« Tilbage til søgeresultaterne
Varsler
I »Riget« for 12. Juni staar under Overskriften »Forfatningssagen« følgende:
»Men i samme Øjeblik, som Sagen nu er i Færd med at træde ind i Aktualitetens Tegn, fremkommer der varsomme Varsler om, at det Leje, hvorpaa den i det forberedende Stadium har hvilet, og som man kort og populært kan antyde ved Udtrykket »de to Tempi«., er ved at forskyde sig, og at vi inden længe vil komme til at staa overfor en stor, samlet Forfatningsreform.«
Det er med forestaaende politiske Begivenhedr som med optrækkende Byger, de driver gerne foran sig en Sværm af flagrende Fugle; »Kvinden og Samfundet«s Læsere vil sikkert betragte ovenstaaende »Varsler« som saadanne løse Fugle og lade dem flagre, hvorhen de vil.
Dansk Kvindesamfund har allerede i sidste Rigsdagssamling overfor Regeringen udtrykt sin Tilfredshed med, at der ved den foreslaaede Grundlovsændring i et første Tempo, kun omfattende Valgrettens Udvidelse og en midlertidig Valgkredsordning, var aabnet Kvinderne Mulighed for ved en paafølgende større Forfatningsrevision at gøre deres Indflydelse gældende, og mange Kvinder vilde sikkert føle det som en Skuffelse og Tilsidesættelse, hvis man nu enedes om at forlade de to Tempi og derved berøvede Kvinderne den Medbestemmelsesret, som Mændene i deres Tid saa energisk krævede for dem selv.
Kvindebevægelsen her i Danmark har altid udviklet sig rolig og ligevægtig, ikke mindst takket være den Forstaaelse, den gerne har mødt hos de styrende; man har i flere Blade fundet Anledning til at fremhæve Dansk Kvindesamfunds maalbevidste og værdige Fremgangsmaade, og vi har med Tilfredshed modtaget denne Anerkendelse. Men Forudsætningen for, at vi kan fortsætte i det samme Spor, er, at de, som har Magten, fremdeles viser den samme gode Vilje til at yde os Retfærdighed. Men, hvis man efter det ene Aar at have aabnet os en Udsigt til at udøve vor Indflydelse paa de nye Forfatningslove det næste Aar igen vil berøve os denne Udsigt ved at henlægge vor Sag til en stor, samlet Forfatningsrevision, som vi senere uspurgte maatte godkende, kunde en saadan Fremgangsmaade let svække vor Tillid til Magthavernes gode Vilje.
Vi fastholder derfor, indtil vi bliver overbeviste om det modsatte, den Opfattelse, at »Riget«s Varsler kun er spøgefulde Fantasier, og stoler fuldt og fast paa, at vi til Vinter igen vil komme til at staa overfor et Regeringsforslag med Kvinders Valgret og Valgbarhed i et første Tempo.
