« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Brevmærke
Det gaar vel andre Kredse ligesom Odense Kredsen, at der jævnlig er Ebbe i Pengekassen. Vi har de to sidste Aar havt en Bortlodning, som har hjulpet godt paa Pengesagerne; men det er noget, som ikke maa gentages for ofte. Det er os derfor en Glæde at kunne meddele Dansk Kvindesamfunds Medlemmer, at vi har fundet en Kilde til at hjælpe paa Pengenøden, og den har den Egenskab, at jo flittigere man øser af den, des mere giver den, og den har den gode demokratiske Egenskab, at den kan blive til Gavn for alle Kredsene og benyttes af hvert enkelt Medlem. Dette lille beskedne Mærke, som er en Fremstilling af vort smukke Bannermærke, vil, naar det benyttes, pynte baade paa Breve og Pakker og samtidig virke som en stille Reklame for Foreningen. Derfor haaber vi, at alle Formænd vil paatage sig Salget af det. Det faas en gros hos Frk. J. Haagerup, Odense, til l Øre pr. Stk. og maa sælges til Medlemmer til 2 Øre pr. Stk. En enkelt Kreds har allerede bestilt for 10 Kr. Følg det gode Eksempel! Fællekassen faar ogsaa Procenter af Salget, saa det kan blive til Gavn og Glæde for os alle, naar vi kun flittig benytter det. - Vi venter store Bestillinger i den nærmeste Fremtid. Oplaget er 50,000.