« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindehjemmet i Læssøesgade
Denne Institution har til Formaal gennem Hjælp til Selvhjælp - midlertidigt at støtte enhver nødlidende Kvinde med eller uden Børn. Hjælpen ydes gennem billigt Logis, Optagelse af gravide kvinder, Mødre med spæde Børn, en Sy- og Arbejds-Stue, en udvidet Vuggestue, der optager Børn i Alderen 10 Dage til 6- 7 Aar, samt et Folkekøkken, der for billig Pris leverer Mad til enhver Trængende ude fra Byen. Paa Systuen gives Kvinder Fortjeneste ved Rensning og Omsyning af brugte Klæder, som skænkes til Hjemmet. Klæderne bortgives derefter til trængende saavel til dem, som boer paa Kvindehjemmet som til dem, der boer ude i Byen, og hvis Trang og Værdighed til at faa Del i Uddeling af Beklædningsgenstande saa vel som af Brændsel og Hakkebøf er konstateret af Kvindehjemmets Undersøger. I 1912 er forsøgsvis paabegyndt Uddannelse af Barneplejersker ved den udvidede Vuggestue. Da dette Forsøg synes at slaa an, vil det blive fortsat.