« Tilbage til søgeresultaterne
Faguddannelse i Husholdning og Husholdningsfagskoler
Hvorfor søger saa mange unge Kvinder bort fra det huslige Arbejde, skønt dette Arbejde er sundt og afvekslende og bliver godt betalt? Dette er vist et Spørgsmaal, som mange Husmødre, der holder af deres Gerning, overvejer. Jeg for mit Vedkommende har tillige tænkt meget over, hvorfor de unge Piger, der tager Plads som Tjenestepiger d. v. s. som Husmødrenes Medhjælpere og Lærlinge, ofte synes at mangle Lyst til at lære og dygtiggøre sig til en Husmoders og Moders Gærning. Jeg tror, at Grunden til disse Forhold, hvoraf i hvert Fald det første er en Kendsgerning, er - »ikke de Fejl fra baade Husmødrenes og deres Medhjælperes Side, som man i Almindelighed gensidig giver Skylden for Misseren« - men derimod, at den unge Kvinde, som skal være Tjenestepige, ikke har noget bestemt Maal at arbejde henimod, da hendes Arbejde ikke regnes for »Fagarbejde.« Naar en ung Mand kommer i Lære, ved han, at han maa anvende flere Aar paa at lære sit Fag, og at han maa arbejde med Energi for efter endt Læretid at kunne bestaa sin Fagprøve. Han ved, at han, naar han arbejder for sin Mester, tillige bygger paa sin egen Fremtid. Af den i Husvæsen uddannede unge Pige forlanges der ingen Fagprøve, intet Bevis paa Dygtighed. For hende er det ikke ansporende, at hun, selv om hun opnaar at blive dygtig til sin Gerning, dog helt er underkastet Anbefalingers Vilkaarlighed.
Vi Kvinder bør, synes jeg, ikke være bange for at lære af Mændene at have Lærlinge, som vi gerne vil dygtiggøre, vi bør være vidende om, at der i dette Forhold er en vis gensidig Forpligtelse. Endvidere synes jeg, vi burde have Fagskoler, hvor dygtige ledende Kvinder fastsatte bestemte Maal, som de unge Kvinder under deres Uddannelse kunde stræbe hen til, og hvor unge Kvinder af alle Samfundslag, efter Uddannelse i private Hjem, kunde underkaste sig en Fagprøve og have den Glæde at modtage det Diplom eller det Svendebrev, som skulde være Belønningen for deres Flid i Læretiden.
Jeg tænker mig, at saadanne Fagskoler, om der var ligesaa mange Fagskoler for Husholdning som
f. Eks. tekniske Skoler, vilde have deres store Betydning derved, at vore unge Kvinder der i Læretiden kunde faa nogen Aftenundervisning, paa lignende Maade, som vore unge Mænd faar Aftenundervisning paa vore tekniske Skoler. Jeg tror, at en saadan Ordning vilde have en overordentlig stor opdragende Betydning for vore unge Kvinder og hæve det huslige Arbejde til Glæde for dets Udøvere, thi som Forholdene nu er, er de ikke tilfredsstillende, hverken for Husmødrene eller deres Medhjælpere.
Til Slut vil jeg gerne sige dette: Jeg er vidende om, at mange dygtige Kvinder søger at løse herhen hørende Spørgsmaal, og at jeg, en jævn Husmoder, selvfølgelig ikke mener at kunne løse dem, men blot gerne vil give mit Bidrag til Løsningen.
