De moderløse.
Ud fra den Opfattelse, at „Hvad vi vil” er et Blad, hvor Kvindetanker kan faa Lov at tumle sig (de stakkels bundne Kvindetanker, der nok kan trænge til en Tumleplads en Øvelsesplads) tillader jeg mig at indsende en lille, ganske ubetydelig Tanke, som jeg imidlertid tror, ikke saa let vilde være opstaaet i en mandlig Hjærne. Hvis „Hvad vi vil” mener at have Brug for den, maaské naar Bladet en Gang ikke har noget bedre, saa er den til Tjeneste hvis ikke, da vil den paa ingen Maade blive fornærmet over Nedsendelsen i Papirkurven.
Det angaar en Passus i Kirkebønnen; jeg har hørt denne Passus utallige Gange, uden at den har fremkaldt mindste Bevægelse i mig saa en Dag slog den mig pludselig som ja hvad skal jeg sige som et lille Vidnesbyrd med til alle de mange, mange Beviser paa Kvindens uheldige Stilling i Samfundet; siden den Dag kan jeg aldrig høre den, uden at den bedrøver mig.
Det er Bønnen for Enker og Faderløse
Jeg vil her for at undgaa al Misforstaaelse udtale, at det paa ingen Maade forarger mig, at man beder for Enker og Faderløse tvertimod men hvorfor beder man ikke ogsaa for Moderløse. Tror man ikke véd man ikke, at det i utallige Tilfælde og fra mange Synspunkter kan være langt værre at gaa moderløs end faderløs gennem Livet. Bønnen refererer sig udelukkende til Enkers og Faderløses Stilling udadtil. Blev Mænd og Kvinder ens opdraget d. v. s. opdraget til at forsørge sig selv og ikke som nu Mænd til at forsørge sig selv og Andre Kvinder til at lade sig forsørge saa vilde denne Bøn have en anden Form,
Saa længe Forholdene er som nu, saa længe der er 2 Indgange til de aller fleste Samfundsstillinger og Erhvervsgrene, ikke l for Dygtighed og l for Udygtighed, men l en vid Port for Mænd og en anden, en lille, snæver Dør for Kvinder, saa længe er denne Bøn ingenlunde umotiveret; men den, som en Gang har følt, hvad den fortæller, kan ikke glemme det; det har jeg, og jeg har ofte havt Lyst til at gøre andre opmærksomme derpaa hvor vidt det er Umagen værd, overlader jeg som sagt ganske til Redaktionen af „Hvad vi vil”.
København, den 4691.
