« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinden og Samfundet
Til „Kvinden og Samfundet”s Redaktion!
Tillad mig et Par Ord i Anledning af Fru Lis Jacobsen.
Man har nu i Kv. og S. søgt at mane Fru J.’s Tanke i Jorden som et Skræmmebillede uden synderlig Forbindelse med det virkelige Liv, og Fru Thit Jensen-Fenger har i Nr. 21 slaaet en Pæl af Misforstaaelse gennem Spøgelsets Hjerte.
Men det vil rejse sig igen og vedblive at leve gennem lange Tider! Lad være, at det i Øjeblikket er et Overklassespørgsmaal. Overklassetanker og -idéer bliver efterhaanden Folkets. Som Kæmpeviserne - for at bruge et klassisk Eksempel - tænkes skabte paa Borgen og derfra
spredte ild og ned gennem alle Folkets Lag, saaledes breder enhver Tanke og Idé sig. Fra Overklassen - ret forstaaet - modtager det brede Folk alt - godt som ondt.
Allerede nu er hele „Landets” Overklasse, d. e. Gaardejerstanden, og særlig den Del, der samles i Dansk Kvindesamfunds Kredse, stærkt grebet af de Tanker, Fru J. bekæmper.
Det er i den Grad almindeligt, at den fremskredne Gaardmandsstands unge Kvinder skal „lære noget”, at det er en Undtagelse, at de oplæres til Bønderkoner. Problemet brænder over det ganske Land.
Den danske Bondestands bedst stillede og bedst udrustede unge Kvinder er paa Flugt bort fra deres Forældres og Brødres Gerning, bort fra det Arbejde, der er deres tilkommende Mænds.
Og hvor de velstillede og velbegavede gaar, der stræber alle de andre efter, bort fra det Arbejde, der er deres Fremtidsgerning, hen imod at blive „noget virkeligt” - dette „noget”, som de fleste dog forlader den Dag, deres unge Hjærte vindes af en af „Landets” ægte Sønner.
Nok muligt, at „Kvindefejden er endt” i Kv. og S.
Fru Lis Jacobsens Problem og den Fare, hun peger paa, vokser fra Dag til Dag.
En Landlæge.
