« Tilbage til søgeresultaterne

KOLDING

« Se emneord

Den 3., 4. og 5. Juni vil »Dansk Kvindesamfund« s Tillidsmænd sam­les til det aarlige Møde. Sidst mødtes man paa det venlige Sletteland Fal­ster. I Aar gæstes Kolding og Skamlingsbanken ved Danmarks Grænse­skel. Derfor et Par Ord om den opblomstrende jydske Fjordby og dens skønne Omegn.

Kolding var til, længe før Hertug Abel i 1248 begyndte at bygge paa Slottet. Men det blev alligevel Kol­dinghus, der kastede Glans over Byen. Lige fra 1248 til 1807 har de fleste danske Konger boet her i kor­tere eller længere Tid. Her fødtes Stamfaderen til vort nuværende Kon­gehus, Hertug Hans d. y. Her døde Chr. III, her holdt Frederik II sine glade Fester og her legede Chr. IV som Barn og byggede det berømte Kæmpetaarn, da han blev voksen. Den sidste Konge, der opholdt sig paa Koldinghus, var Chr. VII i Aaret 1807. Kort Tid efter- i Marts 1808 - kom Bernadotte - (den senere svenske Konge) til Byen og tog Op­hold paa Slottet i Spidsen for de spanske Hjælpetropper. Men det var hundekoldt i de Dage - og saa fy­rede Spaniolerne for stærkt i Kami­nen, Træværket antændtes, og Natten til den 30. Marts gik den gamle Kon­geborg op i Luer. Tilbage er en malerisk smuk Ruin, Nordevropas største. I den senere Tid er en Fløj genopført og taget i Brug som Musæum, og om et Par Aar vil en ny Fløj staa færdig til at mod­tage en Malerisamling. I den gamle Slotsgaard vil et af vore Møder blive afholdt. Oppe fra det forvitrede Taarn med dets landskendte sønderbrudte Omrids skuer den sidste af de fire berømmelige Kæmper - Herkules - ned over en drif­tig, energisk By med gamle interessante Gader og store nye Bygninger i broget Blanding. Navnlig de nye Kommunesko­ler er mønsterværdigt byggede og indrettede. Slottets Brand var selvsagt til stor Skade for Byen. Men den overvandt den. Saa kom Krigene. Baade i 1848 og 1864 var Byen besat af Fjenden (i Treaarsskrigen først efter hæftige Gadekampe, hvor­om Kanonkugler hist og her i Murene end­nu minder). Men ogsaa den Lammelse overvandtes, og siden er Udviklingen skre­det stærkt frem. Tæt ind mod Byen findes herlige, naturskønne Steder, stærkt lovpriste og stærkt besøgte. Der er det idylliske Marielund, besunget af Holger Drachmann, der er Alpedalen mod Vest ved den bugtede og blinkende Kolding Aa, og der er Stejlbjerg med den store Re­staurant »Alhambra«. Og saa er der Fjor­den med dens mange Udflugtssteder og det slotsmæssige Julemærkesanatorium.

Paa Mødets anden Dag gæstes Skamlingsbanke. Man kører dertil med den nyaabnede Heilsmindebane og har fra Bankens Top en af Danmarks vidunder­ligste Udsigter, over Bæltet til Fyen, over Grænsen ned til Sønderjylland - det tab­te Land. Men Skamlingsbanken er mere end et smukt Udflugtssted. Det er et historisk Sted, en national Samlingsplads, hvor der fra Indvielsen i 1843 til Slutnin­gen af 50erne er afholdt en Række betyd­ningsfulde Folkefester, ved hvilke Søn­derjydernes Sag er blevet talt af Mænd som Hjort-Lorensen, Laurids Skau, Grundtvig, Orla Lehmann o. m. fl. I 1863 rejstes den bekendte høje Granitstøtte, som Tyskerne skød ned Aaret efter, men som senere paany er blevet rejst. Rundt om den paa Banken og dens Skrænter findes en Række Mindesmærker for Mænd, der kæmpede for Sønderjydernes Sag med Ord og Daad, og i en Sænkning staar Lorens Frølichs Granittalerstol, hvorfra kendte Mænd fører Ordet ved de store St. Hansmøder, ved hvilke Bjørnson ogsaa har talt. Den 4. Juni vil - saa vidt vides - for første Gang Kvinder tale paa dette historiske Sted..

Saaledes  er  i store  Træk  den  By  og Egn, hvor vore Tillidsmænd i Aar er ind­budte til Møde af Koldingkredsen. Dens nuværende Formand er den engelskfødte Helen Clay Pedersen, der for faa  Maaneder siden fik Ideen til og glimrende gen­nemførte  den  landsomfattende »Kvinder­nes Udstilling« i Kolding. Hvor vellykket denne var, er allerede omtalt her i Bladet. Foruden den almindelige Opmærksomhed, Udstillingen i sig selv blev Genstand for, bi­drog den desuden i høj  Grad til at gøre »Dansk Kvindesamfund«  og vort Arbejde kendt blandt mange, der ikke hidtil havde interesseret sig for Kvindernes Krav. Resultatet blev forøget Tilgang af Medlemmer og livligere Deltagelse i Koldingkredsens  Møder. Kort sagt: En levende Interesse i Sydjylland for Kvindesagen, en Interesse, der danner den bedste Baggrund for vort Sommermøde. Og herfor fortje­ner Koldingkredsens Formand  Æren og Takken.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder