« Tilbage til søgeresultaterne

Billeder til Folkeskolen

Af: Astrid Stampe

« Se emneord

Som man ved, ind­samler det lille Arbejdsraad »Børnenes Billedsamling« alle Slags Bil­leder; de ikke belæren­de blandt disse foræres til Smaabørn, de belæ­rende udklippes, sorte­res efter Indhold og kli­stres paa Papplader - hvert Land og hvert Fag ordnet for sig.

Hele dette Billedstof er tilbudt Danmarks Lærerforening som Vandresamlinger til Brug ved Undervisningen i Folkeskolen paa Landet, og Lærerforeningens Be­styrelse har med Tak modtaget Gaven.

I Paaskeugen 1912 af­holdtes i Skolemusæet en Udstilling af de før­ste færdige 1500 Plader. Udstillingen overtraf Forventningerne; den blev beundret for sin Righoldighed, sin Mang­foldighed i Emner og for Billedernes gode Ordning. Det var til­med en hel Fornøjelse at se Børn, der havde fundet Vej derop - endogsaa fra de fattigste Kvar­terer - fordybe. sig i disse Billeddynger, som de vanskelig kunde løsrive sig fra igen. Bestyrelsen følte sig end­nu mere bestyrket i at arbejde for sit Formaal: »Giv Børnene Billeder«, og i Paaskeugen i Aar blev der afholdt en lignende Udstilling i Skolemuseet med Omtrent 2000 nye Plader.

Det er selvfølgelig kun igennem et stort Arbejde og ved elskværdig Imø­dekommenhed fra mange venlige og hjælpsomme Mennesker, at Bestyrelsen har kunnet fremskaffe dette Stof uden synderlige Udgifter. Det per­sonlige Arbejde kan skabe Værdier ud af lidet, og vi bringer vor hjærteligste Tak til hver og En, der paa for­skellig Vis har støttet os.

Men skal Arbejdet kunne fortsæt­tes, da maa der vækkes en endnu langt større Interesse for Sagen; da maa mange flere Mennesker tage Del heri; det er i Virkeligheden gjort med saa lidt. Lige saa vist som der unø­digt tilintetgøres en Mængde Bille­der, lige saa vist ødes der tankeløst alle Vegne en Masse Tid, som nemt kunde komme B. B. tilgode. Rundt om i Danmark sidder der utallige Mænd og Kvinder, som uden noget nævneværdigt Offer kunde hjælpe at frembringe Værdier for Landets Børn. Jeg vil som Eksempel nævne, hvorledes nogle af B. B.’s Bestyrelsesmedlemmer indretter sig. De har la­vet sig en flad Pose til Billeder og Saks, og saa snart de venter paa et eller andet, smaasnakker med nogen, gaar ud en daglig Aften - eller naar de om Sommeren sidder i Skov og Klit, - da kommer Posen af Armen, og det er utroligt, hvad der i disse ledige Stunder kan udføres af Klip­ning. - Hvis blot nogle hundrede Mennesker indrettede sig saaledes, vilde Danmarks Folkeskole snart blive forsynet med et Billedstof, som faa Lande kunde opvise Mage til.

Særlig maa man haabe, at Danmarks Lærerstand, som jo faar Nyt­ten af Billederne, vil interessere sig herfor og agitere for at faa Arbejdet indført overalt.

De udklippede Billeder sendes til Centralen i København, hvor hvert Emne samles for sig og Opklistringen organiseres. Denne kan udføres baade i Fællesskab og af de enkelte Personer, som tilbyder deres Hjælp hertil.

B. B. modtager med Glæde ethvert Billede. - For Fremtiden maa intet Billede tilintetgøres i Danmark. Med endnu større Glæde modtages Tilbud om Arbejdshjælp.

Nærmere Besked faas hos B.B.s Formand

Fru Stampe,

Prinsesse Maries Allé Nr. 9, 2. Sal., Kbhvn.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner