« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Rønne den 7, 8. og 9. Juni 1913
(Fortsat.)
Søndag d. 8. Juni
var der som omtalt i forrige Nr. offentligt Møde paa Hammershus. Vejr og Omgivelser kunde ikke have været smukkere. Der havde da ogsaa samlet sig en stor Skare Tilhørere om den blomstersmykkede Talerstol, der var opstillet i en lille grøn Dal. Lydforholdene var udmærkede paa Grund af de tætte Træer, der omgav den paa de tre Sider, medens Slotsbroen dannede den fjerde.
Det var en lang Række af Talere, der havde Ordet, men hver enkelt talte kun kort, og da det selvfølgelig var de bedste Tropper, der var sendt i Ilden, paahørtes de til det sidste af hele Forsamlingen med spændt Interesse.
Fru Bojsen-Møller talte over Ordet: Kræv din Ret og gør din Pligt. Vi har krævet vor Ret paa mange Punkter, og vi kræver nu Valgretten paa samme Vilkaar som Mænd. Men naar vi faar den, skal vi ogsaa gøre vor Pligt og bruge vor Stemmeret. Vi skal passe paa den Gryde, hvor Lovene røres sammen. Vi skal komme ind i det offentlige Liv som Kvinder med Mildheds Majestæt.
O. R. S. Astrid Richmann fremhæver, hvorledes D. K. har arbejdet for alle og ikke, - som mange tror - kun for de ugifte Kvinder. Hun nævner adskillige Exempler herpaa, som f. Eks. Loven om gift Kvindes Ret til det selverhvervede, Enkeloven o. s. v. Derfor bør alle slutte sig til D. K. Og selv om Maalet nu synes næsten at være naaet, saa bør dog ingen anse det for at være for sent, for D. K.’s Arbejde er dermed ikke endt.-
Fru Briet Asmundsen fra Island giver en historisk Oversigt over Udviklingen af Kvindens Stilling paa Island i det forløbne Aarhundrede. Den islandske Kvinde fik lige Arveret med Manden 7 Aar før den danske. 1882 fik Kvinderne kommunal Valgret, som til at begynde med ikke blev videre brugt, - nu er der imidlertid Fremgang i saa Henseende. Den første Kvindeforening - nærmest af filantropisk Karakter - blev oprettet i 1875. I 1895 stiftedes en politisk Kvindeforening, og samme Aar paabegyndtes Udgivelsen af to Kvindeblade, det ene med udelukkende politisk Program, det andet med Stof, der vedrørte Hjemmene. Det første gik imidlertid ind, medens det andet, »Kvennabladet« optog det politiske Stof. I 1911 vedtoges en Lov om, at Kvinder har Adgang til al Uddannelse og til alle Embeder. Der har været forelagt et Forslag til en Grundlovsændring, der ligestiller Mænd og Kvinder, dog er der ikke meget Haab om, at den gaar igennem i Aar. Men der vil sikkert aldrig blive vedtaget nogen Grundlovsændring paa Island, uden at Kvinder og Mænd bliver ligestillede.
O. R. S. Munch-Petersen nævner som de to største Bevægelser i Verden: Fredssagen og Kvindesagen. Kvindernes Kamp for deres Sag har mange Gange opvakt Interesse og Beundring, og selv om man maa misbillige de engelske Stemmeretskvinders Fremgangsmaade, saa maa man dog bøje sig i Beundring for den Overbevisningens Styrke, som lader dem vove og ofre alt. Det er dog noget at gaa i Døden for en Sag! Mændene bør ogsaa gøre et Arbejde for Kvindesagen, og for at opfordre hertil, er Mandsligaen for Kvinders Stemmeret dannet. Den danske Afdelings Formand Prof. Høffding havde bedet Taleren overbringe den Hilsen, at der er ikke nogen Forening og ikke noget Sted, hvor han hellere vilde have talt, end ved D. K.’s Møde paa Hammershus, men det havde desværre været ham umuligt at komme. Tilsidst opfordrede Taleren Kvinderne til med stor Kraft at stille Kravet om en Grundlov, der giver Kvinder Stemmeret snarest, saa de kan være med at bestemme Grundlovens endelige Ordning.
Fru Astrid Hostrup omtaler de to store Faktorer i Samfundslivet: Kampen for Tilværelsen og den gensidige Hjælpsomhed. Rugstraa støtter sig til Rugstraa og saaledes støtter Menneskene sig til hinanden. Hjemmet er grundlagt paa den gensidige Hjælp. Selma Lagerløf har kaldt Kvinden Hjemmets Skaber, men Kvinden har haft Manden til Hjælp. Derimod har Manden skabt Samfundet alene, men nu maa han have Kvindens Hjælp i Arbejdet for Samfundet, den har altfor længe været savnet. Der bør være Vexelvirkning mellem Samfundet og Hjemmene. Taleren foreslaar tilsidst et Hurra for de mange tusinde Hjem, som vi alle har kær, og Forsamlingen raaber tre rungende Hurra.
Fru Gyrithe Lemche fik tilsidst Ordet. Hendes Tale som modtoges med Begejstring, findes aftrykt andet Steds i Bladet.
Mandag d. 9. Juni.
Offentligt Møde.
a. Kvinderne og de kommunale Valg.
Byraadsmedlem Elisa Petersen begynder med at fastslaa, at Kvindernes Deltagelse i Valgene dette Aar er større end forrige Gang, idet 56 % af de stemmeberettigede har stemt i Modsætning til 50 %. - Kun 137 Kvinder er blevet valgt, saa man behøver ikke at frygte for, at de danske Hjem skal lægges øde, selvom der valgtes det dobbelte Antal. Af alle Mænd over 25 Aar er 74 % stemmeberettigede, medens dette kun er Tilfældet med 64 % af alle Kvinder over 25 Aar. Tallet for Kvindernes Vedkommende er paa Landet 72 %, i Provinsbyerne 63 %, hvorimod kun 49 % i København; det er her Skattebestemmelsen, der gør sig gældende.
Kvinderne maa lære at sætte en Ære i gennem Skatten at erhverve sig deres Borgerret. Kvinderne bør have deres Opmærksomhed henvendt paa, at Ægtemanden, der selv i Tilfælde af Særeje hæfter ogsaa for Hustruens Skat, ved at undlade at betale denne berøver hende Retten til at stemme. Taleren kender flere Exempler paa, at Manden for at undgaa at blive opstillet til Valg, ikke har betalt sin Skat, og det kunde jo ogsaa tænkes, at han kunde ønske at forhindre Konen heri.
Hustruen bør paa lovig Vis kunne tvinge Manden til at betale Skatten, eller - bedre - have Ret til selv at betale sin Del; i Tilfælde af Fælleseje altsaa Halvdelen.
Det viser sig tydeligt af Statistikken, at Landbokvindernes Deltagelse i Valget er den mindste, idet den kun er 44 % i Modsætning til Kbhvn. med 74 %; Taleren fremfører flere Exempler paa, hvor netop disse burde interesserer sig for Kommunens Anliggender. Taleren opfordrer endelig Kvinderne til ikke at holde sig tilbage, hvor det gælder Kandidatopstillingen og viser, hvorledes Kvinder i denne Sag flere Steder har vist en misforstaaet Beskedenhed. Flere Exempler fremføres paa, hvor det er lykkedes Kvinderne ved Bestemthed og Handledygtighed at sætte deres Villie igennem; de bør derfor ikke lade sig afskrække af lidt Modstand. Kredsene bør arbejde for at finde de Kvinder, der egner sig til at vælges. Et Exempel i denne Henseende har vi i Kolding, hvor der valgtes 4 Kvinder ind i Byraadet og l i Landsognets Raad. Kredsen havde her ladet afholde Kursus i Samfundslære, der sikkert havde haft stor Betydning. Ogsaa under Arbejdet i Raadene bør Kvinderne holde paa deres Ret og huske, at de sidder som Repræsentanter for Kvinderne, der er ikke saa faa Tilfælde, der viser, at Kvinderne ikke altid har den rette Forstaaelse deraf.
I Silkeborg Byraad kan Kvinderne vel nok rose sig af at have faaet den mærkeligste Velkomst her i Landet. Efter et Bladreferat skal Borgmesteren have sagt, at det var første Gang, de saa Kvinder i Raadet, og dette var for saa vidt et Experiment; han haabede, at de foreløbig maatte forblive i Mindretal. Taleren sluttede med at udtale det Haab, at Experimentet maatte lykkes saa godt, ikke alene med de 2 i Silkeborg, men med de 137 rundt om i hele Landet, saa vi næste Gang maa faa valgt mindst 2 Gange 137. Kendsgærningernes Vidnesbyrd om, at Kvinderne kan gøre Arbejdet i det offentlige Liv uden at forsømme deres eget, er en gavnlig og virksom Agitation for Kvindesagen. For Theori er god, men Praxis er dog bedre.
Fru Gyrithe Lemche taler imod Bestemmelsen om, at Manden betaler den samlede Skat, og viser ved et Exempel, hvorledes Ægteskabet derigennem beskattes, idet Fradraget i den enkeltes Indtægt bortfalder, naar Skatten betales under et. Talerens Forslag om følgende Resolution vedtages enstemmigt.
Fællesmødet anmoder Fællesstyrelsen om at nedsætte et Udvalg til at arbejde for, at Hustruen kan komme til at betale sin Skat uafhængig af Manden.
b. D. K. og Fabrikloven.
Øjenlæge Estrid Hein: Naar Fabriklovudvalgets Arbejde ikke findes refereret i Udvalgsberetningerne, saa er det ikke fordi vi intet har bestilt, men fordi vi ikke har kunnet vente med at kundgøre vore glædelige Resultater til Beretningerne kom ud.
De vil i Kvinden og Samf. af 30te April og 15de Maj finde et Referat fra Frk. Neergaards Haand af den nu vedtagne Fabriklov.
Det var ogsaa i Fjor i Kolding min Opgave at meddele det Stadium, til hvilket Fabrikloven da var naaet. Vedtagelsen af Loven i Landstinget i en Form, der i det store og hele var i Overensstemmelse med vore Ønsker.
Fabriklovudvalget forberedte sig derefter paa en rolig Tilværelse, men vi blev narrede.
Da Loven kom frem i Folketinget, rejste der sig kraftige Røster til Gunst for Natarbejdsforbudet, og Socialdemokratiet stillede Ændringsforslag om Genindsættelse af Natarbejdsforbudet for Kvinder.
Vi mærkede altsaa, at der var alvorlig Fare paa Færde, og var klare over, at vi maatte anstrænge os.
Vi søgte da atter Samarbejde med de socialdemokratiske Kvindeforeninger, hvis Medlemmer Forbudet vilde berøre og fandt hos dem et overordentlig beredvilligt Medarbejderskab.
Sammen med dem udarbejdede vi saa en - overbevisende - Henvendelse til alle Folketingets Medlemmer, og havde i Slutningen af November i Fjor Foretræde for Folketingets Fabriklovsudvalg, hvor vi fik Lejlighed til at fremsætte vor Opfattelse. Navnlig Frk. Crone fra de kv. Trykkeriarbejdere paaviste hvilke skæbnesvangre Følger Loven vilde faa for Kvinden i hendes Fag.
Fabrikinspektøren, Fru Arenholt, der for omtrent l Aar siden indtraadte i vort Udvalg, havde imidlertid i Stokholm studeret Natarbejdsforbudets uheldige Virkninger for de svenske Arbejderkvinder og indsendte til Folketingets Udvalg en Rapport over sine Erfaringer. Det viste sig nemlig i Sverrig, at 500 Kvinder enten var blevet afskedigede eller selv havde taget deres Afsked paa Grund af Forringelse i deres Løn foraarsaget ved Natarbejdsforbudet. I Træmassefabrikationen havde 122 mistet Arbejdet, i Bagerier 16, i Trykkerier 19, i Papirfabrikker 35.
Ved 74 Fabrikker forandredes Arbejdsvilkaarene ugunstigt for 905 Kvinder.
Sandsynligvis vil Forholdet stille sig endnu ugunstigere, naar Loven har virket længere Tid; idet man vistnok i mange Fabrikker har beholdt den gamle indøvede kvindelige Arbejdskraft, mens man for Fremtiden mange Steder slet ikke vil antage flere Kvinder, fordi de ikke ogsaa maa arbejde om Natten.
Fru Arenholt paavirkede ogsaa privat en Del Folketingsmænd og fandt navnlig hos Hr. Ivar Berendsen der var Medlem af Udvalget en kraftig Støtte.
Alt dette Arbejde medvirkede til det udmærkede Resultat, at Natarbejdsforbudet i Folketinget faldt eklatant til Jorden med 64 Stemmer mod 24.
De andre Paragrafer var der meget lidt Strid om. De blev vedtagne omtrent i Landstingets Affattelse, dog med den Undtagelse, at det tillades Børn at arbejde ved Landbruget, men forbydes dem at arbejde i Fabrikker.
Vi tror i Fabriklovudvalget, der hermed har endt sit Arbejde, at der nu for stedse er rammet en forsvarlig Pæl gennem det Spøgelse, der hedder Særforbud for voksne sunde Kvinder.
Det har været os en Glæde at samarbejde med de socialdemokratiske Kvinder, og vi har beundret, at disse Kvinder har haft Mod til at gaa imod Partiets Mænd. Vi synes, at et Parti, der har Frihed, Lighed og Broderskab til Devise, ogsaa burde udstrække dette til at omfatte Partiets Kvinder.
Naar Loven næste Gang kommer til Behandling i Rigsdagen, vil der jo nok sidde Kvinder derinde, som paa en værdigere Maade end vi kan varetage Kvindernes Interesser.
Til den Tid haaber vi, at de socialdemokratiske Kvinder har faaet Partiets Mænd overbeviste om, at det er fuldkommen uretfærdigt at søge Natarbejdsforbudet indført først for Kvinder, for derved at bane Vejen for Natarbejdsforbud over hele Linjen.
Vi kan vel alle være enige om, at Natarbejde er af det onde, og næste Gang vil vi muligvis komme til at arbejde for Indførelse af 3 Skift i Fabriksvirksomheder med kontinuerlig Drift.
Man har i Rigsdagen til Dels opfattet vor Kamp mod Natarbejdsforbudet som kæmpet ud fra et doktrinært Kvindesagsstandpunkt.
Intet er mere fejlagtigt. Vi har kæmpet for at Kvinderne ikke skulde stilles økonomisk ugunstigere i Konkurrencen med Mændene end de hidtil har været.
Vi har fundet det uretfærdigt, at man vilde beholde Mejerskernes Natarbejde i Mejerierne, hvor Bønderne ikke kunde undvære det, Sygeplejerskernes Natarbejde paa Hospitaler og Klinikker, hvor Læger og Patienter ikke kunde undvære det, men forbyde Natarbejdet for Kvinder alene i Fabrikker, hvor Kvinderne selv ikke kunde undvære det uden at ligge under i Konkurrencen med Mændene.
Da Fabriklovudvalget nu opløses, finder jeg Anledning til at takke Landstingsmand Jørgen Berthelsen, Frk. Louise Neergaard og Fabrikinspektør Julie Arenholt for det udmærkede Arbejde, de har gjort for denne Sag, og uden hvilket vi sikkert ikke var naaet saa vidt, som vi er.
Beretningen modtoges med Bifald.
c. D. K. og „Enkeloven”.
Bogholder Astrid Paludan-Müller. I den nys afsluttede Rigsdagssamlings 11te Time blev »Enkeloven« vedtaget. Der har været forskellige Lovforslag fremme om Hjælp til ubemidlede Enker, men uden Resultater. Det Forslag, der nu endelig blev Lov, er indbragt 1910, og er fra første Færd støttet af D. K., der ved Mødet i Silkeborg vedtog en Resolution herom, og siden Gang paa Gang, gennem det i denne Anledning nedsatte Udvalg, har prøvet at faa Indflydelse paa Lovens Ordlyd. Forslaget er vandret fra Folketing til Landsting og tilbage igen for tilsidst at ende i Fællesudvalg. Det var med Bekymring Kvinderne saa Tiden trække ud, og udefra - fra privat Side - fremkom derfor en Opfordring om at samle Kvinderne om en Fælles-Henvendelse til Rigsdagen. Gennem D. K. og Danske Kvinders Nationalraad udsendtes derfor et Opraab til Kvinder af alle Stænder og politiske Anskuelser, og i Løbet af faa Dage havde saa mange Underskrifter, at en Deputation (Professorinde Anna Poulsen, Fru Wright, Bogholder Astrid Paludan-Müller) kunde søge Foretræde for Landstings-Udvalget, hvor Sagen den Gang var til Behandling. Om Deputationen havde Held med sig, vides ikke, men det er senere paa Tinge bleven sagt, at det er Kvindernes Skyld, at Sagen er gaaet igennem i den afsluttede Rigsdagssamling. Da Forslaget sluttelig var i Fællesudvalg, og det maatte anses for givet, at Enkerne enkelte Steder i Landet vilde blive slettere stillet end de ugifte Mødre, forsøgtes fra Nationalraadets Side at faa tilføjet Lovforslaget den Bestemmelse: »at Bidraget til Enkerne ingensinde maa være mindre end det af Overøvrigheden for vedkommende Amt fastsatte Normalbidrag til Børn født udenfor Ægteskab«; men Henvendelsen blev uden Resultat.
Vi maa være glade ved denne Lov, som endelig har vist Enkerne Retfærdighed, men vi maa følge dens Virkninger med Agtpaagivenhed og Interesse, da den paa flere Punkter trænger til kvindelig Paavirkning. Vi maa, naar Loven en Gang skal revideres, med Eksempler hentede ligeud af Livet, kunne underbygge de Ændringsforslag, vi til den Tid - forhaabentlig ved egen kvindelig Rigsdagsmand - maa søge at faa gennemførte.
I den følgende Diskussion fremsattes forskellige Indvendinger mod Loven, samtidig med at der viste sig at være almindelig Glæde over, at det var lykkedes at faa den gennemført.
