« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
Aarhus.
Kredsen har efter Nytaar afholdt følgende Medlemsmøder:
8. Januar: Karen Jensen oplæste Selma Lagerløfs »Kvindens Stemmeret«. Derefter læstes og diskuteredes Fru Stampe Feddersens Artikel »Frue og Frøken«.
20. Januar: E. Liisberg, Leder af et af Foreningen »Kvindehjælpens Redningshjem for forvildede unge Piger«, gav en gribende Skildring af de sørgelige Forhold, hvorunder de fleste af disse unge Piger var voksede op. Derefter talte hun om det Arbejde, der gøres for at komme i Forbindelse med de unge Piger, og som formede sig paa forskellig Maade, dels som »Værtshusmission« og Husbesøg hos Pigerne, dels som Besøg paa Hospitalerne hos Kvinder, der var angrebne af Kønsygdomme, dels som Besøg i Fængslerne, hvorfra Vejen for de unge Kvinder ofte gik direkte til Redningshjemmene.
Endelig omtaltes Livet paa Redningshjemmene med dets regelmæssig inddelte praktiske Arbejde, der sammen med den mere teoretiske Undervisning og den religiøse Paavirkning havde til Hensigt at genrejse og udvikle de unge Piger, saa at de kunde genvindes for Samfundet. Taleren omtalte sluttelig forskellige Mangler ved den saakaldte »Oktoberlov«, som man maatte have Opmærksomheden henvendt paa, for at der muligvis gennem Lovgivningen kunde raades Bod derpaa.
12. Februar: Fru Wagner, der i 13 Aar har boet i Grønland, hvor hendes Mand har været Præst, fortalte »om Kvinden og Hjemmet i Grønland«. Foredraget var præget af den Kærlighed til og Forslaaelse af Grønlænderne, som Fru Wagner havde vundet ved at leve iblandt dem.
Den 26. Februar talte Sagfører Valdemar Christensen om »Kvindens Ligeberettigelse med Manden og dens naturlige Begrænsning«.
Den 15. Januar havde Kredsen en selskabelig Sammenkomst, ved hvilken Højskoleforstander Hostrup sammen med Astrid Hostrup og Lærer Bertelsen oplæste Scener af »Genboerne«.
Den 15. Februar havde vi et Slags Agitationsmøde. Vi havde sendt Indbydelse ud til en Mængde Forretningsdamer, og disse mødte i langt større Antal, end vi havde turdet vente. Astrid Hostrup talte om »Kvindeideal« : det Ideal, som Mændene til forskellige Tider og i forskellige Lande havde opstillet som Maalet for en Kvindes Stræben, og som, hvor forskelligt det end kunde være, dog overalt havde det som sit Særkende, at Kvinden ifølge det burde været mer eller mindre umyndig.
Taleren endte med at paavise, hvorledes den hjemlige Kvindebevægelse var vokset frem, og hvorledes dens Maal netop var at føre Kvinden bort fra Umyndighedstilstanden ved at gøre hende ligestillet med Manden.
Talerens Evne til at vinde de unge, svigtede hende heller ikke ved denne Lejlighed, hvad der bl. a. viste sig ved, at vi paa Grundlag af dette Møde fik 20 nye Medlemmer.
Den 4. Marts afholdtes det aarlige Fællesmøde. Formanden (K. Bjerre) aflagde Beretning om det forløbne Aar. Der havde været afholdt 11 Medlemsmøder, 3 offentlige Møder og 2 selskabelige Sammenkomster.
Medlemsantallet var steget fra 175 til 278.
Tre af de fratrædende Styrelsesmedlemmer: Astrid Hostrup, Fru Thoftum Høgsberg og K. Bjerre, genvalgtes. I Stedet for Karen Jensen, som p. Gr. af Sygdom havde set sig nødsaget til at træde ud af Styrelsen, valgtes Hospitalsforstander M. Thomsen.
Som Revisorer genvalgtes Helene Bruun og Pastor Laursen.
Ifølge Medlemsantallet valgtes 11 Tillidsmænd til det aarlige Fællesmøde: Petrine Jensen, K. Bjerre, Pastor Laursen, Lærerinde Jørgensen, Hospitalsforstander Thomsen, Fru Larsen, Fru Wandall, Fru Ramsing, Fru Høeg Christensen, Fru Prip og Fru Moestrup.
Brande.
Den 24. Januar afholdt Brande-Kredsen sin aarlige Generalforsamling.
Efter Tur af gik 2 Bestyrelsesmedlemmer, nemlig Dorthea Eriksen og Ane Marie Søndertoft. I Stedet for valgtes Mette Christensen og Lærerinde Signe Secher. For den bortrejste Nielsine Olsen indtraadte Suppleanten Ane Skjærlund. Til Formand genvalgtes Elise Møller-Jensen, til Næstformand Maren Jensen-Flø. Til Kasserer valgtes Lærerinde Signe Secher, der ogsaa blev Repræsentant til Fællesmødet 1912.
I Aaret 1911 har Kredsen haft Besøg af følgende Talere: Forf. Gyrithe Lemche, Indenrigsminister Jensen-Sønderup og Dr. phil. Starcke.
Der er med Støtte af den stedlige Landboforening afholdt et godt besøgt Husholdningskursus.
Hjørring.
Den 18. Marts afholdtes Generalforsamling. Det reviderede Regnskab fremlagdes. Formanden gav en kort Beretning om Virksomheden i det forløbne Aar. Der foretoges Valg af to Medlemmer til Styrelsen. Da Caroline Carlsen ikke ønskede at modtage Genvalg, valgtes Hansine Hermansen og Marie Christensen (Genvalg); til Suppleanter valgtes Anna Jensen og Sofie Muhle.
Der er siden sidste Generalforsamling blevet afholdt 5 offentlige Møder, l Distriktsmøde og 9 Medlemsmøder.
Ved de offentlige Møder er der talt af Pastor A. Kristensen, Forf. Gyrithe Lemcke, Dr. Starcke, Journalist Andrea Brockman og Pastor Ilsøe.
Ved Distriktsmødet indledede Formanden en Forhandling: »Hvorledes faar vi vakt mere Liv i Kredsene og mere Interesse for de Spørgsmaal, der er fremme i Tiden?«
Mange deltog i Forhandlingen. Om Aftenen var der et offentligt Møde, hvor der taltes af Fru Stevns om »Danske i Amerika«, og af Overlærer Povlsen om Booker Washington.
Ved Medlemsmøderne har vi forhandlet Kredsens indre Anliggender, og Formanden har givet Meddelelser fra Bøger og Blade. En Aften forhandledes om Friskole kontra Skoletvang, indledet af Redaktør E. Kristensen. Spørgsmaalet fremkaldte en livlig Forhandling.
I December foretoges en Indsamling. Det indkomne (94 Kr.) uddeltes mest til Enker med Børn og til enligstillede Kvinder. Et Sykursus har været afholdt i April Maaned.