Skolekøkken paa Landet

Det har interesseret mig meget at se den fortsatte Strid om Skolekøkkener paa Landet, og særlig har det som Husmoder paa Landet interesseret mig, at Damerne saadan uden vi­dere skalter og valter med vore Husholdningsspørgsmaal uden at raadføre sig med den mest Interesserede Part, Beboerne nemlig. Jeg skal her tillade mig at fremsætte nogle faa Bemærk­ninger, for at belyse Sagen, set fra vort Syns­punkt.

Vi kan med vor bedste Villie ikke indse, hvilken Nytte et saadant Kursus kan gøre i en

Landsbyskole, for, tilgiv, at jeg siger det, Læ­rerinden er i de fleste Tilfælde mere ukyndig i Husholdning end 13-14Aars Piger, og som Re­gel en upraktisk Person uden for sine Skolefag, medens Pigebørnene i de fleste Hjem tidlig maa lære at røre i en Gryde - paa Gaardene paa Grund af Pigemangel, i de smaa Hjem paa Grund af, at Moderen maa deltage i fremmed Arbejde, særlig hvor der er mange Børn at skaffe Føden til. I en Købstad er Skolekøk­kener paa sin Plads, og Madlavningen, der læ­res der, er noget lignende som Madlavningen i private Hjem. Men en Landhusholdning og en Byhusholdning er i den Grad forskellige, at den, der lærer den ene Slags Husholdning, som Regel slet ikke duer i den anden. Skulde der endelig være Tale om, at Pigebørnene skulde lære daglig Madlavning i det sidste Skoleaar, da var det mere rimeligt at foreslaa en dygtig Landmandskone til at undervise visse Dage om Maaneden i hver Skole, særlig om Vin­teren kunde det med Lethed lade sig gøre, naar Vedkommende fik et mindre Vederlag af Kommunen derfor. Der gives nu for Tiden mange unge og yngre Landmandskoner, der som unge Piger lærer Husholdning paa de store Proprietær- og Bøndergaarde, som virkelig ere baade dygtige og interesserede i Husholdning. Jeg kender mange, som godt kan paatage sig en saadan Undervisning i god daglig Madlavning. Bliver Børnene derimod underviste af en Købstadsdame, med Købstad­husholdning, saa vil de mest lære om Fedt­stof, Æggehvidestof og den Slags, som Børn i den Alder slet ikke bryder sig om eller gør sig Umage for at huske. En Lærerinde kan ikke paa et Aar i et Skolekøkken tilegne sig tilstræk­kelige Kundskaber til at bibringe Landsby­børn nogen videre Uddannelse. Kan de for Eksempel lære Børnene at lave Appetitost, som virkelig er et nødvendigt Arbejde paa Landet om Sommeren? Kender Lærerinden til at til­berede saltet Makrel og Tørfisk? Kan hun lære dem at ælte Dejg til Rugbrød, at brygge Øl, og de tusinde af andre Ting, som er nødvendige for en Landsbypige at kende, og som de fleste kender allerede i den skolepligtige Alder? Og lad mig sige en Ting til: Landmandskonerne er gennemgaaende anderledes dygtige i deres Hus end Købstadkvinderne i sin Helhed, de vil­de nærmest anse det for en Skam, at saa ungt et Menneske, som Lærerinden næsten altid er, skulde lære deres Børn en hel Del Ting, som kun vilde forvirre deres naturlige Begreb.

Skolekøkkener kan være gode, men et Aars praktisk Kursus paa en Gaard, under en dyg­tig, økonomisk Husmoder er langt at foretrække og meget mere alsidigt og lærerigt og meget billigere for en Landmandsdatter, der i Fremtiden selv skal styre Hus paa Landet, stort eller lille, som deres økonomiske Stilling bliver.