« Tilbage til søgeresultaterne
Det praktiske Arbejde i Kredsene
Naar jeg skal sige lidt om det praktiske Arbejde i Kredsene, maa jeg forudskikke den Bemærkning, at det væsentlig er Arbejdet i Landkredsene, jeg vil tale om, det kender jeg bedst.
Det er gaaet med Kvindebevægelsen som med adskillige andre Samfundsbevægelser, den er begyndt i Storbyen for lidt efter lidt at finde Vej ud i Landet. Dansk Kvindesamfunds Begyndelse var kun liden og beskeden, men vi skylder Tak til de Mænd og Kvinder, der gik i Spidsen og banede Vej for de nye Tanker og retfærdige Krav og aldrig blev trætte af at stile mod det store Maal, at samle danske Kvinder af alle Samfundslag til godt og forstandigt Samarbejde om fælles Interesser.
Vil man spørge, om dette Maal nu - efter godt 40 Aars Forløb - er naaet, saa kan Dansk Kvindesamfund med nogen Ret pege paa sin Kreds- og Medlemsliste, der viser, at By og Land arbejder Side om Side, og at der rundt omkring i Kredsene findes Medlemmer af alle Samfundslag. Men spørges der videre, er der Liv i alle de mange Kredse, er der Fremgang i Retning af Forstaaelse af den fælles Sag, saa nytter det ikke at hente Svaret fra Kreds- eller Medlemsliste. Her maa Kredsene selv afgive Svaret, og ikke sjældent lyder dette fra en bekymret Kredsformand: »Her er saa liden Interesse for Sagen«.
Det er ikke vanskeligt at faa dannet Kredse. Vor Tid er sikkert med Rette bleven kaldt Foreningernes Tid, og Kvinderne er som Tidens Børn villige til at gaa ind i Foreningslivet. Men naar Kredsen er dannet, begynder Arbejdet, og her gælder det om, at de, der skal lede Arbejdet, forstaar deres Opgave. Jeg blev en Gang opfordret til at skrive nogle Regler og Anvisninger til Vejledning for nye Kredsformænd, men da jeg skulde i Lag med Opgaven, indsaa jeg, hvor vanskelig, ja næsten umuligt det var at give Anvisninger, der kunde være brugbare for de forskellige Kredse, thi hver Kreds maa arbejde paa sin Vis, uden derfor at tabe det fælles Maal af Sigte. Her ligger en af Kredsformændenes største Opgaver at kende sine Medlemmers »Tarv og Trang« og indrette Arbejdet derefter.
I de vaagne og politisk interesserede Kredse er det rimeligt, at Arbejdet for en stor Del samler sig om politisk Oplysning. Arbejdet for den politiske Valgret er her Hovedopgaven. Men i de smaa Kredse, der vokser op ude omkring paa Landet, er vi glade for, at det ogsaa er Dansk Kvindesamfunds Formaal, »at virke til Fremme for Kvindernes almene Udvikling«. Her maa vi begynde. Vi er glade ved de praktiske Kursus. Der gaar saa mange gode og dygtige Kvinder omkring i Hjemmene og lytter og spejder efter, hvad det er, Dansk Kvindesamfund foretager sig. Naar de ser, at vi gennem vort Kredsarbejde ogsaa søger at dygtiggøre Kvinderne til Hjemmets Gerning, faar de Mod til at være med. Der er undertiden bleven gjort Løjer med Dansk Kvindesamfund, fordi vi »koger og syr« i vore Kredse. En af Kvindevalgrets Foreningens kendte Agitatorer skal spøgende have sagt: »Der er kun den Forskel paa Dansk Kvindesamfund og Kvindevalgretsforeningen, at Dansk Kvindesamfund syr«.
Ja vel syr vi, det skammer vi os ikke ved, men vi vil mere end sy. Vi vil vække Kvindernes Samfundsinteresse, kalde paa deres Ansvarsfølelse og lære dem at indse, at Kvindens Stilling trods alle gode Fremskridt - endnu trænger til Forbedringer paa saa mange Omraader.
Vi maa begynde med de Spørgsmaal, der ligger Hjemmet nærmest.
Her møder vi Skolespørgsmaalet. Hvorledes skal Nutidsskolen indrettes? Ingen vil nægte, det er et Spørgsmaal for Kvinder at tage op til Drøftelse. En Moder maa dog interessere sig for den Skole, som paa saa mange Maader faar Indflydelse paa Børnenes Udvikling. Og der er de kirkelige Spørgsmaal, som Luften for Tiden er saa fyldt med, og som saa mange alvorlige Mænd og Kvinder er optaget af, disse Spørgsmaal skal vi ikke være bange for at tage op til Forhandling ved vore Møder. Der er kommunale Spørgsmaal af forskellig Art. Rundt omkring i Landet sidder Kvinder i Værgeraad, i Hjælpekassebestyrelser og enkelte i de kommunale Raad. Skulde Kvinderne saa ikke interessere sig for Sognets eller Kommunens Ve og Vel. Det gør de ogsaa. Her har den kommunale Valgret hjulpet meget til at kalde paa Kvindernes Interesse. Ud fra denne Kendsgerning tør jeg spaa, at Kvindernes politiske Interesse skal nok komme i Følge med den politiske Valgret. Men Kredsarbejdet maa tage Sigte ud over Sogne- og Kommuneskellet. Vi bør kende noget til, hvad der foregaar udenfor »Andegaarden«. Og vi opdager snart, at de Opgaver og Spørgsmaal, vi her møder, er slet ikke saa forskellige fra dem, vi kender der hjemme fra Kommunen. Der er Arbejdet for vildfarne og forsømte Børn, vi kender lidt til dette Arbejde fra Værgeraadene. Der er Folkeforsikringstanken. Alderdomsloven og Hjælpekasseinstitutionen kender vi, vil Forsikring virke mere retfærdigt end den nuværende Forsørgelseshjælp? Og der er Henry Georges’ Skattereform, som foreslaar, at al Skat skal lægges paa Jorden. Vil denne Reform føre til retfærdigere Samfundsforhold end med de bestaaende Skattelove? Der er Spørgsmaal nok at tage op til Forhandling og Overvejelse. Vi maa ikke glemme at oplyse Medlemmerne om den Udvikling, der er foregaaet indenfor Lovgivningens Omraade til Fordel for Kvinderne, og hvormeget her endnu staar tilbage at ændre, før Loven er lige for Mand og Kvinde.
Men saa er vi jo inde paa Politik, thi Politik og Samfundslære hører nøje sammen. Ja, vist er vi inde paa Politik, men det var jo ogsaa dertil vi skulde naa. Meningen med alt vort Kredsarbejde er netop at oplyse og dygtiggøre Kvinderne, saa de bedre og bedre kan fylde deres Plads baade i Hjemmene og i Samfundet.
Jeg kan tænke mig, at en og anden Kredsformand vil indvende: Det er let nok at trække Linjerne op for et Kredsarbejde, men det gaar knap saa let at udføre det i Virkeligheden. Jeg vil hertil svare: Jeg véd, der kan være mange Vanskeligheder at overvinde, men har Kredsformanden Forstaaelse af Sagen og Tro paa, at det kan nytte at arbejde for denne Sag i hendes Kreds, saa kan Vanskelighederne overvindes.
Vi trænger til mere Samfølelse og bedre Samarbejde indenfor Dansk Kvindesamfund. Kredsene bør bedre end hidtil støtte hinanden i Arbejdet. Jeg vil rette en Opfordring til de gamle prøvede Kredse, at de tænker lidt paa de mange nye Kredse, der vokser op omkring dem og giver dem en Haandsrækning, hvor det tiltrænges. Hvor Afstanden ikke er for stor mellem Kredsene, kan de mindre Kredse yde hinanden Støtte ved at holde fælles Møder. Ogsaa fælles Medlemsmøder er udmærket en enkelt Gang. Det har vi forsøgt paa min Egn og været glade ved. Samarbejde med Egnens stedlige Foredragsforeninger kan anbefales og er flere Steder i fuld Gang til gensidig Tilfredshed. Ved et saadant Samarbejde opnaas, at der kommer flere Folk til Møderne og bliver bedre Forslag i en lille Kassebeholdning.
Vi har en Distriktsordning, som har til Formaal, at skabe bedre Samarbejde mellem Kredsene samt agitere for Oprettelsen af nye Kredse. Distriktsstyrelsen kan blive til stor Støtte for Kredsene, naar den foruden at ordne Distriktsmøder og Foredragsrækker vil søge at komme i Forbindelse med Kredsene og saa vidt muligt være raadgivende og vejledende. Det vilde være udmærket, om Distriktsstyrelsen fik nogle Penge at arbejde med, saa den kunde træde hjælpende til, hvor en Kreds er i Færd med at gaa i Staa paa Grund af økonomiske Vanskeligheder.
Hvert Distrikt burde have sit Agitationsfond. Hvorledes dette skaffes til Veje, maa hvert enkelt Distrikt afgøre for sig. Hver Kreds maa yde sin Skærv til et saadant Fond, men de store og velsituerede Kredse med Penge i Sparekassen maa gaa i Spidsen. Er vi først klar over, at vi trænger til et saadant Fond, vil Pengene kunne skaffes. Det skal nok vise sig ogsaa her, »er der en Vilje, findes ogsaa en Vej«.
Saa har vi Medlemsbladet. Det bør ikke glemmes eller forbigaas i Tavshed, hvor Talen er om Arbejdet indenfor Dansk Kvindesamfund. Bladet maa foruden at være Bindeled mellem Kredsene, være dem en god Hjælper i Arbejdet. Hver Kreds afgiver en stor Del af sit Medlemsbidrag til Bladet, derfor er det rimeligt, Medlemmerne forlanger noget for Pengene. At lede
et saadant Blad til alles Tilfredshed vil være umuligt, thi ligesaa forskellige, som Medlemmerne er i Udvikling og Tankesæt, er de Krav, der stilles til Bladet. Men et kan vi sikkert enes om at kræve, at Bladets Ledere skal tage skønsomt Hensyn til alle Sider. Sker dette, saa bliver det næste at paaminde hinanden om Medlemmernes Pligter overfor vort Blad. Vi bør mere end hidtil føle os som vort Blads Medarbejdere. Der findes sikkert mange af Dansk Kvindesamfunds Medlemmer baade i By og paa Land, der kunde yde gode Bidrag til Bladet, og derved gavne vor fælles Sag langt mere end ved at sidde i hver sin Krog og kritisere det.
Lad os søge gennem vort Blad som gennem hele vort Arbejde indenfor Dansk Kvindesamfund at finde den gode Vilje hos hinanden, der er nødvendig, hvis vi - trods alle Forskelligheder - skal kunne fortsætte et godt og frugtbringende Samarbejde.
