« Tilbage til søgeresultaterne

Kongressen i Budapest

« Se emneord

I de sidste Aartier er det af de store Kvindesagsspørgsmaal Stemmeretsbevægelsen, der har udviklet sig stærkest; thi selv om man i enkelte Stater, som f. Eks. i Nordamerika og England har kæmpet for denne Ret næsten siden Midten af forrige Aarhundrede, saa er den internationale Valgretsbevægelse egentlig endnu ung. .

Det internationale Kvinderaad, der blev stiftet 1888, og som siden da har virket for alle Spørgsmaal vedrørende saa forskellige Omraader som Freds­sagen, Uddannelse, Erhverv o. a., har dog først 1894 sat Valgretten paa sit Program, og samtidig blev da Verdensforbundet for Kvindevalgret dan­net. Det er derfor et uhyre glædeligt Vidnesbyrd om det forbavsende Ar­bejde, der er blevet udført i den kor­te Tid, at der allerede nu 1913 kan afholdes en Kongres som den i Un­garn, hvortil der ventes Delegerede fra alle Verdens Kanter. - Ikke alene fra alle Europas, Amerikas og Australiens Stater kommer der Re­præsentanter, men ogsaa fra Sydaf­rika, Kina, Indien og Japan er der anmeldt Deltagere. Af store fremme­de Navne kan nævnes den amerikan­ske Præst Rev, Anna Shaw, Stifteren: af „Hullhouse" i Chicago, Jane Adams, den berømte Børne-Dommer Ben B. Lindsey, Forfatterinden, Grevinde Pardo Bazan, der beklæder en høj Stilling i et af de spanske Ministe­rier o. m. a.

Overordentlig glædeligt er det at se den Velvilje, hvormed de ungar­ske Autoriteter har omfattet Kongres­sen. Thi ikke nok med at Byen Bu­dapest saavelsom Handels- og Land­brugsministerium har skænket bety­delige Beløb til Kongresfondet, saa har endvidere Post- og Telegrafvæs­net erklæret sig beredt til at give alle de kvindelige Funktionærer, der maatte ønske det, fri de Dage, Kon­gressen varer, og der er nu Planer om noget lignende indenfor Skole­væsnet Endvidere er der jo over­alt indrømmet de Delegerede store Læmpelser i Pris ved Benyttelse af Baner og Skibe, o,g hver Dag brin­ger nye Meddelelser om de storslaaede Forberedelser, der i det Hele træffes. Fra den østrigske Kvindevalgretsforening foreligger der nu Program for den indledende Konfe­rence, der skal finde Sted i Wien den 11. og 12. Juni.

Om Aftenen den 11. Juni byder Wiener-Kvindevalgretsforening de Delegerede Velkommen, og straks om Morgenen den 12. skal der efter Be­stemmelsen  foretages en  Rundtur i Byen, selve Dagen bliver helliget pri­vate Arrangementer, deriblandt en Five-o-clock tea med musikalsk Un­derholdning, som det store Wiener-blad „Wiener Mode"  giver. Endelig om Aftenen samles man saa igen til et stort offentligt Møde med paaføl­gende Fællesspisning, og hermed slut­ter den officielle Del af den store Indledningsfest til Mødet i Budapest Det foreløbige Program for selve Kongresisen er i Korthed følgende:

 

Den 15.: Søndag Formiddag: Gudstjeneste med Pastor Anna Shaw som Prædikant. Eftermiddag: Aabningshøjtidelighed: Overrækkelse af et Banner, skænket af kinesiske Kvinder. Præsidentens Beretning. Aften: Modtagelsesfest i Landbrugsmusæet

Den 16.: Mandag Formiddag: Ar­bejdsmøde. Eftermiddag: Med Vogntog gennem Budapest. Aften: Kongresmedlemmerne er Gæster hos Byens kommunale Raad.

Den 17.: Tirsdag Formiddag: Ar­bejdsmøde. Eftermiddag: Til Kon­gresmedlemmernes’ egen Raadighed. Aften: Stort offentligt Møde.

Den 18,: Onsdag Formiddag: Arbejdsmøde, Eftermiddag: Arbejds­møde i „Mandsalliancen for Kvin­ders Valgret". Aften: Offentligt Mø­de, som vil blive efterfulgt af en Maaneskinssejltur paa Donau.

Den 19.: Torsdag Formiddag: Arbejdsmøde. Eftermiddag: Muligvis et Møde for Ungdommen. Aften: Offentligt Møde i den „Internatio­nale Mandsalliance for Kvinders Valgret".

Den 20.: Fredag Morgen: Arbejds­møde. Eftermiddag: Arbejdsmøde eller til Kongresdeltagernes egen Raadighed. Aften: Afskedsfest.

Den 21.: Lørdag Formiddag: Ar­bejdsmøde. Kongressen hæves.