« Tilbage til søgeresultaterne
Lige Ret til Døden
Under denne Overskrift har der i Bladet »København« været ført en Diskussion om det rigtige eller det urigtige i, at Kvinden som en Selvfølgelighed skulde reddes først ved Lejligheder som »Titanic«s Undergang.
Indlederen, Fru Ch. Eilersgaard, fastholdt, at Kvinder dér skulde have samme Ret som Mænd til at vise Storsind, Mod og Ædelmod.
Alle de øvrige skrivende mente - uden at ville nægte hende Lov til dette - at tog man Ridderligheden og den stærkeres Værnen om den svagere bort, vilde det resultere i, at Redningsarbejdet vilde udarte til en vild Kamp om at komme i Baadene, og at de stærkeste altsaa vilde sejre.
Jeg maa tilstaa, at jeg, da jeg læste om den forfærdelige Ulykke, tænkte: »Er det egentlig retfærdigt, at alle Kvinderne skal reddes først? Vilde det ikke være rimeligt, om en enligstillet, ældre Kvinde gav sin Plads i Baaden til en Ægtemand, saa han og Hustruen kunde reddes sammen med deres Børn, i Stedet for, at Hustruen blev paa Skibet og gik til Bunds med Manden, saa Børnene mistede baade Far og Mor? Kunde en enlig ældre Kvinde ikke bedre undværes end en Familiefader?
Jeg synes, at teoretisk set, er der noget, der taler for, at Familiefaderens Liv er vigtigst; men jeg er dog ikke desto mindre ved nærmere Eftertanke kommet til den Overbevisning, at det er ganske umuligt for os Mennesker - og det ikke alene i et saa kort Øjeblik, som det gælder om ved Søulykker, men ogsaa ude i Livet, hvor man har Tiden for sig - at bedømme, hvem der er til størst Hjælp og Glæde for andre og derfor daarligst kan undværes. Og jeg mener, at det at betyde noget virkeligt for en Del enkelte Mennesker i en snævrere Kreds ikke absolut kan regnes for noget mindre værdifuldt eller vidtrækkende end at udføre et Arbejde for det større Begreb »Samfundet«; - saa jeg er kommet bort fra min første Tanke.
Den Lov, at den stærkere skal beskytte og forsvare den svagere, er kommen ind i Verden med Civilisationen og Kristendommen; og forlod man den, var det det samme som at gaa tilbage til barbariske eller hedenske Folkeslags Standpunkt, hvor svagelige Børn og affældige Gamle bliver udsat eller styrtet ned fra Klipperne. Og den Lov - man kan nu kalde den Ridderlighed, Ædelmodighed eller Forpligtelse til at hjælpe, hvor det behøves - gælder baade Mænd og Kvinder, saa vist som, der i alle Livets Forhold daglig er Lejlighed til at anvende den.
At ville gøre Sagen til et Kvindesagsspørgsmaal kan efter min Mening aldrig ligge for. Jeg tror ikke - hvad man ogsaa har fremholdt - at Ridderligheden vilde forsvinde, om Kvinder fik Stemmeret.
Skulde Kvindens Ligestilling med Manden betyde Lighed med ham, Udviskning af det specifikt kvindelige og specifikt mandlige; ja, saa synes jeg, at noget af det bedste og fineste vilde forsvinde af Verden, og saa vilde jeg straks holde op med at arbejde for Kvinders politiske Stemmeret.
Men Mændene kan rolig øve den Retfærdighedshandling at give os Stemmeretten, for en saa lille Aarsag kan ikke faa en saa stor Virkning; det er min fulde Overbevisning.
