« Tilbage til søgeresultaterne

Friluftsskoler

« Se emneord

Forskellige Steder i Udlandet er man i de senere Aar begyndt at oprette Friluftsskoler for svagelige Børn og har deri fundet et udmærket Middel til at modarbejde f. Eks. Kirtelsyge, Blodmangel, begyndende Lungetuberkulose, og andre Svaghedstilstande, der hindrer eller sinker Børnenes legemlige og aandelige Udvikling. Det er naturligvis særlig Børn fra de store Byer, der trænger mest til en saadan Behand­ling.

Den første Friluftsskole oprettedes i Nær­heden af Berlin i 1904, og i 1907 fulgte Lon­dons Kommune Eksemplet; ogsaa i Amerika og andre Steder har man Friluftsskoler. De fleste af dem er aabne Sommerhalvaaret eller under­tiden 8-9 Maaneder; en enkelt Skole ved Lon­don er dog aaben hele Aaret.

Børnene kommer om Morgenen med Spor­vogn eller Jernbane fra deres Hjem, bliver paa Skolen hele Dagen og faar dér deres Maaltider, god, kraftig Mad, der i Forbindelse med den friske Luft er af største Betydning for Helbre­delsen. De opholder sig saa vidt muligt hele Dagen i det frie, leger, hviler (i Liggestole eller paa Græsset) og faar en for deres Kræfter af­passet Undervisning, der gøres saa anskuelig og levende som mulig. Resultaterne har gennemgaaende været udmærkede; Børnene tager til i Vægt, faar et friskt Udseende, bliver mere livlige og interesserede, og de fleste af dem kan, naar de kommer tilbage til den alminde­lige Skole, følge bedre med end før, skønt Un­dervisningstiden i Friluftsskolen er meget kor­tere. Det fremhæves ogsaa, at det en Kom­mune anvender paa sine Friluftsskoler, sparer den ind paa anden Maade f. Eks. paa Hospitalsugdifter.

Endnu bedre er det naturligvis at forebygge end at vente til Børnene bliver svage; derfor spiller f. Eks. i England Skolebespisningen en stadig større Rolle, og derfor har man nu og­saa en Del Steder indført mer eller mindre Friluftsundervisning i de almindelige Skoler.

Her i Landet har vi ingen egentlige Frilufts­skoler, i hvert Fald ikke som Led af det kom­munale Skolevæsen, men man er begyndt at knytte Friluftsundervisning til de Børnekolonier, der strækker sig udover Ferietiden, kun en af disse er kommunal nemlig Frederiksbergs Kommunes Feriehjem for kirtelsvage Børn (med Statstilskud efter Tuberkuloseloven).

Danske Kvinders Nationalraads Sundheds­udvalg har nylig sendt Skoleautoriteterne i de større Byer i Danmark en Henvendelse om at tage under Overvejelse: Oprettelsen af Frilufts­skoler for svagelige Børn.

I de mindre Byer og paa Landet, hvor Sko­lerne ligger mere frit, og Grundene ikke er saa dyre, kunde det sikkert ogsaa være værd at overveje, om ikke en Del af Undervisningen i alt Fald om Sommeren kunde henlægges til det fri.

Hvis nogen af dette Blads Læsere som Med­lem af kommunale Raad eller paa anden Maa­de har Indflydelse paa Skolesager, beder vi Dem, interessere Dem for denne Sag, og staar gerne til Rede med nærmere Oplysninger.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner