« Tilbage til søgeresultaterne

Hvad der skete paa Dansk Kvindesamfunds første Møde i Lyngby, - og hvad der siden skete

Af: Inger Ditlevsen

« Se emneord

I Slutningen af November 1912 op­fordrede Fru Gyrithe Lemche Kvinder i Lyngby til at stille sig som Indby­dere til at danne en Kreds af »Dansk Kvindesamfund« herude.

Vi Kvinder, som skrev under paa Opraabet som »Indbydere«, samledes en Aften i Fru Lemches Hjem, ihvor Fru Lemche kort og klart satte os ind i, hvad hendes Tanke var med at danne »Lyngbykredsen«, og der blev gjort Udkast til Valg af en fore­løbig Bestyrelse og Fru Lemche blev

valgt til Formand. Paa Grund af Skarlagensepedimi kunde »Indbyder­ne«, ca. 30 Damer, først samles igen den 1ste Februar 1913 til et Møde paa »Vilhelminelyst«, hvor Sogneraadsvalget naturligt kom paa Tale, idet der var rettet en Opfordring til »Dansk Kvindesamfund«s Lyngbykreds om at foreslaa Kandidater til Sogneraadet: Da der indenfor den nydannede Kreds endnu ikke fandtes nogen socialdemokratisk Kvinde som Medlem, blev der ikke foreslaaet no­gen Kandidat til Socialdemokratiets Liste, derimod blev det enstemmig vedtaget at foreslaa det hidtil eneste kvindelige Medlem af Sogneraadet, Frk. Gerda Mundt, til Borgerlisten, da alle var enige om, at hun i de for­løbne 4 Aar havde udrettet et godt Arbejde i Sogneraadet, samt Fru Lemche, som imidlertid ikke ønskede at komme paa en sikker Plads, da hun for Tiden var stærkt optaget. Paa Frk. Mundts indstændige Opfor­dring gik Fru L. dog ind paa at lade sig foreslaa som Nr. 8 paa Borger­listen (første Suppleant-Plads). Frk. Mundt gik endogsaa saa vidt i sin Op­fordring, at hun tilbød Fru Lemche sin egen Plads paa Listen. Endvidere blev der foreslaaet et Par andre Da­mer, vel nærmest for et Syns Skyld. Vi var imidlertid alle glade ved Udsigten til at faa Fru Lemche ind i Sogneraadet om ikke straks, saa maaske senere. Vi, der er »gamle i Lyngby« har Gang paa Gang haft Lejlighed til at beundre Fru Lemches utrolige arbejdsevne, klare Forstand og hendes varme Hjerte for »de smaa i Samfundet«. Vi har Gang paa Gang forstaaet at drage Nytte af disse Ev­ner, fra Fru Lemche endnu knap var voksen, og vi mente derfor, at det vil de blive til Gavn for alle Samfundslag i Byen, hvis Fru Lemche kom ind i Sogneraadet; hun vilde ikke kun arbejde for et bestemt Parti, men for hele Sognet.

Hvad der videre skete paa Mødet den Aften var dette:

Frk. Mundt opfordrede os til at møde paa Hotel Rustenborg nogle Dage senere, hvor den »kommunale Vælgerforening« skulde have Møde for at sammensætte Borgerlisten. Vi var selvfølgelig alle parate - men hvad sker? Samme Dag, som Mødet skal være, gaar der Damer rundt til de af »Dansk Kvindesamfund«s Med­lemmer, som ikke staar indenfor be­stemte borgerlige Foreninger i Lyng­by, med den Besked, at vi ikke skal gaa til Mødet, da det er ganske privat og kun for Bestyrelsesmedlem­mer af de forskellige Foreninger i Lyngby. At gaa til et Møde og risi­kere at blive smidt ud, vilde jeg for min Part ikke, men det stod mig straks klart, at nu skulde der ske noget mærkeligt. Og det mærkelige skete: Der blev lavet en Borgerliste, men Gyrithe Lemche var ganske kas­seret.

Hvorledes er dette gaaet til?

Der er blevet sagt: »Stemningen var imod Fru Lemche!« - Nu spør­ger jeg og flere med mig: »Hvem er det, der er gaaet fra Hus til Hus og har sneget Stemningen ind imod Fru Lemche? Lyngbykredsen, som en­stemmig vedtog at foreslaa »vor For­mand«, kan gøre Fordring paa at faa dette at vide, saa vi derigennem kan give Fru Lemche den Oprejs­ning, der skyldes hende for det Nederlag hun, og vi, som foreslog hen­de, har lidt.

Jeg og mange med mig mener nem­lig, at naar Lyngbykredsen paa Op­fordring fra den kommunale Væl­gerforening foreslaar Kandidater til Borgerlisten, er det en Haan ikke at tage Hensyn til Forslaget om at op­stille Formanden, men besætte den hende tilkendte Plads med en uden­bys, helt ukendt Kvinde, som hverken var Medlem af D. K. eller anbefalet af nogen kvindelig Organisation. Og Haanen blev ikke mindre derved, at man som en Slags Erstatning gav et af D. K.s menige Medlemmer en Plads saa langt nede paa Listen, at man paa Forhaand vidste, at hun aldrig vilde komme i Betragtning.

At Frk. Mundt blev opstillet paa Listen, er ingen Oprejsning, da vi alle ved, hun var kommen der alli­gevel, ikke som opstillet af D. K.s Lyngbykreds, men ganske simpelt fordi hun, som ovenfor sagt har sid­det i Sogneraadet i fire Aar og ar­bejdet der til almindelig Tilfredshed.

Jeg kalder det heller ikke for en Oprejsning, hvad der skete paa Kvin­dernes Møde paa Rustenborg d. 24. Februar, hvor Kredsen med 42 Stem­mer for og ingen imod vedtog at sen­de Kommunalforeningens Bestyrelse en Misbilligelse af dens Adfærd over­for Kredsen, og at lade denne Be­stemmelse offentliggøre i Byens Bla­de. Mødets Forhandlinger bragte in­gen Oplysning om. det dunkle Punkt, som Medlemmerne havde Krav paa at faa oplyst. Desværre var Frk. Mundt, som havde været med til at opstille Listen, syg, og kunde ikke være til­stede, hvad der sikkert vilde have

bragt nogen Klarhed i Sagen. En Re­degørelse, Frk. Mundt havde skrevet paa Sengen, blev læst op, men gav ik­ke Anledning til videre Diskussion, da der ikke var nogen tilstede, som kunde svare paa mulige Spørgsmaal i Frk. Mundts Navn.

Mødet den Aften talte 71 Damer og Herrer, der alle var Medlemmer af D. K.s Lyngby kreds. Og det kunde jo se ud som en glædelig og hurtig Til­vækst for den nystiftede Forening, hvis man ikke havde Grund til at tro, at en stor Del var strømmede til i pa­nisk Skræk for, at der skulde blive dannet en tredie Liste til Sogneraads­valget med Fru Lemche som Nr. 1.

Fru Lemche har i Lyngby Avis for 25de Februar opfordret »Ophavs­manden til den Indflydelse, der har gjort sig gældende ved at paadrage hende sine Medborgeres Mistillid« til at melde sig, men saa vidt jeg ved, har Ophavsmanden endnu ikke meldt sig.

Er Ophavsmanden Medlem af Dansk Kvindesamfund bør vedkom­mende exkluderes. - Der er nogle Foreninger, der ikke optager nye Medlemmer, før Majoriteten af Med­lemmerne har givet deres Samtyk­ke. Hvis noget lignende var Tilfæl­det indenfor de enkelte Kredse i Samfundet, undgik man maaske en Skandale, som den her forefaldne.

Men hvis »Ophavsmanden« ikke alene er Medlem, men maaske endogsaa »Medindbyder« til at danne Kred­sen, hvad skal vi saa gøre?

Lyngby, d. 8. Marts 1913.

Inger Ditlevsen.

Bogbindermester.