en Gang ugentlig = 40 Gange. Udgifterne kan for Maden sættes til 20 Kr., for Undervisningen til 15 Kr., ialt 35 Kr.
Lærerinden underviser Kommuneskolens Børn uden Ekstrabetaling; de voksne unge Piger for 15 Kr. aarlig. Lønnen derfor vilde blive indtil 300 Kr.
Skolekøkkenet indrettes saaledes, at de voksne Elever i Sommertiden kan henkoge, tørre og sylte Hjemmets Havesager.
Børnene skal undervises i de elementære huslige Arbejder.
De unge Pigers Undervisning skal omfatte Husførelse, Madlavning o. 1., Regnskab og maaske ogsaa Sundheds- og Ernæringslære.
Undervisningstiden faar man, hvis den yngste Klasse i Forskolen, Børn mellem 7 og 9 Aar, i Stedet for 6 Timers Undervisning 3 Gange ugentlig nøjes med 4 Timer, hvilket pædagogisk set vilde være fuldt forsvarligt.