« Tilbage til søgeresultaterne
Hvorfor jeg kom ud af Borgerre¬præsentationen ved det kommunale Valg i København 12. Marts 1912
Paa Grund af mange skriftlige og mundtlige Forespørgsler om Grunden til min Udtræden af Borgerrepræsentationen, og da der Gang paa Gang har været ganske misvisende Fremstillinger af Sagen i Omløb, som gik ud paa, at jeg havde brudt Stemmetvangen i den Gruppe, som jeg tilhørte, skal jeg, saa kort som muligt, nu da Valget og Valgkampagnen er endt, her i Dansk Kvindesamfunds Organ give en Redegørelse af Begivenhedernes Gang.
Saadan som Forretningsordenen i Øjeblikket er indenfor Kbhvns Borgerrepræsentation, er de forskellige politiske Partier delt i Grupper, indenfor hvilke Partierne tager Stilling til Sagerne, førend man samlet drøfter dem i Salen om Mandagen.
Der er Sager, som kaldes Gruppesager, og i disse er der Stemmetvang, hvilket vil sige, at hele Gruppen skal stemme ens, ja eller nej. Der er andre Sager, i hvilke Medlemmerne har Lov til at stemme som de vil efter Overbevisning. - I en saadan Sag, hvor man frit havde Lov til at tage Standpunkt efter sin Overbevisning (det drejede sig her om Kbhvns en gros Grønttorvs Flytning eller Forbliven paa sin nuværende Plads) stemte jeg sammen med 3 andre af den Gruppe, hvortil jeg hørte (den borgerlige Fællesgruppe) med Socialdemokraterne for Torvets Flytning; Grundene for eller imod skal jeg ikke komme ind paa her, da det vil tage for megen Plads og rimeligvis kun vil interessere de færreste af Læserne. - Saa meget skal jeg kun sige, at jeg stadig er af den Overbevisning, at en gros Grønttorvet bør flyttes.
Da det trak op til Valg, fik jeg en skriftlig Forespørgsel fra Kbhvns. kommunale Vælgerforening om, hvorledes jeg stillede mig til Sagen »en gros Grønttorvet«; herpaa svarede jeg, at mit Standpunkt selvfølgeligt var det, jeg havde afgivet min Stemme for, og at jeg fremdeles forbeholdt mig at staa frit overfor, hvad der maatte fremkomme i denne Sag - som aldrig havde været en Gruppesag.- Da man imidlertid nu, til det kommende Valg ikke ønskede at have Kandidater, som stemte for en gros Grønttorvets Flytning, henstillede man til mig at nedlægge mit Mandat, hvortil jeg svarede nej; jeg havde jo haft Ret til at stemme efter Overbevisning (hvilket Formanden ogsaa indrømmede) og det var vigtigere for mig ikke at svigte denne end at beholde mit Mandat i Borgerrepræsentationen. Hermed sluttede Forhandlingerne, hvis Resultat blev, at mit Navn ikke fandtes paa Listen til det kommunale Valg. - Dette er kort og godt Sagens Sammenhæng. Tre af os fire, som stemte for Torvets Flytning, Hr. Tømrermester Kornerup-Koch, Hr. Gartner Niels R. Møller og jeg, vi blev ved vor Overbevisning og blev altsaa kasserede; den 4de fhv. Detailhandler Hr. Johan Nielsen var parat til at forandre sit Standpunkt og beholdt altsaa sit Mandat i Borgerrepræsentationen.
Samtidig med mig forlod en Kollega, men ikke Gruppefælle, Repræsentationen, Fabrikinspektør Fru Julie Arenholt, og hendes Udtræden vil jeg her i »Kvinden og Samfundet« tage Lejlighed til at beklage - vi har i 3 Aar arbejdet sammen i Kommunen, og jeg har i den Tid haft rig Lejlighed til at se, med hvilken Varme og Energi Fru Arenholt har taget sig af Kvindernes Sag - det er meget beklageligt, at hun er gaaet ud af det kommunale Arbejde; hun er en af de Forkæmpere, som vi skylder Tak, fordi hun aldrig svigter, hvor hun kan støtte sin Stand.
D. 19. Marts 1912.
