« Tilbage til søgeresultaterne
Hvad skal vi Mandfolk stille op?
Hr. Axel Halvorsen føler sig aabenbart fornærmet paa Mændenes Vegne og spørger, hvor jeg „tør vove" at betegne „Vagabonduvæsenet og Drikkeriet" som hørende til Mændenes „Privilegier". Hvad Drikkeriet angaar da udviser Statistikken for Aaret 1905, at medens „Misbrug af Spiritus er Hovedaarsag eller medvirkende Aarsag til Dødens Indtræden” for 22,8 pCt. af Dødsfaldene blandt Mænd over 15 Aar, saa er det samme kun Tilfældet for 2,9 pCt. af Kvinderne. Grundlaget for disse Tal er de hemmelige Lægeindberetninger, og de er vistnok paalideligere end Hr. Halvorsens Anelser.
Endnu mindre forstaaelig er Hr. Halvorsens Paastand, at Kvinder ogsaa optræder som, Vagabonder. Den anførte Karen Spidsmus hører ikke til mine personlige Bekendtskaber, men saa vidt jeg ved, boede hun paa Nørrebro og laa blot om Sommeren paa Landet i Lersøens Pilekrat, 10 -15 Minutters Gang fra Nørrebrogade. Deres øvrige „kvindelige Vagabondnaturer" skænker jeg Dem; saa længe de har fast Bolig og Ophold i samme Kommune, er de retslig set ikke mere Vagabonder end De og jeg, og praktisk set er der for værgeløse Mennesker en Væsensforskel mellem Gadevrimlens Fristere, der ikke har anden Magt, end deres Ofre selv giver dem, og de ensomme Landevejes Vagabonder, af hvem der staar Rædsel. Luk Kroerne, I Kvinder, om I vil have Ære og Liv i Fred for dem!
