« Tilbage til søgeresultaterne

Bornholm

Af: M. M. Smidt

« Se emneord

Naar »Dansk Kvindesamfund« i Aar stævner sine Afsendinge til Klip­peøen, saa er det med Glæde, vi by­der dem Velkommen paa bornholmsk Grund. For det første betragter vi dette Besøg som en Opgang for Kvin­desagen her paa Øen, idet der næppe kan tænkes noget bedre Middel til Sagens Fremme, og for det andet ser vi gerne, at vore Landsmænd og Landsmandinder bag Sund og Bælt gør nærmere Bekendtskab med vor Ø, der for mangfoldige danske i Tanke og Forestilling ligger indhyl­let i Taage og saa fjernt, at man skulde undres over det, da den med Nutidens udmærkede og hurtige Be­fordringsmidler er baade let og hur­tig tilgængelig.

Naar derfor Dansk Kvindesam­funds Afsendinge stævner til Born­holm, er det ikke blot dette Samfunds Sag, der skal slaas til Lyd for; thi vi vil ogsaa benytte Lejligheden til at vise vore Gæster noget af det smukkeste og bedste, den bornholm­ske Natur og de bornholmske For­tidsminder ejer. Paa disse Omraader findes der paa Bornholm noget som det øvrige Danmark ikke har Side­stykke til, og vi haaber med god Grund, at dette vil præge sig saaledes i vore Gæsters Minde, at det aldrig udslettes.

Rønne, hvor Aarsmødet holdes den 7., 8. og 9. Juni, er en jævn dansk Provinsby med en betydelig Udstrækning, idet man her, saa længe Grun­dene var billige, ikke indlod sig paa, at bygge i Højden, og det fortjener at fremhæves, at mens denne Byggemaade er dyr for Kommunen, da Brolægning og alle kommunale An­læg derved faar en uforholdsmæssig stor Udstrækning, saa er den til Gengæld gavnlig for Sundhedsforhol­dene, og idealt maa det siges at væ­re, at det store Flertal af Familier selv ejer deres Hus, saa de med Sandhed kan sige: »Mit Hus er min Fæst­ning«. Byen tæller omtrent 9,500 Mennesker (i 1886 var Tallet 7,400).

Byen har ingen Pragtbygninger, men ejer dog adskillige baade ældre og nyere Bygninger, der er værd at se, f. Eks. den gamle Købmandsgaard ved Hovedvagten, Teknisk Skole, Valgmenighedskirken, Posthuset o. fl.

Ejendommelige gamle Bygninger er »kastellet« og »Hovedvagten«, der tilhører Bornholms Væbning. Rønne Kirke er ligeledes en ejendommelig Bygning, navnlig karakteristisk ved sit Bindingsværkstaarn; men det ind­vendige er baade smagløst og kede­ligt. I de gamle uregelmæssige Gader findes endnu en Del Bindingsværks­huse, der giver disse Gader et langt hyggeligere Præg, end om de ude­lukkende havde bestaaet af Stenhuse.

Byens store og smukke Havn er af overordentlig Betydning for Byen.

Rønne har særdeles tiltalende Om­givelser med Skov, med Sø og med Udsigt til Mark og Bakke.

Den er Sædet for adskillig Industri, der udmærker den fremfor andre danske Provinsbyer, idet Raamaterialet, der forædles, er særlig bornholmsk. Det er Graniten og Leret, som danner Grundlaget for Stenhuggeriet og Stensliberiet samt for Lervareindustrien i dens forskellige Former: Terracotta, Majolika, Fajance- og Pottemagerarbejde. Navnlig har Terracottafabrikationen naaet en betydelig kunstnerisk Udvikling, og her er det Hjorths Fabrik, der er meget be­kendt, ikke blot herhjemme, men ogsaa i Udlandet.

Lille Torv er ved Menneskehaand omdannet til en smuk Plads, og St. Torv, der udmærker sig ved sin Stør­relse og sin Regelmæssighed, har Be­tingelser for med Tiden at blive en meget smuk Plads naar den rette Hatand og tilstrækkelige Pengemidler bliver stillet til Raadighed.

Gæsterne vil live indkvarterede bos Byens Borgere, og paa Mødets anden Dag vil de være optagne af en Udflugt til det historisk mindevær­dige, malerisk beliggende Hammershus’s Ruiner med de naturskønne Omgivelser. Man kører hertil med den ny Bane Rønne-Hammershus. Ved »Hammershus« Slotsruiner vil der blive holdt et offentligt Møde. Eg­nen her omkring er ualmindelig smuk og storslaaet. I og ved Rønne ser man kun almindelig dansk Slette­land, dog med Udsigt til de Bakker, som gemmer Graniten i sit Skød, og ved hvis Fod er lejret den forvitrede Granit (Kaolin), mens man her ved »Hammershus« rundt omkring ser Graniten stikke frem; man maa dog ingenlunde forestille sig, at det kun er Sten og atter Sten, man faar at se. Nej, den frodige Plantevækst og de brune Lyngmarker afvekslende med Birk og Piletræer, med Klippeflader og stejle Klippevægge gør det hele til en Idyl med stor Skønhedsvirkning. Det hele som det ligger indrammet af den sølvblanke Sø, vil, især om Vejret er gunstigt, give de besøgende et uudsletteligt Indtryk af et Landskab af overordentlig Skønhed. Og alt dette ligger som Ind­fatning til den stolte Ruin af det hi­storisk mindeværdige »Hammershus«, hvorfra Ærkebisperne i sin Tid trodsede de danske Konger og hvor den svenske Besætning, efter at dens Høvding Oberst Prinzenskiöld d. 8. Decbr. 1658 var dræbt i Rønne, maatte overgive sig til Bornholmerne. En Mindesten uden for Slottet vidner nu om denne betydningsfulde Begiven­hed.

»Hammershus« blev, saa vidt det skønnes, paabegyndt i Midten af det trettende Aarhundrede af Ærkebis­pen i Lund eller hans Broder Andre­as Sunesen, og voksede efterhaanden til en stolt Borg, der baade ved sin Beliggenhed og sine Forsvars­værker var en stærk Fæstning. »Slot­tet«, som det endnu kaldes, udholdt mangen en Tørn, indtil det med Be­gyndelsen af det 18. Aarhundrede, da Kristiansø var bleven indrettet til Fæstning, blev overgivet til Ødelæg­gelse og dels Tidens Tand, dels an­dre »Tænder«, navnlig Regeringens, der i 1742 lod opføre »Hovedvagten« i Rønne af Sten fra »Hammershus«, gnavede stærkt paa det, indtil Rui­nen i 1822 blev fredlyst. Siden den Tid er der anvendt mange Tusinder af Kroner paa at standse Ødelæggel­sen og paa at bortføre Bunker af Ros fra de nedfaldne Masser fra Byg­ningsværkerne, og Museumsinspek­tør Hauberg, der som ingen anden har Kendskab til »Slottet«s Fortid, har med Kærlighed til Sagen an­vendt megen Tid og meget Arbejde paa at drage frem af Glemselens Skød alt, hvad der kan kaste Lys over det gamle »Hammershus«. Nav­net hidrører fra den Klippekuppel, »»Hammeren«, som danner Born­holms yderste Bolværk mod Nord­vest.                               

Desværre er Tiden for kort til at vise Gæsterne Bornholms mange an­dre Naturskønheder og Seværdighe­der; men de vil nok selv efter at de har faaet Blod paa Tanden, gøre hvad de kan for at se noget mere.

Bornholms Museum i Rønne inde­holder meget seværdigt; men desværre er Lokalerne saa daarlige, at Genstandene langt fra kommer til de­res Ret.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder