« Tilbage til søgeresultaterne

Foreningsmeddelelser

« Se emneord

Forandring til Dagsordenen for Fællesmødet.

Paa Grund af, at Toget til Skamlingsbanken skal afgaa Kl. 2 i Stedet for Kl. 3 er Punkt IX paa Dagsordenen (Kursus i Sam­fundslære) henlagt til det offentlige Møde om Aftenen d. 3. Juni. Dette Møde begynder Kl. 7 i Stedet for Kl. 8.

 

Bannerregnskabet.

Ialt  indgaaet   ........                                                                                Kr. 1002.77

Udgifter:

Kunstnerhonorar    ....                                               Kr.   150.00

Materiale   til   Banneret

(Silketøj,      Stænger,

Snore,  o.  s. v.)                                                            -    385.12

Udførelsen af Broderiet                                               -    350.00

Diverse til Opbevaring

og    Forsendelse    af

Banneret   ..........                                                         -       43.03

Transport,     Tryksager

og Porto   ..........                                                          -       12.51

Kontant Restbeløb   ...                                                 -       62.11

                                                                             _____________

                                                                      Ialt        Kr. 1002.77

Gyrithe  Lemche.         Ingeborg  Tolderlund.

M. Illum.

Jutta Bojsen Møller.             Astrid Hostrup.

 

D. K.s »Sparebog«.

Da det synes som om nogle Kredsformænd har forstaaet, at »Sparebøgerne« skulde ind­sendes til Hovedkontoret for at tømmes, gør man opmærksom paa, at Bøgerne købes af Kredsformanden paa Hovedkontoret, - sæl­ges og tømmes atter af denne, der da, sammen med Halvdelen af Beløbet, indsender Liste med Opgivelse af Bidragydernes Navne. Ho­vedkontoret sender da ligesaa mange nye Bø­ger ud, som der efter Listen er tømt, og disse koster intet.

 

D. K.s Husholdnings-  og   Kjolesyningskursus.

Den økonomiske Selvstændighed er i væ­sentlig Grad Betingelse for al anden Selvstæn­dighed; derfor har D. K. under sit Arbejde for at bedre Kvindernes Kaar altid arbejdet for at skaffe Kvinderne Ret til Arbejde paa ligeVilkaar med Mænd; og Resultatet af D. K.’s Virksomhed er, at mange Kvinder nu tjener deres Brød ved Handel, Industri, Undervisning, som Embeds- og Bestillingsmænd o. s. v. Men under Kampen for at skaffe Kvinderne Plads paa Arbejdsmarkedet uden for Hjemmet, har D. K. aldrig tilsidesat Hjemmets Interesser el­ler undervurderet det huslige Arbejdes Betyd­ning. D. K. har altid hævdet, at en Husmoder, der passer sit Hjem med Dygtighed, ligesaavel er selverhvervende Kvinde som en Lærerinde, Kontordame eller Kvinder i lignende Stillinger, der giver en bestemt Pengeindtægt; og D. K. har altid fastslaaet, at der til Husgerning og Syning, ligesaavel som til andre Erhverv, kræ­ves en faglig Uddannelse, for at Kvinderne kan udvikles, saa de bliver i Stand til at yde det bedste paa deres Arbejdsomraade.

D. K.’s Husholdnings- og Kjolesyningskur­sus skal hjælpe til at give Kvinderne denne praktiske Uddannelse; og de Kredse, der øn­sker det, kan faa afholdt Kursus, uden at Kredsene skal have nogen Udgift deraf; der forlanges kun, at Kredsstyrelsen paatager sig Ulejligheden med at skaffe Lokale og Bolig til Lærerinden, modtage Indmeldelse af Elever o. s. v. Kredsene kan ikke blot faa Kursus i praktisk Madlavning og Kjolesyning, men tillige Kursus i Sundhedslære, Næringsmiddel-lære og Regnskab.

Paa Fællesmødet i Kolding vil Bestyrer­inderne for disse Kursus give nærmere Op­lysninger.