« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
Aarhus.
I den sidste Halvdel af Aaret 1912 har Kredsen haft følgende Møder og Sammenkomster.
30. Juni afholdtes en vellykket Sammenkomst paa Vejlby Højskole. Trods strømmende Regn var der mødt ca. 100 Deltagere. - Efter at der var drukket Kaffe, talte Fru Jutta Møller smukt og hjerteligt om Camilla Collet. - Senere aflagde forskellige af Medlemmerne Beretning om Fællesmødet i Kolding. - Baade før og efter Beretningen sang Højskoleelever under Fru Hostrups Ledelse forskellige smukke Sange. 20. September afholdtes Agitationsmøde for Kvinders politiske Valgret med cand. jur. Fog og Fru Gyrithe Lemche som Talere. Mødet var besøgt af ca. 200 Mennesker, som enstemmigt vedtog den foreslaaede Resolution. I Maanederne Oktbr., Novbr., Decbr. afholdt vi i Forbindelse med Aarhus Kvindevalgretsforening en Foredragsrække, vedrørende Samfundsspørgsmaal, der ifølge Planen tog sig saaledes ud:
24. Oktober: Lærer Hansen (Boeslunde): ,,Forfatningsspørgsmaalet og Kvindens politiske Stemmeret.”
1. November: Folketingsmd. Schovelin: „Toldbeskyttelse”. (Dette Foredrag udgik af Rækken, fordi Foredragsholderen blev syg. - Som Stedfortræder talte Fru Thit Jensen-Fenger).
7. November: Dr. phil. Starcke: „Frihandel”.
15. November: Folketingsmand Pastor Laursen: „Teknikken i Statens Finansstyre”.
21. November: Borgerrepræsentant Fru Salicath: „Konsekvenser (Humanitet og Hygiejne)”.
27. November: Byraadsmedlem Frk. Knudsen (Vejle): „Forsørgelsesvæsenet”.
5. December: Politimester Goll: „Straffen og Forbryderens Individualitet”.
11. December: Fabriksinspektør Fru Julie Arenholt: „Kvinde- og Børnearbejde i Fabrikkerne”. Kort til hele Foredragsrækken kostede for Foreningsmedlemmer 50 Øre, for Ikke-Medlemmer
l Kr. 50 Øre. Desuden solgtes der Billetter til det enkelte Foredrag ved Indgangen. - Tilhørernes Antal beløb sig gennemsnitligt til ca. 200 hver Aften, og den samlede Foredragsrække fulgtes af de fleste med stor Interesse. - Foruden de nævnte Møder afholdt Kredsen, som tidligere omtalt i Bladet, sin Jubilæumsfest den 1. December.
10. Distrikt (Fyn).
Generalforsamlingen den 17. November var præget af Fart og Livlighed over de Emner og Forhandlinger, der var for.
Formanden bød Velkommen og udtalte sin Glæde over Grundlovsforslaget, med det store Haab for os Kvinder om politisk Valgret og Valgbarhed, hvorefter man gik over til Dagsordenen.
Formanden aflagde Beretning om Aarets Arbejde i Distriktet. Kassereren fremlagde Regnskabet, der godkendtes. De to ved Lodtrækning afgaaende Styrelsesmedlemmer, Fru Baagøe-Petersen, Svendborg, og Fru Riising-Rasmussen, Odense, genvalgtes. Nyvalgt blev Fru Anna Andersen, Aarup. Til Revisorer valgtes Fru Warberg og Købmand Ulsted, begge af Odense. Sommermødet sidst i Maj afholdes i Otterup. Fru Andersen, Mosegaard, indledede en Diskussion om „Kvinden og Samfundet”; der var meget stærk Stemning for, at det bliver Ugeblad i Stedet for 14 Dags-Blad.
Fru Ingerslev, Odense: Kan Fællesmødet til Sommer forandres, i Stedet for Bornholm, til en anden Kreds paa Sjælland, eventuelt til København? - Fru Graversen, Nyborg: Kan de store aarlige Fællesmøder indskrænkes til 2 Dage, i Stedet for 3? - Fru Baagøe Petersen, Svendborg: Kan de ny Kredse, som oprettes, vente nogen pekuniær Støtte fra Hovedkontoret ved Oprettelsen af disse? - De 4 Punkter blev gennemdebatterede, og da Fællesstyrelsens Formand var til Stede, lovede hun ved første Møde at fremlægge Forslagene for Fællesstyrelsen. Derefter var der Fællesspisning, hvori ca. 100 Medlemmer deltog. Kl. 8 talte Indenrigsministeren paa Raadhuset om Enkeloven og Enkeforsørgelsen. Mødet var offentlig og Tilslutningen var stor.
Odense i Decbr. 1912.
Kristine Nielsen.