« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Kredsene

« Se emneord

Bering og Omegn.

Generalforsamling afholdtes 17. Marts, hvor Formanden aflagde Beretning om Virksomheden i det for­løbne Aar. Der har været afholdt 5 Medlemsmøder. 1) Beretning fra Fællesmødet i Kolding,

2) Frk. Lisberg talte om Kvindehjælpens Arbejde i Aarhus, som vakte stor Interes­se, saa flere af Medlemmerne med Glæde paatog sig at være Indsamlere til dens Landsindsamling sidste Efteraar, 3) En Oplæsning af Mejeribestyrer Henriksen og Julie Høj­mark: »Gildet paa Solhaug« af Ibsen.

4) Forhandling om tvungen Under­visning i Moders og Husmoders Ger­ning. 5) Beretning fra Formands­mødet i København, samt Forhand­ling om vor Deltagelse i det forestaaende Sogneraadsvalg. I Septem­ber Agitationsmøde med Foredrag af cand. jur. Fog fra København om Kvindens Retsstilling før og nu, samt af Lærerinde Frk. Jørgensen fra Aarhus om Pauline Worm.

I Febru­ar offentlig Møde, hvor Folketingsmand, Pastor Povlsen, talte om Grundlovsændringen. Desuden har der været afholdt et meget vellykket Kjolesynings Kursus med Frk. Lærerinde Julie Hansen som Leder. Regnskabet godkendtes, der foretoges Valg til Bestyrelsen. Genvalgt blev Julie Højmark. Som Delegeret til Distriktsmødet i Aarhus den 10. April valgtes Gudrun Aagaard og Kristiane Nedergaard, og til Fælles­mødet i Rønne valgtes Anne Fogh Ingerslev.
Den 26. Marts 1913.