« Tilbage til søgeresultaterne
En større Forfatningsrevision
Dansk Kvindesamfund samlet til Fællesmøde i Kolding, Grundlovsdag 1912, udtaler overfor Regering og Rigsdag som sin Overbevisning, at der ikke bør skrides til en større Forfatningsrevision her i Landet før Kvinder som Vælgere og Valgbare kan gøre deres Indflydelse gældende, saaledes som Mændene kunde ved Junigrundlovens Affattelse.
Naar Dansk Kvindesamfund i den paa Koldingmødet i Sommer vedtagne Resolution har brugt Udtrykket «en større Forfatningsrevision«, har man naturligvis ikke dermed villet udtale sig om, hvorvidt man ansaa en Ændring, der gik ud paa at give Kvinderne Valgret, for at være af mindre eller større Betydning i Forhold til andre Ændringer af Forfatningen, men kun villet betegne Forslaget om Kvindernes Valgret som en Del af den paatænkte forestaaende Forfatningsrevision. Og, naar den af Regeringen i de to sidste Rigsdagssamlinger foreslaaede foreløbige Grundlovsændring kun har omfattet Ændringer i tre Grundlovsparagrafer, medens en Grundlovsændring, der f. Eks. medtog en Landstingsreform, sandsynligvis vilde kræve Ændringer i endnu mindst syv Paragrafer, mener Dansk Kvindesamfund sig efter almindelig Sprogbrug berettiget til at kalde denne sidste Forfatningsrevision større end den første.
Det er derfor ganske uberettiget, naar dette Udtryk har givet Anledning til, at enkelte, mulig uvillige Fortolkere har ment af Resolutionen at kunne udlede, at Dansk Kvindesamfund ikke skulde vide, at Kvinderne kun ved en Grundlovsændring kan faa politisk Valgret, eller, at Dansk Kvindesamfund skulde betragte Kvindernes Valgret som en mindre væsentlig Grundlovsændring. Dansk Kvindesamfunds store, maalbevidste Arbejde gennem mere end 40 Aar burde have forskaanet det for den Slags naive eller uvillige Mistydninger.
Naturligvis saa vi helst, at Kvindernes Valgret blev fremmet som en Sag for sig, og Fællesstyrelsen har ogsaa ifjor indgivet et Andragende til Regeringen om eventuelt at stille Forslag herom; men, saalænge man befandt sig overfor et Forslag, der som det engang forelagte, foruden Kvindernes Valgret, kun medtog Valgretsalderens Nedsættelse og en midlertidig Kresordning, mente Dansk Kvindesamfund at kunne indskrænke sig til ovennævnte Andragende.
Anderledes derimod, hvis vi nu bliver stillede overfor et Forslag, der indeholder en saa indgribende Forfatningsreform som en Omdannelse af Landstinget. Her maa vi hævde Kvindernes Medbestemmelsesret uden at se os om efter Bifald hverken fra venstre eller højre, thi det er ikke Mændene, men Fremtidens kvindelige Vælgerkorps vi skal staa til Regnskab for vor Stilling til denne for Dansk Politik saa betydningsfulde Sag.
Derfor fastholder Dansk Kvindesamfund til Trods for alle forsætlige eller uforsætlige Mistydninger sin paa Koldingmødet udtalte Overbevisning, at der ikke bør skrides til nogen større Forfatningsrevision, før Kvinderne som Vælgere og valgbare kan gøre deres Indflydelse gældende.
