« Tilbage til søgeresultaterne

Dr. med. Johanne Christiansen

« Se emneord

Rækken af kvindelige Doktores her i Landet er bleven forøget med Johanne Christiansen, der d. 28. Marts erhvervede den medicinske Doktorgrad ved Forsvaret af sin Afhandling om fri og bunden Salt­syre i Maveindholdet.

Spørgsmaalet, der er af saavel praktisk som teoretisk stor Betydning, var af  Doktoranten bleven gjort til Genstand for en meget grundig og videnskabelig Undersøgelse, der tilmed havde ført til det po­sitive Resultat, at det var lykkedes hende at  paavise, hvilken  blandt  de  hidtil  an­vendte   Metoder til Paavisning af den frie Saltsyremængde, der er den rigtige.

At hendes Arbejde er bleven modtaget med stor Anerkendelse af de Sagkyndige, fik man et tydeligt Indtryk af ved at overvære Disputatsen paa Universitetet. Der blev af de to Opponenter udtalt me­gen Ros og Opmuntring til den unge Vi­denskabsdyrker; og skønt Opponenterne lod til at have en Del Indvendinger at fremsætte, - hvad der jo kun er deres Pligt -, kunde de dog ikke rokke ved selve Resultatet.

Den Metode, som af Johanne Chri­stiansen er bleven bevist at være den rig­tige, er nu bleven antaget ved Rigshospi­talets fremtidige Undersøgelser. Den unge Dr. med. kan saaledes allerede se Frugter af sit dygtige og ihærdige Arbejde, hvad der sikkert maa være en stor Tilfredsstil­lelse for enhver Videnskabsdyrker og til­med i en saa ung Alder.

Dr. Christiansen, der er født den 12. Oktober 1882, er nemlig endnu ikke fyldt 30 Aar. Student fra N. Zahles Skole i 1901 tog hun den medicinske Embeds­eksamen i 1907. Med den Tanke at ud­danne sig til praktiserende Læge tog J. C. Plads som Reservelæge først paa Odder Sygehus i 3 Maaneder og bagefter paa Faksinge Sanatorium ved Præstø i ½  Aar. Da hun derefter gjorde Tjeneste som Kandidat paa Frederiks Hospital under Professor Faber, kom hun imidlertid til at arbejde paa Afdelingens Laboratorium, hvor hun i Septbr. 1909 blev ansat som klinisk Assistent. Ved Arbejdet her vaagnede imidlertid Lysten hos den unge Kan­didat til selvstændige videnskabelige Un­dersøgelser. Hertil opmuntredes hun ogsaa af sine Foresatte, der saa hendes An­læg herfor, Anlæg, som hun ikke har fra fremmede, idet hun er Datter af den be­kendte Professor i Fysik ved Universitetet, C. Christiansen.

Under Professor Sørensen paa Carlsberg-Laboratoriet erhvervede hun sig yderligere Kendskab til de forskellige Me­toder til kemiske Undersøgelser, som hun har anvendt paa Emnet for sin Doktor­disputats.

At en Kvinde disputerer for Doktor­graden, stadig er en sjælden Begivenhed, mærkedes ved den store Tilstrømning af Mennesker. Den store Universitetsannekssal var overfyldt. Doktoranten virkede i høj Grad sympatetisk ved sit naturlige Væsen og næsten barnlige Ansigtsudtryk, fordi man uvilkaarlig havde Følelsen af, at hun var ganske sikker i sin Sag og nok skulde vide at klare for sig.

Dr. med. Johanne Christiansen drager nu ud i den vide Verden for at fortsætte sine Studier over fysiologisk Kemi*).

*) Hun har lige paa Indstilling af Lægeraadet med Kultusministeriets Billigelse modtaget det Koppelske Rejsestipendium, 3240 Kr., der hvert 6. Aar tildeles en Mediciner til kemiske Studier i Udlandet.

Rej­sen gælder foreløbig Heidelberg og Wien og menes at ville strække sig over halvandet Aar. Hun vil sikkert, hvor hun kommer hen, vide at hæve sit Køns Anseelse og at gøre sit Fædreland Ære, og forhaabentlig vil Rejsen bringe hende et rigt Udbytte. Skønt hendes Hovedinteresse, Videnska­ben, er fuldstændig international, er hen­des Kærlighed til Fædrelandet saa stærk, at den sikkert vil føre hende tilbage til Danmark, hvor hun ogsaa nok vil kunne finde baade Opgaver og Muligheder for at arbejde med dem.

« til toppen

Emneord

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Perioder

Regioner