« Tilbage til søgeresultaterne
Hvorfor gaar Dansk Kvindesamfunds Medlemmer til Vælgermøde?
D. K.’s Medlemmer er for dét første meget interesserede i at høre, hvad der bliver sagt paa Valgmøderne, og vi vil derfor ikke lade os nøje med de stærkt farvede Avisreferater.
Det forestaaende Valg vil forhaabentlig blive et af de sidste, hvor vi Kvinder er udelukkede
fra aktiv Deltagelse. En Grundlovsændring uden Kvindestemmeretten er en Umulighed, og det er vor Pligt at søge; Oplysning om de Spørgsmaal, som vi - maaske om kort Tid - selv skal være med til at tage Bestemmelse om. Ganske vist skal man ikke vente at faa nogen upraktisk Fremstilling af Sagerne paa Vælgermøderne, men mani faar dog i de fleste Tilfælde Sagerne belyst fra to ganske modsatte Sider, - og vi kan rolig vente med at tage Stilling, der er jo endnu ingen, der spørger om vor Mening. Men vi kan ikke Vente med at skaffe os Forudsætningerne til at danne os en velovervejet Mening om Tingene, og derfor gaar D. K.’s Medlemmer til Vælgermøderne.
Men vi har flere Grunde. Vi ønsker at give Mændene og navnlig ogsaa de vordende Rigsdagsmænd et synligt Bevis for vor Interesse for den Lovgivning, som det burde være vor Ret at have Indflydelse paa. Vi ønsker at benytte ogsaa denne Lejlighed til at tone vort Flag, - ogsaa i Haab om, at i det mindste nogle af alle de Kvinder, som i deres Hjerter sympatiserer med os skulde bestemme sig til at følge Vort Eksempel. Og vi ønsker at vise det latterlige i den Paastand, at vore Hjem og vort Arbejde bliver ødelagte og forsømte, fordi vi overværer et Par Vælgermøder, - saa at man maaske nok tør haabe paa, at vi, naar Tiden kommer, ogsaa vil kunne overkomme at stemme.
D. K.’s Medlemmer gaar til Vælgermøderne, fordi de er Vaagne og vil holde sig rede til at tage deres Del af Ansvaret, og fordi de ønsker, at Mændene skal se det og huske paa, naar de sidder i Rigsdagen, at det ikke længere kan gaa at holde Kvinderne udenfor.