« Tilbage til søgeresultaterne
Dronning Margrethe
I Anledning af 500-Aarsdagen for hendes Død. Den 28. Oktober 1912.
Der stiger et Billed af Tidens Taagestrøm:
En herskerbaaren Pande bag Kvindelinets Søm,
To modermilde Øjne bag sænkede Laag,
En Mund, der er stum, som den lukkede Bog.
Ej Pensel, ej Mejsel Dit Billede os gav,
En fremmed Kvinde slumrer i Stenen paa Din Grav.
Men, mejslet i en Gerning, som aldrig forgaar,
Dit Billedes Gaade for Slægterne staar.
Vi ser os tilbage, - femhundred Aar henfor,
Endnu Dit Minde hviler som Sfinxen over Nord;
Og Slægter efter Slægter for Sfinxgaaden stod;
Det kostede Danmark det dyreste Blod.
Vi vender vort Øje mod Synskresens Rand:
Hvo løser Din Gaade: Halv Kvinde, halv Mand?
Hvo samler, hvad der skiltes i Modgangens Aar,
Og læger med Mildhed de blødende Saar?
Der stiger et Billed af Fremtids Taagestrøm,
Vi aner nye Linier bag Kvindelinets Søm;
Der brænder os paa Læben et løsende Ord;
Igen stædes Folket for Sfinxen i Nord.
