« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinden og Samfundet

Af: Julie Arenholt

« Se emneord

I sit sidste Indlæg her i Bladet redu­cerer Fru Lis Jacobsen selv sit noksom om­talte Foredrag til særlig at gælde »Byernes Overklassekvinder«; trængt af sine Angri­bere har hun nu selv givet sit Foredrag den Betydning, som tilkommer det.

Fru Jacobsen erklærer, at hun meget vel har været sig denne Begrænsning be­vidst; men i saa Fald burde hun for det første ikke have kaldt sit Foredrag »Kvinden og Samfundet«, en Titel, der præten-derer langt mere, for det andet burde hun ikke i sit Angreb paa Kvindebevægelsen have brugt saa stærke Ord om dens Kon­sekvenser som »sociale Misforhold« (Tilsk. Side 559) »Fordærv for Kvinden og Samfundet« (Tilsk. Side 561), o. s. v.

Fru Jacobsen har efterhaanden ind­rømmet sine Modstandere meget, tilbage staar endnu, at hun erkender, at de Kvinder, hendes Interesse gælder »Byernes Overklassekvinder« kun udgør en ringe Brøkdel af Kvinderne, og at de blandt dem, der »lider under« en disharmonisk Livs­førelse paa Grund af Konflikt mellem Samfundserhverv og Moderhverv er et end­nu mere forsvindende Antal. (De fleste af dem opgiver kun altfor let det første Hverv for det sidste.)

De lidendes Antal er saare ringe, og deres eventuelle Konflikter kan ikke løses socialt, men kun individuelt, ti Løsningen vil i første Række være afhængig af indi­viduelle Evner, Tilbøjeligheder og For­hold; heri kan og skal ingen Regler gives.

Der findes mange specifike Overklassespørgsmaal, som er saavel »gode Kvinder« s som gode Mænds Interesse værdig, ogsaa det af Fru Lis Jacobsen fremdragne har Interesse, men ikke den store, betyd­ningsfulde, som hun gennem sit Foredrag har villet tillægge det.

D. 18. November 1912.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner