« Tilbage til søgeresultaterne
Den internationale Arbejderbeskyttelseskongres i Zürich
Den kolossale Udvikling, som er foregaaet i det industrielle Arbejde i den sidste Menneskealder har nødvendigvis hidført en betydelig social Interesse for alle de Mennesker, der tjener deres Levebrød som Fabriksarbejdere. Farerne og Ulemperne ved dette Arbejde er saa store, at Lovgivningen tvinges til at gribe ind med Beskyttelseslove og Forbudslove for at værne de fabrikarbejdende Mænds, Kvinders og Børns Liv og Sundhed.
Der gik alt for mange Aar, inden dette erkendtes, og mange er de, voksne som Børn, der aandeligt og legemligt gik til Grunde under »Kong Damp«s Tyranni, fordi man ikke i Tide søgte at bekæmpe og overvinde hans Følge af Usundhed, umenneskeligt Slid, Kvindeudbytning og Børnemisbrug.
Det var absolut nødvendigt ved Lovbestemmelser at gribe regulerende ind i Industriarbejdet, og det vil sikkert ogsaa fremdeles være nødvendigt paa det ene eller andet Omraade at begrænse Arbejdsgiverens og Arbejderens personlige Frihed, men der er paa den anden Side meget forskellige Meninger om, hvor vidt Loven skal gaa, og hvor stærkt man tør begrænse de enkelte Individers Ansvar og Frihed. Mange socialt interesserede Mennesker nærer Ængstelse for, at Nutidens »humane« Bestræbelser skal have uheldige Følger for Samfundet, og der viser sig i vore Dage en Tilbøjelighed til at holde igen, en Tilbøjelighed, der ogsaa gav sig tydeligt Udslag paa Kongressen i Zürich.
Beskyttelseslovgivningen tog først Sigte paa Børnene, - det er for enhver Nation en Livsbetingelse at værne den kommende Slægt, - men i Nutiden er den udvidet til ogsaa at gælde de voksne Arbejdere, ganske særlig Kvinderne.
Et virksomt Led i Bestræbelserne for at skabe en Beskyttelseslovgivning er den »Internationale Forening for Arbejderbeskyttelse«, der dannedes i Aaret 1900, og som tæller nationale Foreninger i saa godt som alle civiliserede Lande i Verden. Danmark er repræsenteret gennem »Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse«.
Den internationale Forening afholdt d. 10-12te Septbr. d. A. sin syvende Delegeretforsamling i Zürich. Der var mødt ca. 200 Delegerede, deriblandt ogsaa enkelte Kvinder. Kongressen varede i 3 Dage og der arbejdedes med stor Iver.
I det første Møde nedsaltes 5 forskellige Specialkommissioner, der arbejdede hver for sig indenfor et afgrænset Omraade, for saa den sidste Dag at forelægge deres Beslutninger til eventuel Vedtagelse for det samlede Delegeretmøde. Jeg blev valgt ind i Kommission l, der bl. a. beskæftigede sig med internationale Beskyttelsesbestemmelser. En af disse er det meget omtalte:
Forbud mod Kvinders Natarbejde.
Paa Delegeretforsamlingen i Bern 1906 blev det som bekendt vedtaget at rette en Opfordring til alle Landes lovgivende Forsamlinger om at indføre et saadant Forbud, og i mange Stater er det siden blevet til Lov. Danmark har dog endnu ikke fulgt Trop, og efter den Medfart, som Forslaget fik i Landstinget i sidste Rigsdagssamling under Fabrikslovsbehandlingen - og herom havde Kongressen faaet en officiel Beretning - er Danmark jo kommet paa den sorte Tavle. Jeg søgte at forklare og forsvare Modstanden mod Forbudet og udtalte Haabet om, at Folketinget vilde vise sig lige saa forstandigt som Landstinget, men mine Ord fandt absolut ingen Tilslutning i Kommissionen, der udelukkende bestod af ivrige, ja næsten fanatiske »Kvindebeskyttelses«mænd. Der blev vedtaget en Resolution gaaende ud paa: 1) at bringe en Tak til den spanske Regering for Indførelsen af Forbudet; 2) at fortsætte Bestræbelserne for at faa de endnu manglende Stater til at tiltræde Forbudsbestemmelsen.
Det var for øvrigt tilladt de Delegerede at overvære alle Kommissionsforhandlingerne, men kun i den Kommission, hvortil man specielt var valgt, havde man Stemmeret.
Kvinders Udelukkelse fra typografisk Arbejde.
I Kommission II forhandledes ivrigt ovenstaaende Spørgsmaal. Det paastodes navnlig fra fransk og engelsk Side, at Kvinder er langt lettere modtagelige for Blyforgiftning end Mænd, at det nedsætter deres Forplantningsevne og virker nedbrydende paa deres Helbred. Med disse Motiveringer vilde man udelukke Kvinderne fra et af de bedst lønnede Kvindeerhverv. Kommissionsmedlemmerne følte sig dog ikke overbeviste af det foreliggende Materiale og Forslaget om Udelukkelse forkastedes. Følgende Resolution blev vedtaget: »Da Undersøgelserne angaaende Forgiftningsfaren for kvindelige Typografer, der beskæftiges som Haand- eller Maskinsættere, er util-
strækkelige, skal Undersøgelserne fortsættes, og man anmoder de britiske og franske Sektioner om til næste Delegeretforsamling at fremlægge en hygiejnisk-medicinsk Beretning om Spørgsmaalet.«
Foreløbig har altsaa de kvindelige Typografer Ro.
Statistik.
I samme Kommission vedtoges en anden Resolution af største Betydning; man opfordrede det internationale Bureau til - under Medvirkning af de nationale Afdelinger - inden 1ste Juli 1913 at udarbejde en Beretning om Arbejderbefolkningens Sygeligheds- og Dødelighedsstatistik i de forskellige Lande. En saadan Statistik vil jo være af Vigtighed for hele Opfattelsen og Rækkevidden af Beskyttelseslovgivningen.
Hjemmearbejde og Minimalløn.
Blandt 3die Kommissions Opgaver kan af særlig Interesse for Kvinder nævnes Spørgsmaalet om Fastsættelse af Minimalløn for Hjemmearbejdere. Delegeretforsamlingen vedtog om dette Emne en Resolution, hvori man udtaler, at alle Studier og Erfaringer fra de senere Aar viser, at Hjemmearbejdernes elendige Stilling hovedsagelig beror paa de utilstrækkelige Lønninger, og at ingen væsentlig Forbedring kan naas, uden at man finder Midler til at forhøje disse. Man anbefalede derfor: 1) Faglig Organisation og Tarifaftaler; 2) Fastsættelse af Minimalløn gennem Lønningsnævn, bestaaende af lige mange Arbejdere og Arbejdsgivere.
Engelsk Uge.
I Kommission 5 drøftedes Spørgsmaalet om Arbejdsdagens Forkortelse paa Lørdage og Dage før Helligdag, den saakaldte engelske Uge. I flere Lande (Tyskland, England, Holland og Belgien, Grækenland) har denne Bestemmelse vundet Indpas, nogle Steder gældende alle Arbejdere, andre Steder kun gældende Børn, unge Mennesker og - Kvinder. Delegeretforsamlingen vedtog at udtale Ønsket om, at Bestemmelsen maatte blive international (dog ikke for mandlige voksne Arbejdere), og anmodede Bureauet om til næste Delegeretforsamling at udarbejde en Rapport desangaaende.
Motiveringen til at ønske en saadan Lovbestemmelse indført var den, at den frie Lørdageftermiddag er Betingelsen for, at de kvindelige Arbejdere kan holde Søndagen fri og derigennem forskaffe Arbejderne en Hviledag i Familiens Skød.
Det forekommer mig, at en saadan Bestemmelse er for vidtgaaende. Det er fortræffeligt, hvis Arbejdsgiverne af egen fri Vilje giver deres Arbejdere tidlig fri om Lørdagen, men at gøre det til Genstand for Lovbestemmelser af Hensyn til Arbejdernes eventuelle »Familieliv«, ligger efter min Mening udenfor Arbejderbeskyttelseslovgivningens Formaal.
Børnearbejde.
Kommission 6 beskæftigede sig med det industrielle Børnearbejde, som jo for Tiden er aktuelt her hjemme (nye Fabriklov); det vedtoges at nedsætte specielle »Børnekommissioner« med den Opgave at fremskaffe Materiale til Bedømmelse af, hvilke Veje man bør gaa for at gennemføre og udvide Børnebeskyttelsen. Fra flere Sider udtaltes Ønsket om at faa denne udvidet til ogsaa at gælde Børn beskæftiget ved Landbrugsarbejde.
Kvindelige Fabrikinspektører.
Samme Kommission forelagde til Vedtagelse følgende Resolution:
»Delegeretforsamlingen opfordrer Landssektionerne til at formaa deres respektive Regeringer til at ansætte et større Antal Kvinder som Fabrikinspektører og at indrette det saaledes, at i det mindste én Kvinde ansættes i hvert Industricentrum, hvor Kvinder og Børn arbejder. «
Resolutionen vedtoges. Der var mange andre Ting af Interesse at meddele fra Kongressen; jeg tør imidlertid ikke lægge Beslag paa flere Spalter i Bladet, og har derfor af Forhandlingerne pillet ud, hvad jeg mente maatte have særlig Interesse for »Kvinden og Samfundet«.
