« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindens retslige Stilling i forskellige Lande
Udgivet af International council of women.
Af cand. jur. E. Ussing
(Sluttet.)
Artiklen om Nederlandene, der følger lige efter, er en Række Citater af forskellige Lovbud, der er sammenstillet paa en særdeles anskuelig Maade. Der er næsten ikke et overflødigt Ord. Men det gør Artiklen noget tør. - Den gifte Kvinde er under Mandens Formynderskab. - Manden har Forældremagten. - Kvinden har ingensomhelst Stemmeret og heller ikke Adgang til offentlige Bestillinger. - Endelig er det værd at lægge Mærke til Bestemmelsen om, at en Mand ikke ved Retten kan søges til at vedstaa Paterniteten til sit uægte Barn.
Om Australien er der 5 Artikler. Kvindens Stilling er god; saaledes er i alle Stater baade den gifte og den ugifte Kvinde fuldmyndige, men det er Faderen, der har Forældremagten.
I Ny Syd Wales er Hustruen ikke Tvangsarving. - Kvinderne har Stemmeret, saavel politisk som kommunal, men er ikke valgbare. Kvinder har Adgang til mange Stillinger, men f. Eks. ikke til at blive Sagfører.
I Tasmanien har Kvinden ligeledes Stemmeret uden at være valgbar. De har her Adgang til de allerfleste Stillinger, ogsaa til at blive Sagførere.
I Viktoria er Kvindens Stilling omtrent den samme som Mandens. Dog har en Kvinde f. Eks. ikke Adgang til at blive Raadmand.
I Queensland har Kvinderne saavel politisk Valgret som Valgbarhed. Men der er ganske vist ikke valgt nogen Kvinde til noget af Kamrene.
I Modsætning til den australske Kvindes Stilling er den italienskes ret daarlig. Den gifte Kvinde er umyndig. Faderen har Forældremagten endogsaa over et uægte Barn, naar han vedstaar Paterniteten. Men naar en Mand ikke frivillig vil vedstaa Paterniteten, kan han ikke søges dertil ad Rettens Vej. Kvinder har ingensomhelst Valgret, og Adgangen til de fleste Stillinger er dem lukkede.
Kvindens Stilling er i Frankrig i og for sig ikke meget bedre. Ogsaa her gælder den berygtede Sætning, at det er forbudt at eftersøge Barnefaderen, med alle dens uheldige Følger overfor den ugifte Moder og hendes uægte Barn. - Dog har hun Adgang til flere Stillinger end den italienske. Saaledes findes der flere kvindelige franske Advokater.
Om Argentina er der i og for sig ikke meget at sige. Dog kan jeg ikke andet end beklage, at Senora Alvina van Praet de Sala ikke protesterer mod et Forslag, der er fremme om, at en Kvinde, der har gjort sig skyldig i en Forbrydelse, skal straffes med Lovens mindste Straf for det paagældende Forhold paa Grund af hendes mindre Ansvarlighed, der hænger sammen med hendes moralske Underlegenhed i Sammenligning med Manden, men at hun snarere synes at betragte det som et Fremskridt!
I Schweitz indtager Kvinder, efter at den ny Lovbog er traadt i Kraft d. 1. Jan. d. A. en ret god Stilling. Hendes Myndighed er den samme som Mandens. Fader og Moder udøver i Forening Forældremagten over deres ægte Børn. En Mand er pligtig at yde Underholdsbidrag til sine uægte Børn, og de arver ham endogsaa, for saa vidt de ikke er født efter at han har indgaaet Ægteskab med en anden Kvinde end deres Moder. En Kvinde har samme Adgang som en Mand til at blive Værge.
I Østrig er den gifte Kvinde underkastet Mandens Formynderskab, saa det faar ikke megen praktisk Betydning for hende i det daglige Liv, at der ikke er almindeligt Formuefællesskab mellem Ægtefællerne. Hvis der er Tvivl om, hvem der har Ejendomsretten til et eller andet, er Formodningen for, at det er Manden. Principielt er Kvindens Valgret anerkendt; men den gifte Kvinde kan ikke udøve den personlig.
I Ungarn derimod, hvor der heller ikke er almindeligt Formuefællesskab, er den gifte Kvinde fuldmyndig. Saalænge Faderen lever, har Moderen ingen Forældremagt over de ægte Børn. Kvinder har ingen politisk, men derimod kommunal Valgret, som de imidlertid kun kan udøve gennem en mandlig Fuldmægtig. Principielt er Kvinder ikke udelukket fra offentlige Embeder og Bestillinger. Men da de ikke har Adgang til Universitet eller andre Højskoler og altsaa ikke kan tage de nødvendige Eksaminer, har det mindre praktisk Betydning.
Kvindens Stilling i Norge er i det væsentlige den samme som i Danmark, blot endnu bedre paa forskellige Punkter. Saaledes har hun politisk.Stemmeret, dog noget mere begrænset end Mandens. Hun fungerer ogsaa som Nævning, hvad Kvinder selv efter Retsreformen ikke vil kunne her i Landet.
I Grækenland er det navnlig i Ægteskabet, at Mands og Kvindes Stilling er ulige. Den gifte Kvinde er ganske vist fuldmyndig, og hun har Raadighed over sit Selverhverv. Men ellers er det Manden, der har Raadigheden over Formuen, endogsaa over hendes Medgift. Manden har Forældremagten. - Og mens Manden har Ret til Skilsmisse, hvis Hustruen blot een eneste Nat ikke er hjemme, staar det Manden frit for at være hjemme fra lige saa meget, han vil. Straffen for Ægteskabsbrud er langt højere for Hustruen end for Manden. Har endelig Skilsmisse fundet Sted, er det Manden, der har Ret til alle Børnene over 2 Aar, med mindre han der har vist sig ganske uværdig.
I Bulgarien derimod er den gifte Kvinde fuldmyndig. Men hun kan dog ikke uden Mandens Samtykke være Handlende. Den bulgariske Kvinde har ogsaa Adgang til flere Stillinger end den grænske. Endelig har hun siden 1908 Stemmeret i Skolespørgsmaal.
I Rusland er der ikke almindeligt Formuefællesskab mellem Ægtefællerne. Den gifte Kvinde kan selvstændigt disponere over sin Formue og afslutte Retshandler ogsaa med sin Mand. Dog er der den Undtagelse, at hun ikke uden Mandens Samtykke kan forpligte sig ifølge Veksel. - Forøvrigt kan heller ikke den ugifte Kvinde forpligte sig ved Veksel, hvis hun da ikke er handlende. - Og den gifte Kvinde kan ikke uden Mandens Samtykke afslutte Kontrakter om sit personlige Arbejde. En Kvinde, der lever sammen med sin Mand, kan ikke uden Mandens Samtykke faa selvstændigt Pas, og dette medfører, at hun i Virkeligheden ikke kan rejse fra ham uden hans Samtykke. Teoretisk tilkommer Forældremagten begge Forældre i Fællesskab; men praktisk talt er det Faderen, der udøver den. Med Hensyn til Arveretten mærkes, at naar der er Sønner og Døtre, arver hver Datter 1/14 af de faste Ejendomme og 1/8 af Løsøret, med mindre der er saa mange Døtre, at Sønnerne vilde blive forudrettede, i hvilket Tilfælde de arver lige. Den russiske Kvinde har Adgang til forholdsvis faa Stillinlinger.
Bogen slutter med en Oversigt over det internationale Kvinderaads Dannelse og Udvikling og Oplysning om hvem, der udgør dens Bestyrelse, og hvilke nationale Kvindeforeninger, der er indtraadt i den. Endelig er der en Fortegnelse over forskellige permanente Komitéer og over Bøger, udgivet af det internationale Kvinderaad.
