Dansk
« Tilbage til søgeresultaterne

Lørdag den 7. Juni

« Se emneord

Efter at Tillidsmændene havde holdt Møde Kl. 9 -11, og Distrikter­ne Kl. 11-l samtidig med, at Fællesstyrelsen holdt sit Møde, begyndte Kl. 2 et

offentligt Forhandlingsmøde.

I. Mødet aabnes.

Æresformanden, Jutta Bojsen-Møller aabnede Mødet med sædvanlig Liv og Varme og lægger særlig Kvin­derne paa Sinde, at „leve med og væ­re vaagen”.

Sangen: „Kvinders Sag, Livets Sag” synges og

Rigmor Smidt, Rønnekredsens For­mand, byder Forsamlingen Velkom­men.

Ordstyreren, O.R. S. Astrid Rickmann, giver derpaa Ordet til

Formanden, Marie Riising Rasmus­sen, som foreslaar følgende Telegram afsendt til Formanden for den dan­ske Afdeling for Mandsligaen for Kvinders politiske Valgret, Prof. Ha­rald Høffding.

D. K.’s Fællesmøde i Rønne hilser den danske Afdeling af Mandsligaen for Kvinders Valgret og byder den Velkommen til Arbejdet for vor fæl­les Sag.

Det vedtoges enstemmigt.

Følgende Svar-Telegram blev sene­re modtaget:

Mandsligaens danske Afdeling tak­ker for Hilsenen og ønsker fortsat Held for Kvindernes trofaste Arbejde.

Harald Høffding.

II. Navneopraab finder Sted.

192 Tillidsmænd er mødt.

III a. Formanden aflg. Beretning.

Aaret 1912-13 staar i den politi­ske Valgrets Tegn.

Det var et Forventningens Aar. Gang paa Gang har danske Mænd lo­vet Kvinderne politisk Valgret, men stadig blev de skuffet. Og dog fin­des der næppe noget andet Land, hvor der blandt Lovgiverne er en saadan absolut Enighed om, at Kvin­der bør have Valgret og Valgbarhed til Landets Rigsdag.

Regeringen forelagde sit Forslag til en Grundlovsændring den 23. Oktober 1912. I dette er Kvinder fuldt ligestillet med Mænd baade til Folke­ting og Landsting, og for dette skylder vi Regeringen Tak.

Forslaget blev vedtaget i Folke­tinget den 12. Decbr. 1912 med 95 Stemmer mod 12. Men - det er tredie Gang jeg staar her paa Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde og mel­der om et i Folketinget vedtaget Regeringsforslag, der giver Kvinder Valgret, og lige vidt er vi. Lands­tinget stemte dette Forslag ud af Dagsordenen den 3. April 1913. Dog har nu ogsaa Landsthingets Højre op­givet sin Modstand mod Kvinders Valgret, om end dets Forslag til en Grundlovsændring ikke var saa gunstigt for Kvinder som Regeringens. Kvindevalgretten er dermed udenfor Diskussionen og vil blive taget med ved den kommende Grundlovsæn­dring! som en Selvfølgelighed.

Det kunde da synes unødigt for Dansk Kvindesamfund at vedblive at arbejde for politisk Valgret. Og dog vedtager vi Resolutioner, indsender Andragender, afholder Møder - al­ene i Agitationsugen Septbr. 1912 af­holdtes ca. 80 Møder for denne Sag. Vi har ved det nylig stedfundne Fol­ketingsvalg interpelleret i saa godt som alle Landets Kredse, og vi tør vel sige, at der findes nu ingen Folketingsmand i Danmark, der er Modstander af Kvindernes politiske Valgret og Valgbarhed.

Og dog bør vi ikke opgive vort Ar­bejde for den politiske Valgret. Thi havde Kvinderne ikke i de mange Aar været lydhøre og aarvaagne og altid rede til Kamp, da var vi ikke naaet saa vidt, som vi er, og vi skal ikke nu sætte os til at sove, thi da kan det hænde, at vi kommer til at bøde der­for.

Men lad os fremfor alt være paa passende, saa at der ikke i den nye Grundlov skal komme Bestemmelser, der vel i Theori giver lige Ret for Mand og Kvinde, men praktisk talt betyder Udelukkelse af en meget stor Del af Kvinderne.

Lad os bruge denne Ventetid med Ære og skaffe os stadig mere Indsigt i politiske Forhold. Vore Agitationsmøder skal vække Kvindernes Interesse for Politik og lære dem at forstaa, hvor betydningsfuldt det er, at vi har de rette Mænd og Kvin­der paa Tinge.

Det viste sig ved de kommunale Valg, at Kvindernes Deltagelse i Valget er stigende om end langsomt. Godt Halvdelen - 56 % - af de kvindelige Vælgere stemte, men vi maa meget højere op. Der er ogsaa valgt flere Kvinder ind i Kommunalraadene end første Gang, men endnu alt for faa. De kommunale Valg har faaet en særskilt Plads paa Dags­ordenen, og derfor vil jeg ikke kom­me nærmere ind paa dem nu.

Dansk Kvindesamfund fortsætter sit stadige trofaste Arbejde for at for­bedre Lovene for de danske Kvin­der.

To store Sejre har Aaret at opvise, to gennemførte Love, hvori Kvinder­nes Andel er ubestridelig stor: Fa­briksloven, hvor Forbudet mod Kvinders Natarbejde er borte, og En­keloven, der bringer Glæde til de mangle Hjem Landet over, hvor En­ker med Børn sidder i trange Kaar.

Det er Dansk Kvindesamfund, der atter og atter paavirker Lovgivnings­magten til at ændre Lovene i den Ret­ning, vi ønsker.

Vi har i Aarets Løb indgivet forskellige Andragender, f. Eks. om Kvinders Adgang til alle Embeder, om at der maatte komme Kvinder i Centralcensurkomiteen for Biograftheatre, om Enkeloven, Fabriksloven, Sygekasseloven, om Ændringer i de udenfor Ægteskab fødte Børns Rets­stilling.

I dette sidste har vi fremsat Krav om, at Barnets Forsørgelse bør ske i Overensstemmelse med baade Faderens og Moderens økonomiske og sociale Forhold. Endvidere, at der ved Anmeldelse af et udenfor Ægte­skab født Barn skal opgives baade Faderens og Moderens Navn. Og en­delig har vi henledt Opmærksomhe­den paa, at man bør have lønnet Til­syn med de Børn, der er under offent­lig Omsorg.

Dansk Kvindesamfunds Udvalg angaaende Familieretten har intet Arbejde haft i dette Aar, men vi har den Glæde, at Familieretskommissionen har taget Hensyn til de i vor Betænkning fremsatte Ønsker. Kommissionens Betænkning vil foreligge i Løbet af Sommeren.

Geheimekonferensraadinde Andræ’ s Mindelegat er atter i Aar uddelt til 10 unge Kvinder, der søger Uddannelse til selvstændigt Erhverv. Jeg har den Glæde at kunne med­dele, at afd. Lærer Ludvig Trier har oprettet 2 Legater paa henholdsvis 10 og 20,000 Kr. til Fremme af Kvinders økonomiske Selvstændighed og over­draget Dansk Kvindesamfund at bestyre dem, naar visse Bestemmelser er sket Fyldest.

Dansk Kvindesamfunds Medlemsblad „Kvinden og Samfundet” træder dette Aar frem i en ganske ny Skikkelse. Formatet er blevet større, og kan give Plads for mere Stof, Forhandlingen kan derigennem bli­ve mere righoldig, og Bladet synes mere anseligt end før. Tilmed mener vi at have faaet en meget fordelagtig Ordning med vor nye Bogtrykker, saaledes at vi haaber, Bladet vil kun­ne bære sig fuldt ud. Takket væ­re vor nuværende Redaktørs uegen­nyttige Arbejde, har Bladet kunnet arbejde uden Underskud siden 1908, men et levedygtigt Blad maa ogsaa kunne lønne sin Redaktion og ikke være henvist til gratis Arbejde af forskellig Art. Derfor mener vi, at det i det Store og Hele er en god, Forandring, der er sket, selv om det er muligt, at den foreløbig med­fører visse Ulemper. Medlemmerne maa bære over hermed og glæde sig over det ellers smukke Resultat, der er naaet.

Dansk Kvindesamf. s Medlemsantal er stadigt stigende. Det glæ­der mig at kunne sige, at den Opfordring, der i Fjor blev givet Fælles­mødets Deltagere til at danne nye Kredse, har frugtet, saaledes at vi i Aar kan møde med 16 nye Kredse nemlig: En i Vejstrup paa Fyen. - En i Rudkøbing paa Langeland. - Fire paa Sjælland: Højby, Kongens Lyngby, Tjæreby og Tjoreby. - Ti i Jylland: Aale, Andst, Gerrild, Gjesten pr. Vejen, Heils, Hjarup, Hvir­ring, Ingstrup, Tamdrup og Vejstrup pr. Sjølund.

Vi byder alle disse nye Kredse et hjerteligt Velkommen. Nogle af dem er allerede store, ja en enkelt - Kon­gens Lyngby - har endog ca. 100 Medlemmer. Lad os fortsætte vore Anstrængelser og møde med ligesaa mange nye Kredse til næste Aar!

Vi har nu ialt 130 Kredse. Dis­se har i det forløbne Aar arbejdet hver efter sin Evne henimod det sam­me Formaal. Midlerne er lidt for­skellige, de maa rette sig efter, hvad de lokale Forhold kræver.

Der har været afholdt 14 prak­tiske Kursus med 282 Elever i Husholdning i 6 Byer. 21 Kursus med 346 Elever i Kjolesyning og endelig har vi haft 2 Kursus med 22 Elever i Sundheds- og Næringsmiddelslære i 2 Byer.

Der har ogsaa været afholdt Sygeplejekursus i nogle Kredse. Der har været Udstilling af kvindelige Haandarbejder i enkelte Byer. Den køben­havnske Udstilling for Børnepleje har været paa Vandring i 15 Kredse og burde komme i de andre 115.

I 4. Distrikt i Jylland har Dansk Kvindesamfund søgt og faaet Bevil­ling til at drive Biograftheatre i Aarhus, Randers og Skanderborg Amter. Der er her en stor Opgave for Kvinder, og det er sikkert et Eksempel, som andre Distrikter kun­de staa sig ved at følge.

Odensekredsen har udgivet et vir­kelig smukt Brevmærke.

I Ranum har Dansk Kvindesam­funds Kreds dannet en Kvinde­klub, hvor de mødes 2 Gange mdl. og diskuterer Emner, som Medlem­merne selv skiftevis indleder. Ideen er god og burde følges af andre. Det er utroligt, hvor Kvinder kan være bange for at høre sig selv tale. Men der burde ogsaa sættes Grænser for, hvor ofte hvert enkelt Medlem kan faa Ordet, for at de kan lære at be­grænse sig og samle, hvad de vil sige, paa én Gang. Ideen er som sagt god, men det synes mig, at selve Diskussionen burde foregaa paa Dansk Kvindesamfunds Medlemsmøder. Der er - desværre - sjældent saa mange, saa at det kan genere Talerne.

Men det, der særlig kendetegner Kredsenes Arbejde i dette Aar, er de­res Bestræbelser for at dygtiggøre deres Kvinder til at bære det kommu­nale og politiske Ansvar, som Bor­gerret fører med sig. Mange Kredse har haft Kursus i Samfundslære. Og i alle Kredse har der væ­ret afholdt Foredrag om Samfundsspørgsmaal af forskellig Art. Og det er ogsaa Vejen, vi skal gaa.

Det danske Folk gaar en bevæget Tid i Møde, saa vist som det er af vidtrækkende Betydning, hvorledes dets Grundlov er. De danske Kvin­der har endnu ingen Medbestemmel­sesret. Men de bør bruge den Ind­flydelse de har, og den er alligevel ikke ringe.

Det er Kamptid, men Kamp er be­dre end Dødvande, den samler og for­ener dem, der har samme Maal, den rusker Folket op af Dvale.

Lad den da ogsaa ruske Kvinderne vaagne - de mange sovende Kvin­der - og lære dem at tænke - og lære dem at forstaa, at deres Lands Fremtid er ogsaa deres, og dets Poli­tik bør være af Interesse for dem.

Vi er alle danske Kvinder, og vi ønsker alle det bedste for vor Sag og vort Land.

Fru Stampe-Feddersen taler om, hvor vigtigt det er at faa Ungdom­men med i Arbejdet for Kvindesagen og foreslaar, at det skal paalægges Fællesstyrelsen at nedsætte et Udvalg, til at arbejde herfor.

Dette vedtages enstemmigt.

b. Forespørgsler rettes til de i Forvejen til Tillidsmændene udsend­te trykte Beretninger om hvert enkelt Udvalgs Arbejde i det forl. Aar.

 

Udvalget angaaende Kvinders Adgang  til Embeder.

Udvalget bestaar af Damerne: Fa­briksinspektør Julie Arenholt, Borger­repræsentant Johanne Blom, Kommunelærerinde Anne Bruun, cand polit. Meta Hansen, Bogholder Astrid Paludan-Müller, Byraadsmedlem Elisa Petersen og Kommunelærerinde B. Scheuer samt af Herrerne Skoledi­rektør Niels Hjort og Overretssag­fører A. Munch-Petersen (Formand).

I Henhold til den i Kolding vedtagne Beslutning blev den paa sam­me Møde vedtagne Resolution ind­bragt til Konsejlspræsidenten og In­denrigsministeren d. 6. Febr. 1913 af en Deputation bestaaende af Da­merne Arenholt og Meta Hansen samt Hr. Munch-Petersen.

Andragendet lød:

„Paa Dansk Kvindesamfunds Fæl­lesmøde i Kolding den 3.-5. Juni 1912 vedtoges følgende Resolution:

„Dansk Kvindesamfund, samlet til Fællesmøde i Kolding den 3.-5. Ju­ni 1912, retter en indtrængende An­modning til Regering og Rigsdag om snarest mulig at gennemføre en Lov, hvorved der aabnes Kvinder Adgang til Statens Embeder paa de samme Betingelser som Mænd under Hensyn til, at Kvinderne allerede i 1875 fik Ret til at underkaste sig Universitetseksaminer uden samtidig at opnaa Ret til fuldtud at gøre Brug af disse igennem Opnaaelsen af Stillinger, hvor Eksamen er sat som Betingelse, og under Hensyn til, at den senere Tids Lovgivning paa mangfoldige Omraader har anerkendt Kvindens Li­gestilling med Manden. Det er vor Overbevisning, at Staten kun vil kun­ne drage den fulde Nytte af sine kvindelige Borgeres Evner og Dyg­tighed ved at opfylde dette vort ret­færdige Krav.”

Resolutionen vedtoges enstemmigt.

I Henhold til denne Resolution til­lader Dansk Kvindesamfund sig her­ved at anmode den høje Regering om at tage Initiativet til, at det forbere­dende Arbejde til, at en saadan Lov kan forelægges Rigsdagen, bliver iværksat.”

Begge Ministrene tog meget velvil­ligt mod Andragendet og udtalte de­res Interesse for et Arbejde i den øn­skede Retning.

A. Munch-Petersen.

 

Udvalget angaaende offentlig Forsorg for Enker med Børn.

Det herom nedsatte Udvalg bestaar for Tiden af følgende Medlemmer: Damerne Berg, Carstensen, Lemche, A. Paludan-Müller og Elisa Petersen (Formand) samt Hr. Overretssagfø­rer Munch-Petersen.

I Januar Maaned tilstillede Udval­get Regering og Rigsdag følgende paa Dansk Kvindesamfunds Formands­møde vedtagne Resolution:

„Dansk Kvindesamfund retter her­ved en fornyet indtrængende An­modning til Regering og Rigsdag om, at der snarest maa blive gennemført en Lov, der sikrer Enker, som ikke kan erhverve det fornødne til deres uforsørgede Børns forsvarlige Un­derhold og Opdragelse, Hjælp hertil.

Indtil en saadan Lov kan gennem­føres, anmoder man om, at Staten fremdeles vil tillade og støtte Hjælpe­kassernes Bestræbelser for at holde Enker med Børn uden for Fattigvæsenets Forsorg.”

D. 11. Marts indbragte endvidere en Deputation af Kvinder følgende Opraab, hvortil der bl. a. ogsaa var samlet Underskrifter i D. K.s større Kredse:

 

Til det høje Landsting.

Idet vi henviser til det af Dansk Kvindesamfund siden 1910 udrettede Arbejde for at søge gennemført en Lov, „der sikrer Enker, som ikke kan erhverve det fornødne til deres ufor­sørgede Børn, Hjælp hertil”, tillader vi undertegnede Kvinder os overfor det høje Landsting at udtale, at vi energisk støtter dette af Danmarks ældste Kvindeforening gentagne Gan­ge ved Andragender og Resolutioner fremførte Krav.

Vi ved os i Overensstemmelse med Kvinder Landet over, naar vi paa det mest indtrængende beder det høje Landsting endnu i denne Samling at fremme det Lovforslag, som hen­ligger i Tinget, og som - ophøjet til Lov - vil bidrage til at afhjælpe den Nød, der findes iblandt Enker og dis­ses Børn.

Tusinder af Enker med Børn ser hen til en saadan Lovs Gennemførel­se, og vi drister os til at udtale som vor Mening, at den samme menneskekærlige Tanke, der ligger til Grund for Loven af 27. Maj 1908 om „Børn, fødte udenfor Ægteskab og disses Forældre”, nødvendigvis maa føre til Vedtagelse af det omhandlede Lov­forslag.

Mange af os undertegnede beklæ­der Stillinger, som har givet os Lej­lighed til at faa Indblik i de vanskelige Forhold, hvorunder mangfol­dige Enker med uforsørgede Børn le­ver, og vi føler det som vor Pligt saa indtrængende og alvorligt, som vi formaar, at fremhæve overfor det høje Landsting Nødvendigheden af en snarlig Løsning af dette Spørgsmaal.”

Opraabet var underskrevet af ca. 200 Kvinder tilhørende alle Sam­fundsklasser.

Elisa Petersen.

 

Beretning fra Udvalget angaaende Børnelovgivningen (Værgeraad). Da det ventede Lovforslag fra Ju­stitsministeren endnu ikke er frem­kommet, har Udvalget intet foreta­get sig.

Elisa Petersen.

 

O. R. S. Munch-Petersen udtaler, at Adoption for at hindre hyppigt forekommende Misbrug bør foregaa under Kontrol, saaledes at Adoptionsvirksomheden autoriseres i Lighed med Fæstekontorerne og foreslaar, for at støtte andres Bestræbelser i denne Retning, Mødet at vedtage føl­gende Resolution:

D. K., forsamlet til Fællesmøde i Rønne 7.-9. Juni, stiller det Krav, at Adoptionsvirksomheden for Fremtiden kun kan udføres, naar den er autoriseret gennem Staten.

Den vedtages enstemmigt.

 

Udvalget ang. Forslag til Sygekasse­loven.

Paa Fællesmødet i Kolding vedto­ges det, at Fællesstyrelsen skulde ned­sætte et Udvalg i Anledning af den forestaaende Revision af Loven om statsanerkendte Sygekasser, og at det­te Udvalg skulde virke for at faa indført tvungen Barselhjælp indenfor disse Sygekasser.

Udvalget kom til at bestaa af Fru­erne: Berg-Nielsen, Knudsen og Lemche.

Saa snart Indenrigsministeren hav­de fremsat sit Revisionsforslag den 9. Oktober 1912, og dette viste sig ik­ke at indeholde nogen Bestemmelse om tvungen Barselhjælp, ligesom der heller ikke under Sagens første Behandling i Folketinget hævede sig nogen Røst til Fordel for en saadan Hjælp, indsendte Dansk Kvindesam­funds Fællesstyrelse et af Sygekasse­udvalget udarbejdet Andragende af følgende Indhold:

Til det af Folketinget nedsatte Ud­valg angaaende Forslag til Lov om statsanerkendte Sygekasser, fremsat i Folketinget 9. Oktbr. 1912.

Dansk Kvindesamfund, som i sin mangeaarige, landsomfattende Virk­somhed har haft rig Lejlighed til at overbevise sig om, hvor haardt det tiltrænges, at der ydes den ubemidle­de Barselkvinde en Støtte, som til­lader hende at unde sig et Sengeleje af mindst 10 Dage efter Nedkomsten, havde ventet ved Sygekasselovens Re­vision at se dette for Hjem og Sam­fund lige vigtige Spørgsmaal taget op til Drøftelse, saa meget mere som den frivillige Sygeforsikrings rivende Ud­vikling her i Landet i de sidste Aar aabner Mulighed for at komme de daarligst stillede Barselkvinder til Hjælp ad denne Vej, der sikkert vil være fremkommeligere og mindre be­kostelig end en særskilt Barselforsik­rings.

Da der imidlertid hverken i Inden­rigsministerens Forslag eller under dettes første Behandling i Folketin­get har hævet sig Røster for at faa Barselhjælpen gjort obligatorisk in­denfor Sygekasserne, har Dansk Kvindesamfund besluttet sig til at an­mode det ærede Udvalg om at stille følgende Forslag til Ændring af Regeringsforslagets § 23:

„I Barseltilfælde skal Sygekassen yde det paagældende kvindelige Med­lem en Hjælp af 2 Kr. pr. Dag, saalænge Sengelejet varer indtil 10 Dage efter Nedkomsten, med mindre hun er berettiget til Barselhjælp iflg. Lov af 11. April 1901 om Arbejde i Fabrik­ker og dermed ligestillede Virksomheder. (§ 18). Efter 10 Dages For­løb har hun ved tilstødende Sygdom Krav paa den sædvanlige Sygehjælp.” Motivering: Da et Barselleje af 10 Dages Varighed selv under normale Forhold anses af Lægerne for absolut nødvendigt, og en Afbrydelse af et saadant Leje kan medføre Fare for Barselkvindens Liv og Helbred, me­ner vi, at Barsellejet bør betragtes som et Sygeleje, og det forekommer os der­for af paatrængende Nødvendighed, at der i Loven om statsanerkendt Sygekasser indføres Bestemmelser som sikrer enhver sygeforsikret Barselkvinde den Hjælp, uden hvilken Lægens Paabud om et 10 Dages Sen­geleje i mange Tilfælde faktisk vil være uden Betydning, eftersom ved­kommende Kvinde tvinges til at af­bryde Barsellejet, fordi hun enten ikke kan sikre sit Hjem den nødvendige Pasning eller ikke kan undvære sin Arbejdsfortjeneste.

Allerede Loven af 11. April 1901 om Arbejde i Fabrikker og dermed ligestillede Virksomheder indeholder i sin § 17 Bestemmelser, som aner­kender Nødvendigheden af, at Barselkvinden under sig en tilstrækkelig Hvile efter Nedkomsten og indrøm­mer hende Adgang til Erstatning for det dermed forbundne Tab; det fore­kommer os derfor uretfærdigt, at den sygeforsikrede Barselkvinde, som ikke omfattes af Fabrikloven, maa und­være en lignende Støtte. Ligeledes forbauser det os i et Forslag som det forelagte, der dog i Modsætning til den nu gældende Sygekasselov har vist det humane Frisind at udstrække Sygepengepligten ogsaa til Pa­tienter med veneriske Sygdomme, sta­dig at finde Barselkvindens Understøt­telse - i Lighed med Drankerens og Slagsbroderens - overladt til den en­kelte Sygekasses Forgodtbefindende. (Regeringsforslagets § 22 og § 23). En Del af de forøgede Udgifter, som nærværende Ændringsforslag vil forvolde Sygekasserne, ydes allerede af adskillige Sygekasser ad Frivillig­hedens Vej i Henhold til den nu gæl­dende Lovs § 21 (Regeringsforsla­gets § 23), og vi formener, at Mer­udgiften i mange Tilfælde vil udlig­nes af den Hjælp, der nu ydes som al­mindelig Sygehjælp ved Sygdomme, opstaaede ved for tidlig Afbrydelse at Barsellejet saasom: Barselfeber, Aarebetændelse, Underlivsbetændelser, kro­niske Svækkelser

o. s. v.

Vi kan iøvrigt henvise til, at i Sve­rige er et lignende Forslag om obligatorisk Barselhjælp indenfor Sygekasserne blevet forelagt af Regeringen og vedtaget af Rigsdagen med Tilskud af Staten for Finansaaret 1913.

Vi anmoder indtrængende det ære­de Udvalg om at tage dette for mange Kvinder som for Samfundet saa vig­tige Spørgsmaal op til velvillig Drøftelse.

D. 10. April 1913 afgav Folketin­gets Sygekasseudvalg sin Betænkning, hvori Paragrafen om Hjælp i Barsel­tilfælde er ændret saaledes, at de statsanerkendte Sygekasser fremtidig er forpligtede til at yde Lægehjælp i Barseltilfælde og desuden skal yde Barselkvinden en Hjælp, der i Ved­tægten kan fastsættes til en rund Sum dog ikke under 5 Kr.

Med denne Ændring er Forslaget til Lov om statsanerkendte Sygekas­ser vedtaget i Folketinget og sendt op i Landstinget. Det er altsaa lykkedes Dansk Kvindesamfund i Folketingets Affattelse at faa Barselhjælpen gjort til en Pligt for alle statsanerkendte Sygekasser, medens den før var overladt til den enkelte Sygekasses For­godtbefindende. Men Dansk Kvinde­samfunds Sygekasseudvalg føler sig dog ikke tilfredsstillet med den Form, hvori Hjælpen herefter skal ydes. Det forekommer os, - som ogsaa i ovenstaaende Andragende udtrykt - at det vilde være mere formaalstjenligt, om man her hjemme gik samme Vej som i Sverige, at give Barselhjælpen i Form af Dagpenge, som kun ydedes saa længe, Barsellejet varede, indtil 10 Dage efter Fødselen, thi kun saale­des, mener vi, vil man kunne sikre sig det, der var Hensigten med vort Andragende: at Hjælpen virkelig skaffer Barselkvinden den for hen­de og hendes Barn lige nødvendige Hvile efter Fødselen. Sygekasseudval­get betragter derfor endnu ikke sit Ar­bejde som endt, men vil saa snart Sagen kommer til Behandling i næ­ste Rigsdagssamling, være betænkt paa at virke for en Ændring i den af os ønskede Retning.

Gyrithe Lemche.

 

 

Beretning fra Økonomiudvalget.

Udvalgets Arbejde har nærmest væ­ret af prøvende og tilrettelæggende Natur. Blandt vore Opgaver skal vi nævne følgende:

Bladspørgsmaalet. Udvalget har ydet sin Medvirkning til, at Medlemsbladet nu kan frem­træde i et betydeligt større Format end tidligere. Ved Udarbejdelse af Foretagendet er det lykkedes at spa­re Dansk Kvindesamfund for et ganske pænt Beløb aarligt. Samtidig giver det større Format mere Plads til Tekst og Bekendtgørelser, og saavidt vi kan skønne, er der alminde­lig Tilfredshed med den foretagne Udvidelse. Det skal tilføjes, at Re­daktionen fortjener Tak og Aner­kendelse for den Maade, hvorpaa den anvender den forøgede Plads.

 

Fru Jutta Bojsen Møllers Buste.

Udvalget har formaaet Billedhug­ger Ølsgaard, Aarhus, til at levere den af ham modellerede Buste af Dansk Kvindesamfunds Æresformand en miniature til Salg for et meget be­skedent Beløb. Vi henviser til de Numre af „Kv. og Samf.”, hvori de nærmere Enkeltheder har været meddelte. Afsætningen er gaaet ret pænt; men ved Fællesmødet paa Bornholm o. lign. Lejligheder bør der arbejdes for en større Afsætning af det smukke Kunstværk, der vil være en Pryd for ethvert Hjem.

 

Biografspørgsmaalet har været den Sag, der har givet mest Arbejde for Udvalget. Men nu er der ogsaa Udsigt til, at det i og for sig smukke, kulturelle Frem­skridt, Opfindelsen i Virkeligheden betyder, kan blive Hjemmenes Eje. Da Forhandlinger om en Række En­keltheder i det Øjeblik, disse Linjer skrives, ikke endnu er ført til Ende, maa Udvalget forbeholde sig at med­dele nærmere Oplysninger paa Fæl­lesmødet. Det skal dog siges nu, at 4. Distrikt allerede nu har opnaaet at faa en Række mer eller mindre be­grænsede Eneretsbevillinger angaaende Forevisning af levende Billeder. Der er de bedste Udsigter til, at D. K. ikke blot vil kunne opnaa Ret til i videste Udstrækning at censurere de Billeder (Films), der skal forevises, men forhaabentlig ogsaa at kunne tjene et ikke Ubetydeligt Be­løb aarligt til Fremme af D. K.s forskellige ideelle Formaal. Som Stillingen er i Dag - den 23. April - maa Udvalget stærkt anbefale de enkelte Kredse i Landjurisdiktioner­ne at følge Biografspørgsmaalet med den største Interesse. Vi henviser iøvrigt til den af 4. April udsendte Formular til Ansøgning om Eneretsbevillinger.

 

Kvindeforsikring.

Udvalget har foretaget Forarbej­der for Rejsning af en Bevægelse for Forsikring af Kvinder. Spørgsmaalet er næppe modent til alm. Gennemfø­relse endnu; men Tanken er rejst, mange interesserer sig for den, og den Tid ligger ikke fjærn, da For­sikringssagen vil blive et af de Spørgsmaal, der vil samle Tusinder af danske Kvinders Opmærksomhed om sig. Udvalget henviser i denne Forbindelse til Fru Birgitte Berg-Nielsens Artikel i „Kv. og Samf.” Nr. 1.

Af Spørgsmaal, der ogsaa har væ­ret Genstand for Overvejelse indenfor Udvalget, skal endnu nævnes: Opret­telsen af Andels-Vaskerier, Udsendelse af trykte Bilag til Fællesmødernes Dagsorden for om muligt derved at gøre Møderne l Dag kortere, og en­delig Udførelsen af et Gruppebillede, forestillende Kvinder, der har gjort sig fortjent af Kvindesagens Udvik­ling i vort Fædreland.

Udvalget har holdt 4-5 Møder og ført en ret omfattende Korrespon­dance. Forøvrigt henleder vi Opmærksomheden paa, at Økonomiud­valget, der som bekendt blev nedsat paa Fællesmødet i Kolding i Fjor, vistnok da var tænkt som en rent midlertidig Institution, og under For­udsætning af, at denne Opfattelse er rigtig, betragter Udvalget sin Mission som endt, medmindre det kommen­de Fællesmøde træffer en anden Be­stemmelse. Der vil dog næppe være Anledning til at opretholde Udvalget, da Fællesstyrelsen i Forbindelse med en fortsat kraftig Udvikling af Distriktsinstitutionerne meget vel vil kunne løse de Opgaver, Økonomiud­valget kan vente sig stillet overfor i den nærmeste Fremtid.

I Økonomiudvalget:

Birgitte Berg-Nielsen. Ulrikke Mathiesen.

Bertel Jensen,

Fmd.

 

Redaktør Bertel Jensen oplæser i Tilknytning til Biografspørgsmaalet Skrivelser fra Kultusminister Appel og Justitsminister Bülow, der begge udtaler deres Sympathi for Sagen.

Et Forslag om, at de tilstedeværen­de straks hver lægger l Kr. paa Ta­lerstolen, møder stor Tilslutning, og Forsamlingen valfarter dertil med det Resultat, at der indsamles 143 Kr.

Fru Ingeborg Tolderlund overbrin­ger en af D. K.’s Sparebøger, som er bleven fyldt af et Medlem i Thi­stedkredsen, der sidder i smaa Kaar, men er saa varm en Tilhænger af Kvindesagen, at han desuden altid paa sine Regninger sætter et D. K.’s Brevmærke. Eksempel til Efterføl­gelse.

Det vedtages, at Økonomiudvalget bliver siddende indtil videre.

 

Beretning fra Udvalget ang. Kursus i Samfunds- og Sundhedslære.

Udvalget har ordnet det to Dages Kursus i Samfundslære i Forbindelse med Formandsmødet i Januar 1913 og paatænker et to Dages Kursus i Sundhedslære med kvindelige Læger som Lærere i Tilslutning til For­mandsmødet 1914.

Birgitte Berg-Nielsen, (Udv.s  Form.).

 

Paa Forespørgsel af Fru Berg-Niel­sen tilkendegiver Forsamlingen sit Ønske om, at der afholdes Kursus i Sundhedslære i Forbindelse med For­mandsmødet.

 

Beretning fra Udvalget til Højnelse og Forbedring af det huslige Arbejde.

Udvalget bestaar af: Damerne Karen Blicher, Inspektrice ved Sta­tens Lærerhøjskole; Brockenhuus-Løwenhielm, Forstander for St. Lu­cas Stiftelsen: Esther Carstensen (Udvalgets Formand); Eline Hansen, Skolekøkkeninspektrice; Astrid Ho­strup; Elna Jacobson; Orla-Jensen, cand. polyt.; Thora Knudsen.

Udvalget, der i Løbet af Vinteren har holdt 5 Møder, kan ikke endnu opvise egentlige Resultater af sit Ar­bejde. Opgaven, som det staar over­for, er saa stor og af saa sammensat en Natur, at alene det at lægge en bestemt Arbejdsplan har vist sig me­get vanskeligt. Vi har derfor søgt ad forskellige Veje at tage fat paa Ar­bejdet og at gribe de Lejligheder, som tilbød sig, til at søge Forbedringer prøvede og indførte.

Udvalget har saaledes sat sig i For­bindelse med Arkitekten ved en paa­tænkt Haveby for om muligt ved Op­førelsen af denne at kunne faa udført nogle forskellige Idéer m. H. t. Hu­senes Indretning. Vi har modtaget et imødekommende Svar og haaber at opnaa Samarbejde, naar Planerne til Havebyen har antaget fastere For­mer.

Dernæst er Udvalget traadt i For­bindelse med Komitéen for Danske Snedkermestres Fællesudstilling af Bohave for om muligt paa Udstillingen, som agtes afholdt i København i Septbr. d. A., at faa optaget nogle af Udvalget udtænkte Modeller. Komi­téen har som Svar paa vor Henvendelse anmodet os om at vælge en Re­præsentant til at tiltræde Komitéen. Frk. Brockenhuus-Løwenhielm har modtaget Valg hertil.

Det er desuden vedtaget at søge udarbejdet og udgivet en Vejledning i Hjemmenes Renholdelse, og der er truffet Aftale herom.

Alt i alt er det kun lykkedes Ud­valget at foretage rent indledende Skridt, men samtidig er en Del En­keltheder blevet drøftede, og de Re­sultater, der herigennem er naaet, vil sikkert komme til Nytte, naar vi - forhaabentlig allerede til næste Vinter - kommer til at tage mere praktisk fat paa Sagerne. 27-4-1913.

Esther Carstensen.

 

Beretning om Danske Kvinders Nationalraad.

Denne Sammenslutning af Forenin­ger, som hidtil har haft Kontor i Studiestræde 49, 2. Sal, er til April Flyttedag flyttet til Vestre Boulevard 50 (det sociale Sekretariat), og her afholdtes i April 1913 den aarlige Generalforsamling.

Pladsen kræver, at man indskræn­ker sig til en kort Omtale af nog­le af Udvalgene og disses Arbejde og tillader ikke nogen omfattende Be­retning om det i høj Grad samfunds­nyttige Arbejde, der sker indenfor Danske Kvinders Nationalraad.

Afholdsudvalget har fornylig ud­sendt et Opraab til Bladene, hvori man drager Opmærksomhed hen paa det Onde, som Nydelsen af stærke Drikke er, - et Onde, som ikke mindst gaar ud over Kvinder og Børn. Udvalget har haft den gode Idé sær­lig med dette Opraab at henvende sig til Danmarks vordende Lærere og Læ­rerinder. Inden disse forlader Semi­nariet, faar de fra D. K. N. en indtrængende Opfordring til at gøre, hvad de kan, for at fremelske Ædrueligheds-Tanken hos de Børn, der bli­ver dem betroet til Undervisning.

Sundhedsudvalget henvender sig særlig til Landets Husmødre og søger at paavirke dem saaledes, at Betingel­sen for Sundhed i Hjemmene bliver bedre. I Øjeblikket er Udvalget særlig beskæftiget med at indprente Folk den Skade og Sygdom, der opstaar ved Menigmands Mangel paa ener­gisk Optræden mod Flueplagen. - Hvem der kender en lille Smule til Forholdene i den Retning, navnlig paa Landet, ved, hvor berettiget Ad­varsler mod denne Plage er. - Sundhedsudvalget har i sin Tid hen­vendt sig til det af Københavns Bor­gerrepræsentation nedsatte Udvalg ang. en Revision af Sundhedsvedtæg­ten, og man har da ogsaa taget Hen­syn til flere af Kvinderne udtalte Ønsker. Det maa saaledes særlig tilskrives deres Henvendelse desangaaende, naar det nu er forbudt at spytte paa Københavns Gader. Ogsaa med Tanken om Friluftsskoler har Udvalget beskæftiget sig. Det vil føre for vidt her i Beretningen at komme nærmere ind herpaa. Muligvis vil „Kvinden og Samfundet” i Tilslutning til en i 1912 herom optaget Artikel senere kunne tage dette Spørgsmaal op.

Udvalget for Ind- og Udvandring  har samlet et ret omfattende Materi­ale i Form af Adresser paa paalidelige Personer o. 1. fra Kanada og de Forenede Stater. Disse Oplysninger vil blive udgivet i Pjeceform og hvil­ken Nytte, disse kan være til for den udvandrende Kvinde er indlysende. Til Slut skal kun nævnes Raadets Arbejde i Anledning af den fornylig vedtagne Enkelov. Som man husker, bestod dette i, at en Del Foreninger og enkelte Personer indbragte et An­dragende, der til Støtte for dette af Dansk Kvindesamfund i Aarevis rej­ste Krav nu maatte blive hørt - no­get, der jo altsaa nu er sket.

Nationalraadet bestaar af 35 For­eninger med et Antal af ca. 35,000 Medlemmer. Foruden at være stærkt optaget af indenlandsk Arbejde er Danske Kvinders Nationalraad repræ­senteret i 9 af de Udvalg, som er nedsatte af det internationale Kvinderaad, hvoraf D. K. N. er et Led. I disse Udvalg arbejdes der for saa forskellige Spørgsmaal som: Fred og Voldgift, Sundhed, Oplysning, Kvindens Retsstilling og den politi­ske Valgret.

Astrid Paludan-Müller, der i flere Aar har været Raadets meget paa­skønnede Formand, afløstes paa Ge­neralforsamlingen af Raadets mangeaarige internationale Sekretær, den bekendte Sproglærer Henni Forchhammer.

Iøvrigt kan det anbefales alle in­teresserede at følge Raadets Arbejde nærmere gennem de Meddelelser, der jævnlig findes i „Kvinden og Samfundet”.

Th. Daugaard.

 

Beretning fra Danske Kvindefor­eningers Valgretsforbund (Den inter­nationale Kvindevalgrets-Alliance).

Man vil fra Meddelelser i „Kvinden og Samfundet” vide, at den store Verdens-Alliance for Kvinders Valg­ret, som D. K. har den Ære og Glæ­de at være Medlem af, gennem sin Optagelse i

D. Kvf. V., holder sin Kongres i Budapest fra den 14.-21. Juni.

Til dette betydningsfulde Stævne har D. K. anmeldt sine 2 Delegere­de (Gyrithe Lemche og

Th. Dau­gaard) og 2 Suppleanter (Helen Clay-Petersen og Johan Lemche). Desværre maa D. K. give Afkald paa at se Hr. og Fru Lemche paa disse Pladser, idet de er blevet forhindrede i at rejse, og Fællesstyrelsen har - paa det Tidspunkt, da dette skrives - endnu ikke valgt andre i Stedet, men afventer selve Dagsordenen for Kongressen før videre foretages.

Om Kvindevalgrettens Fremgang Verden over bringer vort Blad jo jævnligt Beretninger, og det vil ogsaa til sin Tid indeholde Meddelelser om dette kommende Verdensmødes Forløb og Resultater.

Alt tegner til en meget vellykket Kongres. Den Internationale Mandsliga for Kvinders Valgret” holder netop sin 1. Kongres samtidig og i samme By, og det er vort Haab, at den nystiftede danske Afdeling af denne Alliance ogsaa vil se sig i Stand til at sende sin Repræsentant, men herom foreligger i Øjeblikket in­tet afgjort.

Hos flere af os dæmrede en Tid Haabet om at kunne give Møde i Budapest som politiske Borgere. - Dette sker altsaa ikke, og vi maa nøjes med at glædes over at kunne fremlægge for vore Søstre fra andre Lande et meget smukt Resultat i Ret­ning af danske Kvinders Valgdelta­gelse i de nys afholdte kommunale Valg. - I Lande, hvor man endnu staar tvivlende og afvisende overfor enhver Art af Kvindevalgret, vil de Tal, Danmark kan fremlægge ved denne Lejlighed, være af stor Betyd­ning i Agitationen. Det er glædeligt, at danske Kvinder siden sidste Kon­gres har gjort deres til at bevare Be­rettigelsen til at bære den Karakter af „mere fremskredne Lande”, som vor internationale Præsident en Gang har givet Skandinavien.

Der er mange Planer oppe om at forme det internationale Arbejde saaledes for Mrs. Chapman Catt, at hun vedblivende vil se sig i Stand til at staa i Spidsen for Alliancen og tage den Mandatnedlæggelse tilbage, som har opskræmt Sindene rundt om.

D. Kvf. V. vil med Iver støtte alle Anstrengelser i den Retning og haaber til sin Tid at kunne meddele, at disse Anstrengelser er kronedes med Held, og at Alliancens betydningsfulde Arbejde stadig ledes af den Personlig­hed, som hidtil har vist sig i Besiddelse af netop den samlende Evne, der er betingende for et fortsat frugtbrin­gende Samarbejde mellem Landene.

Th. Daugaard,

 int. Sekretær i  D. Kvf.  V.

 

IV.   Indbydelse fra Dansk Kvinde­samfund til Afholdelse af det 2. nor­diske Kvindesagsmøde i København i Sommeren 1914.

Forslaget anbefaledes indtrængende af Fru Stampe-Feddersen, og vinder Forsamlingens udelte Tilslutning. Det vedtages enstemmigt.

Efter en Pavse genoptages For­handlingerne med Øjenlæge Estrid Hein som Ordstyrer.

 

V. Beretning fra Udvalget til Over­vejelse af tvungen eller frivillig Ud­dannelse af den kvindelige Ungdom til en Moders og Husmoders Ger­ning med paafølgende Forhandling.

Paa Forslag af Ordstyreren vedtages det at forhandle hver af Ordførerens Forslag for sig og at henlægge For­handlingen om tvungen eller frivillig Undervisning for Ungdommen til et senere Tidspunkt, nemlig Mandag ef­ter Punkt VII.  For Oversigtens Skyld fremkommer Referatet heraf i Fort­sættelse af denne Forhandling.

 

Fra Udvalget til Overvejelse af tvun­gen eller frivillig Uddannelse af den kvindelige Ungdom til en Moders og Husmoders Gerning.

Fællesstyrelsen nedsatte dette Ud­valg den 4. Septbr. 1912. Det bestaar af følgende Medlemmer: Frk. Helene Berg, Fruerne Andersen, Berg-Nielsen, Hostrup, Knudsen, Lemche og Riising-Rasmussen. Fru Riising-Rasmussen valgtes til Formand.

 

Forespørgsel  fra  Kultusministeriet.

Udvalget kom straks i Arbejde, idet der samme Dag var kommet følgen­de Forespørgsel fra Kultusministeriet til Dansk Kvindesamfund:

„Til Brug for Ministeriet, der for „Tiden har optaget til fornyet Overvejelse Spørgsmaalet om udvidet Adgang for den konfirmerede Ungdom til en videregaaende Undervisning end den, Folkeskolen yder, skal man herved anmode Bestyrelsen om at ville tilstille Ministeriet snarest belejligt en Udtalelse om det her omhandlede Spørgsmaals Be­tydning i sin Helhed, idet man særlig maa ønske Deres Udtalelser om, hvorvidt og i bekræftende Fald under hvilke Former en mere almindelig fortsat Undervisning for den konfirmerede Ungdom, eventuelt for­trinsvis med Henblik paa Uddannelsen af hver enkelts erhvervsmæssige Dygtighed, bør søges gennem­ført.”

Fællesstyrelsen overlod Udvalget at udarbejde Svar herpaa, og dette lød som følger:

„I Anledning af den Forespørgsel, som det høje Ministerium har tilsendt Dansk Kvindesamfund angaaende Fortsættelsesundervisning for den konfirmerede Ungdom, skal vi tillade os at udtale, at vi med den største In­teresse og Sympathi følger Sagen som Helhed, fuldt overbeviste om, at en saadan Undervisning, vel lagt tilrette, vil kunne blive af stor opdragende og udviklende Betydning for Nuti­dens mandlige og kvindelige Ung­dom.

I Fortsættelse heraf tør vi maaske gøre os Haab om, at en Sag, som var til Forhandling paa Dansk Kvinde­samfunds Fællesmøde i Kolding i Juni Maaned d. A., kan blive frem­met. Forhandlingen gik ud paa, af man skulde arbejde hen til, at der aabnedes enhver ung Kvinde Adgang til at sætte sig ind i en Moders og Husmoders Gerning, dels ad praktisk og dels ad teoretisk Vej.

Man vedtog enstemmigt at arbejde for at gennemføre denne Sag, og vi modtog derfor med udelt Glæde Mi­nisteriets Skrivelse, idet vi tænker os den Mulighed, at vort Forslag kunde indgaa som et Led i den omtalte Un­dervisning, hvilket vi tillader os at henstille til det høje Ministeriums Overvejelse.

At fremkomme med et bestemt Forslag angaaende Formerne for en almindelig fastsat Undervisning for den konfirmerede Ungdom forekom­mer os vanskeligt paa dette Tids­punkt; dog mener vi, at vi allerede nu kan udtale som vor Overbevis­ning, at der bør lægges Vægt paa en faglig Undervisning, der kan støtte den erhvervsmæssige Uddannelse, saavel for Kvinder som for Mænd.

I denne Sammenhæng vilde vi til­lade os at anmode Ministeriet om, under Sagens videre Forhandling, at give Dansk Kvindesamfund Lejlig­hed til at udtale sig bestemtere, en­ten ved at tage en Forhandling op med det af Dansk Kvindesamfund nedsatte Udvalg til ovennævnte Sags Fremme, eller hvis dette ikke lader sig gøre, at Udvalget da faar Lov til at indgive et skriftligt Forslag, eller paa hvilken anden Maade Ministeriet maatte finde det tjenligt.”

 

Andragende til Landbohøjskolens Revisionskommission.

I Anledning af, at der af Land­brugsministeriet er nedsat en Kommission til Revision af Landbohøjskolens Undervisningsplan, har Ud­valget udarbejdet Forslag til et An­dragende til Revisionskommissionen om udvidet Undervisning i Hushold­ningslære paa Landbohøjskolen.

Dette Andragende er efter at være vedtaget af Fællesstyrelsen indsendt i Maj dette Aar.

 

Samarbejde med Kristelig Kvinde­valgrets-Forening.

Kristelig Kvindevalgretsforening rettede i September 1912 en Henven­delse til Dansk Kvindesamfund om et eventuelt Samarbejde angaaende Spørgsmaalet om „Kvindelig Værne­pligt”.

Fællesstyrelsen modtog Tilbudet om Samarbejde, og Kristelig Kvindevalgretsforening valgte derefter 2 Repræsentanter, - Fru Riber, Sæby pr. Høng, og Fru Sørensen, Odense, og disse har forhandlet med Dansk Kvindesamfunds Udvalg om denne Sag.

 

 

Tvungen Undervisning for den kon­firmerede Ungdom.

Udvalget har paa flere Møder taget under Overvejelse, hvorvidt det var heldigt at indføre tvungen Undervis­ning for den konfirmerede Ungdom. Meningerne var delte, idet nogle al Udvalgets Medlemmer var for, andre imod. Udvalget kan derfor ikke ud­tale en enstemmig Tilslutning til eller Misbilligelse af dette Princip.

Derimod kom man til Enighed om, at

eftersom Sagkyndiges Undersøgel­ser i Ud- og Indland om denne Sag langt fra er tilendebragte, og de ind­vundne Erfaringer fra de Steder i Ud­landet, hvor man har indført tvun­gen Undervisning for Ungdommen, ikke endnu har bragt tilstrækkelig sikre Resultater,

og eftersom det fremgaar af Forhandlingen i „Kvinden og Samfun­det” i dette Aar, at Dansk Kvindesamfunds Medlemmer er i høj Grad uenige om dette store og vigtige Punkt, mener Udvalget ikke paa det nuværende Tidspunkt at kunne tilraade Dansk Kvindesamfund at frem­sætte noget Forslag om tvungen Un­dervisning i Moderkundskab og Hus­gerning for den konfirmerede Ung­dom.

Dette er tiltraadt af alle Udvalgets Medlemmer, ogsaa af dem, der er Tilhængere af Princippet: obligato­risk Undervisning.

Derefter har Udvalget forhandlet om, hvad Dansk Kvindesamfund i Øjeblikket kan gøre for ad Frivillighedens Vej og under de givne Forhold at skaffe Kvinderne flere Kundskaber og bedre Uddannelse til en Moders og Husmoders Gerning.

Udvalget henstiller da nedenstaaende Forslag til Fællesmødets Overvejelse og Drøftelse:

 

Almindelige Fortsættelsesskoler.

Udvalget mener, at Dansk Kvinde­samfund bør søge at faa den størst mulige Indflydelse paa Ordningen af de kommende Fortsættelsesskoler og navnlig have Opmærksomheden hen­vendt paa, at Kvinder faar samme Ret som Mænd til at deltage i den­ne Undervisning, og at Undervisnin­gen i Moderkundskab og Hushold­ning bliver fyldestgørende og godt tilrettelagt. Vi afventer nu Ministeriets Betænkning, inden vi foretager os videre i denne Sag.

 

Om Undervisning i Moderkundskab.

Det anerkendes af alle, at det er af overordentlig stor Betydning for Samfundet, at den opvoksende Slægt opfostres og opdrages paa rette Maa­de. Det betyder meget for hvert en­kelt Hjem, at det ikke blot har Vilje, men ogsaa Evne og Forstaaelse til at skabe de bedst mulige Vilkaar for Barnets legemlige og aandelige Triv­sel. Der burde derfor sørges for at give de unge Mødre let Adgang til en virkelig Uddannelse til deres ansvars­fulde Gerning.

Dansk Kvindesamfund bør her som saa ofte før gaa i Spidsen og pege paa de Opgaver, Samfundet bør tage sig af og fremme. Og da Dansk Kvindesamfund blandt sine Formaal har dette at hjælpe Kvinder til den bedst mulige Uddannelse, bør det ta­ge denne Sag under Overvejelse som ligestillet med Husgerning.

Statistikken viser den glædelige Kendsgerning, at hvor Kundskab om Barnets Pleje og rette Behandling trænger ind i Hjemmene, formind­skes Børnedødeligheden. Og da den­ne navnlig er stor i de første Leveaar, mener vi at burde have Opmærk­somheden særlig henvendt paa spæ­de Børns Pleje.

Udvalget har da tænkt sig at foreslaa følgende til denne Sags Frem­me:

 

I.

Dansk Kvindesamfunds Kursus i Moderkundskab.

Dansk Kvindesamfund udvider si­ne praktiske Kursus til ogsaa at om­fatte et særskilt Kursus i Moder­kundskab. Disse Kursus, der giver Undervisning i theoretisk og praktisk Barnepleje, tænkes oprettet dels som faste Kursus i de større Byer, dels som Vandrekursus.

Undervisningen gives i 24-36 Ti­mer, der fordeles med 4-6 ugentli­ge Dag- eller Aftentimer i 6 Uger.

Da dette Fag er forholdsvis nyt, medgives en Oversigt over, hvad Un­dervisning i Moderkundskab tænkes at skulle omfatte.

Der gives Forelæsninger over alt, hvad der angaar Børns, navnlig spæ­de Børns Pleje og Opdragelse: Ren­lighed, Føde, Søvn, almindelige Bør­nesygdomme, Pleje af syge Børn osv. Der gives endvidere Oplysning om Arvelighedens Indflydelse paa Bør­nene, om Svangerskab, Barselseng m. m. Og endelig gives Besked om For­ældres juridiske Ret over Børnene, a: i Ægteskabet, b: udenfor Ægteska­bet, c: Enkebørn.

Ved Vandrekursus gives Undervis­ning af en specielt uddannet Barne­sygeplejerske, der har sat sig ind i denne Sag.

I større Byer, hvor Dansk Kvinde­samfunds Kredse mulig indretter et saadant fast, aarligt Kursus, vil Un­dervisningen ofte kunne gives af lo­kale Kræfter: Læger, Sygeplejersker, Lærere og Lærerinder. - Hvor det­te ikke er muligt, kan Vandrelærerinden ogsaa her gøre Fyldest.

Ved begge Kursus støttes Undervis­ningen af en Lærebog i Moderkund­skab, der bør være Elevens Ejen­dom.

Ved de praktiske Øvelser demon­streres Undervisningen med en stor Dukke. Om mulig ordnes Besøg paa Asyler og Børnehjem.

De nødvendige Penge skaffes til Veje ved a: Elevbidrag, b: kommunale Tilskud (oftest i Form af Loka­ler, Lys og Varme), c: Statstilskud.

 

II. Kommunale Plejehjem for spæde Børn.

Dansk Kvindesamfund henvender sig til Kommunalbestyrelserne Lan­det over for at bede dem oprette kommunale Plejehjem for spæde Børn (Børn indtil 2 Aar), med den Be­grundelse, at Børn i den Alder sjæl­dent optages paa almindelige Børnehjem, at denne Alder er langt den farligste for Barnets Levedygtighed, og at endelig saadanne kommunale Plejehjem kunde blive fortrinlige Læreanstalter for vordende Mødre.

 

III.

Dansk Kvindesamfund retter en Henvendelse til de ganske vist me­get faa bestaaende Børnehjem for spæde Børn med Anmodning om at optage Elever enten til Morgen- og Aftenpusling eller som fast Medhjælp.

Fru Riising-Rasmussen fremhæver Nødvendigheden af en Uddannelse til Moderens ansvarsfulde Gerning. En Moder bør ikke alene kende Sundhedslærens vigtigste Grundsætninger, men ogsaa have noget Kendskab til Pædagogik. Helst vilde vi have Un­dervisningen givet paa et Kursus el­ler i en Skole, hvor Eleverne kunde bo sammen med de smaa Plejebørn, da de derved vilde opnaa større Forstaaelse af Børnenes Natur og større praktisk Erfaring end ved spredte Undervisningstimer paa Aftenkursus. Men vi savner foreløbig Midler hertil og Tanken maa ogsaa først være rod­fæstet i Folket. Som de indledende Skridt har vi tænkt os de 3 Ting, der er foreslaaet i Beretningen. D. K.’s Kursus i Moder kundskab vilde kunne naa ud over hele Landet og derved gøre stor Nytte. Det er gammel Tra­dition, at D. K. ikke alene arbejder for ideelle Formaal, men ogsaa tager praktiske Opgaver op, og her er en, som vi ikke maa glemme; det er Kvindens vigtigste Opgave, Moderens, vi herved skulde arbejde for.

En Henvendelse til de bestaaende Børnehjem vil ikke komme til at be­tyde ret meget, da der for spæde Børn kun findes 7 Hjem i Kbhvn. og Omegn og 2 i Provinsen. Kommu­nale Børnehjem for spæde Børn vil sikkert kun kunne gennemføres i de større Byer, men vil vistnok der kun­ne faa stor Betydning.

Under den paafølgende meget liv­lige Forhandling oplyste Frk. Je­spersen, at der i 11 Aar har været undervist i Moderkundskab paa hen­des Husholdningsskole i Aarhus. Frk. Karen Mortensen anbefalede, at man lader et lille Hefte om Moderkundskab uddele til Mødrene gennem Jordemødrene.

Under Afstemningen vedtoges det, at:

Fællesmødet udtaler sin Tilslutning til Tanken om Undervisning i Moder­kundskab og opfordrer Fællesstyrelsen til at virkeliggøre den i de af Ud­valget antydede Retninger.

Hvorimod ovenstaaende Forslag I faldt, ligesom Forslag II. Forslag III vedtoges.

 

Om Undervisning i Husholdning.

Dansk Kvindesamfund har i man­ge Aar udført et stort Arbejde for den­ne Sag gennem sine praktiske Kur­sus, men vi mener at turde gaa end­nu et Skridt videre og foreslaa føl­gende:

I.

Tvungen Skolekøkken- og Haandgerningsundervisning i Barneskolen.

Dansk Kvindesamfund ansøger om, at der indføres tvungen Under­visning i Sundhedslære, Næringsmid­dellære og Husholdningslære med ialt l Time ugentlig i alle Landets Skoler i de 2 sidste Aar af Barnets skolepligtige Alder,

samt tillige praktisk Skolekøkken­arbejde med l Times Forelæsning og 3 Timers praktisk Arbejde i

l Aar for Drenge, 2 Aar for Piger i alle Lan­dets købstadmæssige Skoler, samt endelig tvungen Undervisning i Haandgerning for Drenge og Piger i alle Landets Skoler.

II.                .

Læresteder for unge Piger.

Udvalget henstiller til Fællesmø­dets Overvejelse, at Dansk Kvinde­samfund søger at finde Hjem, der egner sig til Læresteder for unge Kvinder, der ad praktisk Vej ønsker en Uddannelse i Husgerning.

Hvis dette findes formaalstjenligt, maa der nedsættes et Udvalg, der kan udpege disse Hjem og mulig finde en Løsning, hvorved de unge Kvinder efter endt Læretid kan modtage et Vidnesbyrd om de indvundne Kund­skaber.

III

Husholdningskursus.

Distrikterne opfordres til at ord­ne Husholdningskursus paa Landet i Skolekredse, hvorved det vil blive mu­ligt at gennemføre disse Kursus i langt større Udstrækning end hidtil.

Der vil paa Fællesmødet blive An­ledning til Forhandling om alle de i Beretningen omtalte Spørgsmaal.

Forhandlingen om obligatorisk Undervisning i Barneskolen indledes af Fru Berg-Nielsen.

Forhandlingen om Moderkundskab indledes af Fru Riising-Rasmussen.

Forhandlingen om Læresteder og Husholdningskursus indledes af Fru Andersen, Mosegaard.

M. Riising Rasmussen,

Formand for Udvalget.

 

Fru Berg-Nielsens Anbefaling af den obligatoriske Undervisning i Bar­neskolen støttede sig navnlig til det ønskelige i at faa alle med og Nød­vendigheden af, at Drengene lærer dels at kunne hjælpe sig selv og dels at faa Respekt for det huslige Arbej­de. -

Under den paafølgende Diskussion oplæstes en Protest mod Drenges Undervisning i Hus- og Haandger­ning, vedtaget ved et Distriktsmøde i Otterup. Desuden oplystes det, at Lyngby Kommune til almindelig Til­fredshed har indført Haandgerning for Drenge og Husholdningsregnskab som en Del af Regneundervisningen.

Ovenstaaende Forslag I vedtages.

Fru Johanne Andersen omtaler D. K.’s Husmødreforening, der som en Underafdeling af Københavnskredsen i 15 Aar under Ledelse af Anna Hjort har virket for at anbringe unge Piger i 14-15 Aars Alderen fra København i Pladser paa Landet for at oplære dem til dygtige Tjenestepiger. Ud­valget har ment, at Tiden er inde til at bygge videre paa denne Tanke, og vil derfor foreslaa, at Husmødreforeningen opfordres til at udvide sit Omraade til at anvise gode Lære­steder, velordnede Hjem, for unge Piger fra Land og By. En saadan praktisk Uddannelse i Husgerning skal være 2aarig med l Aar i et stør­re og l Aar i et mindre Hjem. Ele­ven skal have en mindre Løn. Der bør tages Hensyn til, at der i det mindste i det ene Hjem er smaa Børn. Husmoderen maa ogsaa paatage sig det moralske Ansvar overfor Eleven. Hjemmene maa underkaste sig For­eningens Tilsyn, og Eleverne maa op­fylde visse Betingelser. Landhus­holdningsselskabet har i mange Aar haft en lignende Lærlingeuddannel­se, som har vundet Anerkendelse herhjemme og Opmærksomhed i Udlan­det. Man vilde ogsaa paa denne Maade kunne modarbejde det ikke ualmindelige Misbrug af unge Pigers Arbejdskraft under Paaskud af, at de er Elever.

Forslag II vedtages ved den paa­følgende Afstemning.

Forslag III om Husholdningskursus - der skulde afholdes i indenfor Distrikterne dannede Skolekredse el­ler Sammenslutninger af saa mange Kommuner, som en Lærerinde kan be­tjene ved at rejse fra Sogn til Sogn og undervise i de Vintermaaneder, som Kredsene finder mest belejlige - blev derimod forkastet under Henvis­ning til, at Distrikterne ikke for Ti­den kunde paatage sig mere Arbejde.

Under Forhandlingen om tvungen eller frivillig Undervisning for den kvindelige Ungdom i en Moders og Husmoders Gerning oplæstes en Li­ste over de Kredse, der som Svar paa Horsenskredsens Opfordring havde vedtaget at protestere mod Tanken om Tvang.

Fra Viborgkredsen oplæ­stes en Skrivelse, hvori den udtalte sig for det ønskelige i, at der gives let Adgang til Undervisning i de om­talte Fag. Som Indvending mod Tvangen fremhævedes det af forskel­lige Talere, at mange Kvinder aldrig vilde faa Brug for disse Kundskaber, og det udtaltes, at Husgerning og Bør­nepleje derimod bør udvikles til at være særskilte Fag med speciel Faguddannelse. Der fremkom Forslag om, at Kvinder før Brylluppet burde fremlægge Bevis for at have gennemgaaet den fornødne Undervisning i Moderkundskab, men det syntes ikke at møde den rette Forstaaelse i For­samlingen. Det henstilledes endelig, at D. K. virker for, at Kvinder kan faa de samme Tilskud til Undervis­ning i Husgerning osv. som til Højskoleundervisningen. Som Resultat af Forhandlingen fastslaar Fru Riising-Rasmussen, at der i Forsamlin­gen er Stemning mod Tvang, men Ønske om let Adgang til Undervisning i Husgærning og Moderkundskab.

VI. Vil Dansk Kvindesamfund ar­bejde for en normal Arbejdsdag for det unge Tyende, saaledes at de kan faa Tid til at uddannes i en Moders og Husmoders Gerning.

Fru Ulrikke Mathiesen, der har stil­let Forslaget, anbefaler det særlig under Henvisning til, at Tyendet in­gen begrænset Arbejdstid har. Vi har Love, som beskytter Lærlinge og fastsætter Arbejdstiden, saaledes at der levnes dem Tid til videre Uddan­nelse i Aftenskoler og lign. Ligeledes beskytter Fabrikloven de unge. En bedre Uddannelse af Tyendet vil være en økonomisk Vinding baade for det og for Husmoderen, der vil staa sig ved at faa dygtigere Tyende.

Det vedtoges at udsætte Sagen til næste Aar, saa at den til den Tid kan være drøftet i Kredsene.

 

Mandag den 9. Juni.

Forretningsmøde.

Da Regnskabets Aflæggelse ved en Forglemmelse ikke var opført paa Dagsordenen, vedtoges det paa For­slag af Ordstyreren, Bogholder Astrid Paludan-Müller, at lade det komme frem paa dette Tidspunkt.

Kassereren, Anna Olsen, oplæste derefter Regnskabet, der har været trykt her i Bladets Nr. 9, og oplyste, at der for Underskudet er Dækning i Restoplaget af Historien, som man haaber og venter at faa solgt i en nær Fremtid.

VII. Valg af Medlemmer til Fællesstyrelsen, af Stedfortrædere, Til­synsmænd og Repræsentanter til Danske Kvinders Nationalraad og Kvindernes Bygning.

Til Medlemmer af Fællesstyrelsen genvalgtes: Fruerne Stampe-Feddersen, Knudsen, Hostrup og Tolderlund og nyvalgtes Fru Clay-Petersen.

Til Stedfortrædere valgtes: Fru Bjerre, Pastor Døcker, Dr. Hedvig Reinhard, Fru Rigmor Smidt, Frk. Redder.

Til Tilsynsmænd genvalgtes Skolekøkkeninspektrice Eline Hansen og Fru Marie Illum.

Til Repræsentanter til Danske Kvinders Nationalraad genvalgtes Frk. Th. Daugaard og Fru cand. polit. Ragna Schou, og til „Kvindernes Bygning” Fru Gyrithe Lemche og Frk. Anna Olsen.

VIII. Forslag fra „Kvindernes Bygning” om, at D.  K. træder i Samarbejde med „Kvindernes Byg­ning” og søger at føre Tanken om en Kvindernes Bygning igennem.

Fru Gyrithe Lemche begynder med at optrække de historiske Linier for „Kvindernes Bygning”, dens Oprin­delse fra Udstillingen i 1896, Indsam­lingen, der sluttedes i 1900 og fremhæver, at Udviklingen var gaaet i Staa, fordi Tanken manglede Føling med Landet, som tidligere havde vist den Forstaaelse. - Da der nu fore­ligger et Forslag om et Samarbejde, turde Fællesstyrelsen ikke tage det Ansvar paa sig at afvise Tanken, som indeholdt en saa stor Anerkendelse af D. K., navnlig da der kun er Tale om et Forsøg. D. K. vil kunne sætte Foden paa egen Grund i Hovedstaden, og det vil være af stor Betydning for Foreningen og dens landsomfattende Idé!

Under den paafølgende Forhand­ling fik Tanken Tilslutning fra mange forskellige Talere, hvorimod nogle faa, navnlig Redaktør Bertel Jensen, fremsatte store Betænkeligheder.

Efter at det er fastslaaet, at der al­drig vil blive Tale om, at D. K. skal hæfte for Pengene, vedtages følgende Resolution:

Fællesmødet bemyndiger Fællesstyrelsen til at træde i Samarbejde med „Kvindernes Bygning”s Bestyrelse og til at undersøge den økonomiske Basis for en saadan Bygning samt ud­sende Overslag til Kredsene og høre disses Mening, før endelig Beslutning træffes.

IX.  Forslag om, at D. K. anskaf­fer sig et Medlemsmærke.

Frk. Elna Jacobson anbefaler Tanken i varme Ord. Vi har nu i vort Banner et Samlingsmærke, men vi savner et Kendingsmærke. Hvis der er Stemning for, at vi skal have et saadant, kan det jo altid bestemmes, hvorledes det skal være.

Frk. Paludan-Müller henstiller, at man anskaffer et Mærke, som kan bæres af Formanden eller den, der repræsenterer hende, saaledes at hun kan kendes af alle i Lighed med, hvad man har i det internationale Kvinderaad, hvor Mærket gaar i Arv og oprindelig har været baaret af

Suzan B. Anthony.

Denne Tanke vinder stor Tilslut­ning, og skønt der har været talt baade for og imod Forslaget, vedtages det dog med stort Stemmeflertal, at der skal anskaffes et Medlemsmærke og et særligt Mærke til Formanden.

X.  Fastsættelse af Samlingssted for næste Fællesmøde.

Øjenlæge Estrid Hein indbyder paa Københavnskredsens Vegne til Fællesmøde i København 1914; dette vil saa blive afholdt i Tilknytning til det 2det nordiske Kvindemøde.

Indbydelsen modtages med Glæde af Forsamlingen.

XI.  Forskelligt foreliggende.

Et Forslag fra Fru Esmann om Ordningen af Distriktsformændenes Stilling ved Fællesmødet henvises til Fællesstyrelsen, for at denne kan ord­ne Sagen, som saa senere kan tages op til Lovfæstning.

 

Referat af Friluftsmødet paa Hammershus og det offentlige Møde i Rønne Mandag den 9. Juni vil kom­me i næste Nr.
sygekhånd