« Tilbage til søgeresultaterne
Sogne-Husholdningsundervisning
Fru Magdalene Lauridsen har i sidste Nr. af »Kv. og Samfundet« paa udførligere Maade atter fremsat sit Forslag om Sogne-Husholdningsundervisning og Lærerinderne som Ledere deraf.
Da Fruen i sin Tid slog til Lyd for denne Tanke, protesterede Frk. Anne Bruun og Frk. Lucie Jensen straks imod, at Lærerinderne kunde paatage sig mere Arbejde, end de allerede har. De betonede begge stærkt, at Lærerinderne har altfor meget, og gjorde opmærksom paa, at man har søgt at faa Timetallet sat ned, saa det vilde være ganske urimelig, om man nu i Stedet for krævede endnu mere Arbejde af dem.
Man skulde synes, at Fru Lauridsen ikke godt kunde lade denne meget skarpe Protest upaaagtet, da den kom fra de to Lærerinder, der fremfor nogen har været Lærerindernes Talsmænd og kender Forholdene ud og ind. Fru Lauridsen har imidlertid, saa vidt jeg ved, aldrig svaret noget dertil, saa lidt som paa, hvad der senere har været skrevet derimod af Forskolelærerinder i »Folkeskolen«. Fruen er øjensynlig altfor optaget af sin store Idé til at tage Hensyn til en saa ringe Ting, som om Lærerinderne kan paatage sig det Arbejde, hun har tiltænkt dem eller ikke. Fru Lauridsen fremsætter Betingelserne for at faa Planen realiseret, men til Trods for al Protest fra Lærerindernes Side, regner hun ganske rolig med dem.
Naar Fru Lauridsen bestandig ikke kan tænke sig anden Lærerkraft ved denne Undervisning end Forskolelærerinder, saa maa man næsten tro, at Grunden er den samme, som den jeg lige har hørt anføre for, at der paalægges Forskolelærerinderne at undervise Hovedskolens Piger i Haandgerning, nemlig den, at ingen andre vil gøre det for den Betaling.
Lærerinden maa for at kunne undervise i Husholdning have en særlig Uddannelse, som man ikke kan vente, hun vil kunne faa uden Udgift, selv om Staten giver Stipendium. Hun skal undervise Børnene uden Vederlag, men for at undervise de unge Piger, regner Fru Lauridsen, at hun til Gengæld vil faa indtil 300 Kr. For at naa 300 Kr. maa hun imidlertid efter den fremsatte Plan have 20 Elever om Aaret, men der er mange Skoledistrikter, hvor der ikke konfirmeres 10 Piger aarlig, og da Sagen skal fremmes ad Frivillighedens Vej, kan man jo ikke vente, at nær alle de unge Piger vil komme. For at Lærerindens Løn kan naa blot 200 Kr., maa Eleverne de fleste Steder komme fra flere Sogne, men mon det ikke vil være noget sangvinsk at gøre Regning paa, at de vil trodse Vejlængden. Udsigterne til, at Lærerinden vil opnaa et blot nogenlunde rimeligt Vederlag, forekommer mig derfor meget ringe.
Der fandtes i forrige Uge i »Folkeskolen« en Artikel af K. W. Balle, der fandt Fru Lauridsens Plan ganske fortrinlig. Jeg læste denne Artikel med stigende Forundring over den Mangel paa Forstaaelse af Lærerindernes Forhold, som den fra Ende til anden bar Præg af, men Artiklen var ogsaa skrevet af en Lærer, og det er ikke for ingenting, man siger, at den, som har Skoen paa, ved bedst, hvor den trykker. Hr. Balle ved det nemlig aldeles ikke. Den Slags Tilslutning fra Lærerstanden skal Fru Lauridsen ikke regne for mere, end den er. Nej, spørg de Lærerinder, der har arbejdet i Skolen i en Aarrække, og Svaret vil blive: Lærerinderne har allerede altfor meget.
Lærerinderne paa Landet er pligtige at undervise 42 Timer om Ugen, men dermed er deres Arbejdstid ikke sluttet. De maa forberede sig til deres Timer, og de maa som oftest selv gøre deres Husgerning, da de ikke kan faa Raad til at holde Hjælp. Forskolelærerindernes aarlige Løn er fra 550 Kr., og for det ekstra Arbejde, de udfører ved at undervise Hovedskolens Piger i Haandgerning, faar de kun 50 Kr. Følgen af, at Lærerinderne saaledes overbebyrdes, viser sig da ogsaa at være, at en urimelig Mængde Lærerinder i en tidlig Alder faar deres Helbred ødelagt.
Man siger, at det ikke er heldigt at have for mange Jern i Ilden. Fru Lauridsen mener vist, at for Lærerindernes Vedkommende har det mindre at sige. Lærerinderne selv ved derimod, at de nok kan behøve at samle deres Interesse og deres Kræfter om Børnenes Undervisning, om de der skal naa et tilfredsstillende Resultat. - Jeg er enig med Fru Lauridsen i, at det ingen Skade kan være til, at Lærerinderne, som underviser Smaabørn, er dygtige til huslig Gerning, men gavne Børnene kan det dog næppe. Det kunde jo være nyttigt for Lærerinderne selv, da de som oftest har deres egen lille Husholdning, men naar man ser, med hvor ringe Interesse mange Lærerinder omfatter deres Husvæsen, saa er det for mig et Vidnesbyrd om, at de Krav, Skolen stiller, er saa store, at Lærerinderne ikke magter mere, saa det vilde være til Gavn for baade dem og deres Skole, om de ikke behøvede ogsaa at tænke paa Mad og Rengøring.
Betimeligheden af Sogne-Husholdningsundervisningen er jo en anden Sag, men er der virkelig Trang derfor, maa det ogsaa kunne ordnes uden Lærerindernes Medvirken.
Aasum Forskole i Marts 1912.
