« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinders Uddannelse til en Moders og Husmoders Gerning
Da jeg i sin Tid fremførte den Tanke for Fællesstyrelsen, at Dansk Kvindesamfund ved Siden af sine andre praktiske Opgaver skulde tage den Sag op at lære unge Kvinder at styre Hjem og passe Børn, da var det først og fremmest Moderens Gerning, jeg tænkte paa. Jeg fremhæver dette, fordi det synes, som om Folk ved denne Sag næsten udelukkende tænker paa Uddannelsen i Husgerning. Ser man paa Overskriften over de Artikler, der har staaet her i Bladet og andetsteds ang. denne Sag, saa lyder de paa „tvungen eller frivillig Undervisning Husgerning.” og intet andet, medens jeg sætter Undervisning i „Moderkundskab” som det centrale.
Dette er det ny i Tanken, at man under ét bør samle alt, hvad en Moder bør vide, til et særligt Fag, som jeg har kaldt „Moderkundskab”. Det er et nyt Ord, der skal betegne et nyt Undervisningsfag. Ligesom man i sin Tid skilte Sundhedslæren ud fra den almindelige Naturhistorie og gjorde den til et Fag for sig, saaledes bør man nu, mener jeg, skille alt det, en samvittighedsfuld Moder kan ønske at vide Besked om, ud fra den almindelige Sundhedslære og gøre det til et Fag for sig, og dette Fag, ,, Moderkundskab”, spænder da over alt, hvad der angaar Børn lige fra deres første Pleje og Behandling til deres hele legemlige og aandelige Opdragelse, ligesom en Moder ogsaa bør kende den juridiske Ret, hun har over sil Barn.
Maaske kan jeg i en senere Artikel vende tilbage hertil og nærmere udvikle, hvorfor og hvorledes jeg har tænkt dette Emne behandlet.
Jeg havde oprindelig ment, denne Undervisning skulde gives paa et 3-6 Mdr.s Kursus i Lighed med et Højskoleophold, hvor der ogsaa fandtes andre Undervisningsfag, saasom: Samfundslære, almendannende Foredrag, Samariterkursus, Gymnastik, Husholdningsregnskab, (Kunsten at styre et Hjem) samt endelig almindelig Husgerning. For mig staar det som noget overordentlig vigtigt, at de unge Piger kommer bort fra de daglige Omgivelser og bliver sat hen med dette Formaal for Øje: at lære de Pligter, man har overfor, 1) det Samfund, man lever i, 2) sit Afkom, 3) sig selv.
Med Hensyn til den økonomiske Side af Sagen, slog jeg efter i Husdyrloven og fandt, at Staten aarlig ofrer over l Million, paa at fremskaffe godt og sundt Afkom af Heste, Køer, Faar, Svin Høns osv. Og saa tænkte jeg mig, at man nu mulig vilde ofre lidt paa Menneskebørnenes gode Vækst og Trivsel.
Hvorledes man tænker sig Sagen udført i Praksis, det er netop det, Dansk Kvindesamfunds Udvalg nu overvejer.
Men Diskussionen er kommet ind i et fejl Spor derved, at man udelukkende diskuterer tvungen contra frivillig Undervisning samt om Husgerning alene. Vi har mange gode Husholdningsskoler, vi har Dansk Kvindesamfunds Kursus, og vi har Husgerning i Børneskoler og kommunale Fortsættelsesskoler. Det er meget faa Kvinder, der gifter sig uden at kunne i alt Fald lidt Madlavning, men overmaade mange Kvinder holder deres første Barn i Armene uden at have nogen Erfaring og Kundskab til dette Arbejde ud over det Instinkt, der er enhver Dyremoder givet. Børnedødeligheden viser os uhyggelige Tal. Her er det, Tampen brænder.
Om man saa skal ønske denne Undervisning tvungen eller frivillig er et Spørgsmaal for sig. Der kan siges meget for og imod. (Jeg har altid ved „tvungen” forstaaet „tvungen Undervisning for enhver Kvinde, der vil indgaa Ægteskab eller skal være Moder”. Det er Hjemmene og Børnene, vi vil værne, og de, der ikke ønsker disse Goder, behøver heller ikke at kende de tilhørende Pligter.)
Men jeg vil gerne sige til Beroligelse for de mange, der er imod Princippet: Tvang, at hvis Dansk Kvindesamfund overhovedet indlader sig paa at ansøge Rigsdagen om Indførelse af tvungen Undervisning, da vil dette kun ske i Følge et Fællesmødes udtrykkelige Beslutning.
Men inden vi naar saa vidt, maa vi først og fremmest overveje, under hvilke Former vi skal søge en saadan Undervisning fremmet. Vi maa være enige om det centrale, det bærende i Tanken, og derefter bestemme, hvilke Fag vi kan tage med, hvilke vi maa lade ligge, og det er dette, Dansk Kvindesamfunds Medlemmer nu bør tænke over og diskutere om, saaledes at vi er klare over, hvad vi vil, naar den Dag kommer, da vi skal træffe Afgørelsen i denne vigtige Sag.
Marie Riissing Rasmussen.
