Et Drengehjem!

Vi kalder dem altid Børnehjem, naar der tales om disse Velgørenhedsanstalter, hvor fattige Folks, forladte Mødres og enlige, hjælpeløse Fædres Børn kan optages og faa Barneret og Barnepleje i det fremmede Hus, Drengehjemmet „Kana” er et saadant.

Ved Juletid fortaltes der her i Bladet om 1ste Afdeling ude paa Standvejen, i Dag vil vi blot minde om 2den Afdeling paa Christian Winters Vej eller Ceresvej, som der staar i Aarsberetningen.

Hjemmet derude midt i Villakvarteret er en hyggelig lille Bygning, med Plads til fjorten Drenge, der her lever et rigt Liv uden Savn eller Klage, midt i den skønne Natur, rigt, i den Betydning, at de har det godt, at de hverken savner jævnaldrende Selskab, god Mad og Drikke. Pleje og Pasning eller en Moders ømme Omhu, saa lidt som en Undervisning, nøje afpasset efter de Ævner, enhver især er i Besiddelse af. Jeg saa saaledes en lille Dreng, svag af Legeme men med stærk udviklet Sans for Musik og Tegning, i hvilke Fag han ogsaa erholdt Undervisning af dygtige Lærere.

I Skolesalen fattes intet Materiale, hverken henhørende til Anskuelsesundervisning eller Gymnastik, og i Sløjdsalen stod de allerkæreste Høvlebænke og Save og alt brugeligt Værktøj. Uden for Skolesalen løber en Veranda, hvor der baade spises og leges, og i Haven neden for denne arbejder de smaa Fyre med Spade og Rive af Hjertenslyst.

Naar Sommerferien kommer, rejser de smaa paa Landet. Gæstfrie Hjem optager dem Aar efter Aar, og ingen Sinde føler de sig som husvilde Fugle, de véd godt, de har den hjemlige Rede at ty til.

Sunde, rødmussede og frimodige er de alle sammen. Pariaens Præg er borttaget fra dem, de føler sig ikke ringere end noget andet Barn i Verden.

Og saaledes skal det være. Det, at opdrage Børn paa denne Maade, efter disse Principer, det er humant og menneskekærligt.

„Kana” er i den Grad et Hjem for de smaa, at der sjældent optages et Barn, der ejer en Moder, fordi det Barn, der indlemmes i Drengehjemmet ikke maa vide af andet Hjem, anden Slægt at sige, skal holdes fri fra ydre Paavirkninger.

Og en Moder giver i næsten intet Tilfælde saa fuldstændig slip paa sit Barn.

”Kana” støttes af private og Avtoriteterne, af Kongen og af enkelte Legater, derfor har Bestyrelsen ogsaa efter en niaarig Virksomhed allerede disse tvende Hjem og paatænkes et tredie paa Nørrebro i den allernærmeste Fremtid; men dette er betinget af fortsat og forøget Velvilje fra deres Side, som har Hjærte for de smaa og Midler til at ofre noget for dem. Mange smaa Bidrag bliver til en stor Sum, derfor behøver ingen at holde sig tilbage, hvor ringe Skærven end er.