Tivolis Abonnementsforhold.
I Nr. 27 af ”Hvad vi vil” fandtes under Overskriften „Lidt for gammeldags” en Paatale af den urimelige og latterlige Fordring over for de Damer, der ønsker at blive Abonnenter i Tivoli, at denne Adgang kun kan erholdes paa en navngiven Herres Navn.
„Politiken” havde derefter i Stedet for at angive sin Kilde: Kvindebladet „Hvad vi vil” meddelt, at „Dansk Kvindesamfund” havde indgivet Andragende til Tivolis Direktion om at faa dette Forhold forandret.
Frøken Frederiksen sendte Dagen efter følgende Skrivelse til „Politiken”, som den i samme Blad besvarer med nedenforstaaende Linier, hvor over den satte:
Ikke en gang saa meget:
„Hr. Redaktør! Under Overskriften „Kvindesagens Fremme” meddeles det i Deres Fredagsnumer, at Dansk Kvindesamfund skulde have ansøgt Tivolis Direktion om en forandret Ordning af Abonnementet for Damer. De tillægger os herved en større Omhu for danske Kvinder, end vi har udvist og kunde udvise, eftersom Tivolis Abonnementsforhold er os lige saa ubekendte som ligegyldige.
Deres ærb.
Kirstine Frederiksen, Formand i Dansk Kvindesamfund.
Frk. Kirstine Frederiksens overlegne Foragt for „Tivolis Abonnementsforhold” synes noget malplaceret.
Ja, hvis „Dansk Kvindesamfund” endda havde betydningsfulde Bedrifter til Kvindesagens Fremme at pege hen paa. Men, ærlig talt, „Dansk Kvindesamfund” foretager sig ikke saa store Sager, at det ikke meget vel kunde være bekendt at have interesseret sig for at faa Tivolis urimelige Bestemmelser om Dameabonnement forandrede. Det havde dog altid været noget. Politik. Red.
Vi vilde finde det heldigere, om „Politiken” i Fremtiden vilde opgive sin Kilde, „Hvad vi vil”, naar den giver Meddelelser fra vort Blad, eller ogsaa sætte sig lidt mere ind i Kvindeforeningernes forskellige Virksomheder, den vilde da vidst, at „Hvad vi vil” ikke udgives af ”Dansk Kvindesamfund”, men af „Kvindelig Fremskridtsforening”, og for os er intet Forhold ligegyldigt, hvor Kvinderne bliver vist Ringeagt eller hvor latterlige gammeldags Former fastholdes. „Hvad vi vil” vil atter og atter paatale sligt for saaledes at paavirke den offenlige Mening.