« Tilbage til søgeresultaterne
Bornholm
Naar »Dansk Kvindesamfund« i Aar stævner sine Afsendinge til Klippeøen, saa er det med Glæde, vi byder dem Velkommen paa bornholmsk Grund. For det første betragter vi dette Besøg som en Opgang for Kvindesagen her paa Øen, idet der næppe kan tænkes noget bedre Middel til Sagens Fremme, og for det andet ser vi gerne, at vore Landsmænd og Landsmandinder bag Sund og Bælt gør nærmere Bekendtskab med vor Ø, der for mangfoldige danske i Tanke og Forestilling ligger indhyllet i Taage og saa fjernt, at man skulde undres over det, da den med Nutidens udmærkede og hurtige Befordringsmidler er baade let og hurtig tilgængelig.
Naar derfor Dansk Kvindesamfunds Afsendinge stævner til Bornholm, er det ikke blot dette Samfunds Sag, der skal slaas til Lyd for; thi vi vil ogsaa benytte Lejligheden til at vise vore Gæster noget af det smukkeste og bedste, den bornholmske Natur og de bornholmske Fortidsminder ejer. Paa disse Omraader findes der paa Bornholm noget som det øvrige Danmark ikke har Sidestykke til, og vi haaber med god Grund, at dette vil præge sig saaledes i vore Gæsters Minde, at det aldrig udslettes.
Rønne, hvor Aarsmødet holdes den 7., 8. og 9. Juni, er en jævn dansk Provinsby med en betydelig Udstrækning, idet man her, saa længe Grundene var billige, ikke indlod sig paa, at bygge i Højden, og det fortjener at fremhæves, at mens denne Byggemaade er dyr for Kommunen, da Brolægning og alle kommunale Anlæg derved faar en uforholdsmæssig stor Udstrækning, saa er den til Gengæld gavnlig for Sundhedsforholdene, og idealt maa det siges at være, at det store Flertal af Familier selv ejer deres Hus, saa de med Sandhed kan sige: »Mit Hus er min Fæstning«. Byen tæller omtrent 9,500 Mennesker (i 1886 var Tallet 7,400).
Byen har ingen Pragtbygninger, men ejer dog adskillige baade ældre og nyere Bygninger, der er værd at se, f. Eks. den gamle Købmandsgaard ved Hovedvagten, Teknisk Skole, Valgmenighedskirken, Posthuset o. fl.
Ejendommelige gamle Bygninger er »kastellet« og »Hovedvagten«, der tilhører Bornholms Væbning. Rønne Kirke er ligeledes en ejendommelig Bygning, navnlig karakteristisk ved sit Bindingsværkstaarn; men det indvendige er baade smagløst og kedeligt. I de gamle uregelmæssige Gader findes endnu en Del Bindingsværkshuse, der giver disse Gader et langt hyggeligere Præg, end om de udelukkende havde bestaaet af Stenhuse.
Byens store og smukke Havn er af overordentlig Betydning for Byen.
Rønne har særdeles tiltalende Omgivelser med Skov, med Sø og med Udsigt til Mark og Bakke.
Den er Sædet for adskillig Industri, der udmærker den fremfor andre danske Provinsbyer, idet Raamaterialet, der forædles, er særlig bornholmsk. Det er Graniten og Leret, som danner Grundlaget for Stenhuggeriet og Stensliberiet samt for Lervareindustrien i dens forskellige Former: Terracotta, Majolika, Fajance- og Pottemagerarbejde. Navnlig har Terracottafabrikationen naaet en betydelig kunstnerisk Udvikling, og her er det Hjorths Fabrik, der er meget bekendt, ikke blot herhjemme, men ogsaa i Udlandet.
Lille Torv er ved Menneskehaand omdannet til en smuk Plads, og St. Torv, der udmærker sig ved sin Størrelse og sin Regelmæssighed, har Betingelser for med Tiden at blive en meget smuk Plads naar den rette Hatand og tilstrækkelige Pengemidler bliver stillet til Raadighed.
Gæsterne vil live indkvarterede bos Byens Borgere, og paa Mødets anden Dag vil de være optagne af en Udflugt til det historisk mindeværdige, malerisk beliggende Hammershus’s Ruiner med de naturskønne Omgivelser. Man kører hertil med den ny Bane Rønne-Hammershus. Ved »Hammershus« Slotsruiner vil der blive holdt et offentligt Møde. Egnen her omkring er ualmindelig smuk og storslaaet. I og ved Rønne ser man kun almindelig dansk Sletteland, dog med Udsigt til de Bakker, som gemmer Graniten i sit Skød, og ved hvis Fod er lejret den forvitrede Granit (Kaolin), mens man her ved »Hammershus« rundt omkring ser Graniten stikke frem; man maa dog ingenlunde forestille sig, at det kun er Sten og atter Sten, man faar at se. Nej, den frodige Plantevækst og de brune Lyngmarker afvekslende med Birk og Piletræer, med Klippeflader og stejle Klippevægge gør det hele til en Idyl med stor Skønhedsvirkning. Det hele som det ligger indrammet af den sølvblanke Sø, vil, især om Vejret er gunstigt, give de besøgende et uudsletteligt Indtryk af et Landskab af overordentlig Skønhed. Og alt dette ligger som Indfatning til den stolte Ruin af det historisk mindeværdige »Hammershus«, hvorfra Ærkebisperne i sin Tid trodsede de danske Konger og hvor den svenske Besætning, efter at dens Høvding Oberst Prinzenskiöld d. 8. Decbr. 1658 var dræbt i Rønne, maatte overgive sig til Bornholmerne. En Mindesten uden for Slottet vidner nu om denne betydningsfulde Begivenhed.
»Hammershus« blev, saa vidt det skønnes, paabegyndt i Midten af det trettende Aarhundrede af Ærkebispen i Lund eller hans Broder Andreas Sunesen, og voksede efterhaanden til en stolt Borg, der baade ved sin Beliggenhed og sine Forsvarsværker var en stærk Fæstning. »Slottet«, som det endnu kaldes, udholdt mangen en Tørn, indtil det med Begyndelsen af det 18. Aarhundrede, da Kristiansø var bleven indrettet til Fæstning, blev overgivet til Ødelæggelse og dels Tidens Tand, dels andre »Tænder«, navnlig Regeringens, der i 1742 lod opføre »Hovedvagten« i Rønne af Sten fra »Hammershus«, gnavede stærkt paa det, indtil Ruinen i 1822 blev fredlyst. Siden den Tid er der anvendt mange Tusinder af Kroner paa at standse Ødelæggelsen og paa at bortføre Bunker af Ros fra de nedfaldne Masser fra Bygningsværkerne, og Museumsinspektør Hauberg, der som ingen anden har Kendskab til »Slottet«s Fortid, har med Kærlighed til Sagen anvendt megen Tid og meget Arbejde paa at drage frem af Glemselens Skød alt, hvad der kan kaste Lys over det gamle »Hammershus«. Navnet hidrører fra den Klippekuppel, »»Hammeren«, som danner Bornholms yderste Bolværk mod Nordvest.
Desværre er Tiden for kort til at vise Gæsterne Bornholms mange andre Naturskønheder og Seværdigheder; men de vil nok selv efter at de har faaet Blod paa Tanden, gøre hvad de kan for at se noget mere.
Bornholms Museum i Rønne indeholder meget seværdigt; men desværre er Lokalerne saa daarlige, at Genstandene langt fra kommer til deres Ret.
