« Tilbage til søgeresultaterne
Grundlovsforslaget
Torsdag d. 3 April ved Grundlovsforslagets 2den Behandling i Landstinget stillede et Medlem (Grev Friis) følgende Forslag til Dagsordenen:
»Da det af den af Udvalget afgivne Betænkning ses, at Udvalgets Flertal og Mindretal ikke har kunnet forenes om at anse noget af de foreliggende Forslag som brugeligt Forhandlingsgrundlag med Hensyn til forandrede Regler for Landstingets Sammensætning, anser Tinget det for nødvendigt, at denne Sag undergives en mere almindelig Drøftelse, end der hidtil er bleven den til Del, førend der med Nytte kan forhandles videre mellem Tingene om den.
Tinget beslutter derfor at gaa over til næste Sag paa Dagsordenen, idet det henstilles til Regeringen eventuelt at søge Spørgsmaalet overvejet i en ved Lov nedsat Kommission bestaaende dels af Medlemmer af Rigsdagen, dels af Mænd*) udenfor Rigsdagen med politisk og juridisk Indsigt«.
Forslaget sattes under Afstemning og vedtoges med 33 Ja mod 31 Nej - 1 Medlem var fraværende.
Dermed er Grundlovsforslagets videre Behandling foreløbig afskaaret.
Elisa Petersen.
*) Endnu i 1913 er der altsaa dem, der kunne tænke sig en saadan Kommission bestaaende udelukkende af Mænd. Kommissionens Arbejde skulde jo dog gaa ud paa at udarbejde Forslag til en Grundlov som ligestiller Mænd og Kvinder.
Red.