« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindens politiske Valgret – Grundlovsændringen i Rigsdagen
Onsdag d. 23. Oktober, 64-Aarsdagen for den grundlovgivende Rigsdags Sammentræden, forelagde Konsejlspræsidenten Regeringens Forslag til Forandringer i Grundloven.
Skønt Konsejlspræsidenten udtalte, at Lovforslaget »tilsigter ikke en almindelig Grundlovsrevision«, saa er dog den, der tilsigtes, temmelig omfattende, idet den vil indføre et helt nyt Grundlag for Landstingets Sammensætning. Lovforslaget imødekommer saaledes ikke det i D. K.’s Kolding-Resolution udtalte Ønske om, at Kvinderne skulde kunne faa direkte Indflydelse paa en større Grundlovsændring. Men som Konsejlspræsidenten fremhævede, »det maa erkendes, at der er flere Bestemmelser i Grundloven end dem, Lovforslaget berører, som der kunde være Anledning til at ændre«, - og vi maa saa haabe, at Kvinderne maa komme med dertil.
Imidlertid kan vi med Glæde anføre de Paragraffer i Lovforslaget, som omhandler Valgretten og Valgbarheden til Folketinget, idet Kvinderne deri stilles fuldt ud lige med Mændene.
§ 30. Valgret til Folketinget har enhver uberygtet Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit 25de Aar og har fast Ophold i Valgkredsen, medmindre vedkommende:
a. nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergivet eller tilbagebetalt,
b. er ude af Raadighed over sit Bo. Mandens Raadighed over Fællesboet bringer ikke Hustruen ind under denne Undtagelse.
§ 31. Valgbar til Folketinget er enhver, som har Valgret til dette.
Ogsaa med Hensyn til Valgretten til Landstinget yder Lovforslaget fuld Retfærdighed mod Kvinderne, idet disse som kommunale Vælgere og Medlemmer af de kommunale Raad faar samme Valgret som Mændene.
Kvindevalgrettens Vedtagelse ved den forestaaende Forfatningsrevision er sikret. Følgende Udtalelse af Konsejlspræsidenten under Forelæggelsen af Lovforslaget er en Borgen herfor:
»Kvinderne har her til Lands uden større forudgaaet Kamp erholdt kommunal Valgret, og alle kommunalt interesserede Mennesker erkender, at det har været af Betydning for de kommunale Raad, at Kvinder har faaet Sæde i disse. Naar man nu skrider til en Forfatningsforandring, er det kun et simpelt Retfærdighedskrav, der sker Fyldest, naar man benytter den givne Lejlighed til at give Kvinden samme politiske Myndighed som Manden. Og jeg gaar ud fra, at naar en ny Grundlov er vedtaget, da er Kvindens Valgret her i Landet en fuldbyrdet Kendsgerning.«*)
*) Fremhævet af Red.
Vi skal i senere Numre komme tilbage til Forslaget.
