« Tilbage til søgeresultaterne
Formandsskiftet i Dansk Kvindesamfund
Ved sit første Møde i dette Arbejdsaar, d. 6. September, har Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse valgt Fru Astrid Stampe-Feddersen til sin Formand. Det har gennem mange Aar været et almindelig udbredt Ønske indenfor Dansk Kvindesamfund at se Fru Stampe-Feddersen paa denne Plads, hvortil hendes paa flere Punkter banebrydende og grundlæggende Arbejde for Kvindesagen her hjemme har gjort hende mere selvskreven end nogen anden.
Skulde jeg med et enkelt Ord udtrykke, hvad Fru Stampe-Feddersen paa Kvindesagens Omraade ejer fremfor de fleste af dem, som har givet denne Sag deres Hjerte og Arbejdsevne, saa er det den usynlige Ledestjerne, som hedder Instinkt. Det har mere end én Gang vist sig i Dansk Kvindesamfunds Historie, at hvor Linierne løb sammen for; en Tid og forvirredes, hvor der stod Valg mellem flere Muligheder, og ingen turde tage afgjort Standpunkt, der har Fru Stampe-Feddersens Instinkt formaaet at hugge Diskussionens gordiske Knude over, at finde ind til det for Kvindesagen afgørende og rede det ud i et simpelt og uafviseligt Enten-Eller. Enhver, som pr nogenlunde kendt med Kvindesagens Historie i dette århundrede, vil forstaa, at jeg her navnlig sigter til Fællesmødet i København 1904, hvor Fru Stampe-Feddersen satte igennem, at Dansk Kvindesamfund tog Arbejdet for Kvinders Valgret i sin egen Haand i Stedet for som hidtil at holde det udskilt fra sin øvrige Arbejdsmark som et Anneks paa fremmede Hænder. For hende betød hint Mødes Enten Eller, om Dansk Kvindesamfund overhovedet skulde vedblive at være den førende i Kvindesagen herhjemme eller synke ned til at blive en Forening, som hovedsagelig beskæftigede sig med at lære Kvinder at sy og lave Mad, og vi, som siden den Dag har set Dansk Kvindesamfund vokse sig stærkere her i Landet Aar for Aar, véd alle, hvad hendes Sejr paa hint bevægede Møde kom til at betyde for den Forening, som er hendes Værk mere end nogen andens.
Forhold af tvingende Natur har hindret Fru Stampe-Feddersen i at tage Dansk Kvindesamfunds Ror, mens hun endnu stod paa sit Livs Middagshøjde, saa meget mere glædeligt er det, at vi faar Lov til at se hende staa for Styret nu, hvor hun stunder mod sit Livs Aften, hvor alle de Røster, som engang skummede om Stævnen, er faldne til Ro, og Kvindesagen for en blid og venlig Brise glider ind imod den Havn, som Dansk Kvindesamfund for mere end en Menneskealder siden satte Kursen imod.
Men naar Fru Stampe-Feddersen altsaa nu indtager den Plads, som i mange Aar har ventet paa hende, og „Kvinden og Samfundet" byder hende et hjerteligt Velkommen, hvori hun sikkert ogsaa vil høre en Tak for alle de Ofre, hun har bragt Bladet i vanskelige Tider, saa glider Tanken naturlig videre til iden afgaaede Formand, som paatog sig den øverste Ledelses byrdefulde og ikke altid taknemmelige Hverv, den Gang Dansk Kvindesamfund ved sin gamle mangeaarige Formands Fratræden stod uden Chef.
Den, som kender Fru Riising Rasmussen tilstrækkelig, véd, at hun altid under sit Formandsskab har ønsket, at den Dag maatte komme, hvor hun kunde overgive Styret til den Kvinde, der for hende som for os andre altid har staaet som den ætbaarne til Dansk Kvindesamfunds Kongestol, og vi, som var til Stede paa Mødet d. 6. September, véd, at da Dagen kom, nedlagde hun sit Scepter af fri Vilje og med Glæde. Der er derfor ingen Tvivl om, at Fru Riising Rasmussen med usvækket Kraft og Kærlighed til Sagen, vil arbejde videre i Fællesstyrelsens menige Rækker og i den Kreds, hvortil hun gennem flere Aar har været knyttet. Formandsskiftet indenfor Dansk Kvindesamfund betyder da ingenlunde en Palads-revolution, det betyder kun en fredelig Overenskomst om at imødekomme et af alle Parter længe næret Ønske.
Store Opgaver venter Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse i det Arbejdsaar, som nu er begyndt. Det paatænkte nordiske Kvindesagsmøde vil kræve, at Arbejdet og Kræfterne en Tid samler sig om København, det har derfor været nødvendig denne Gang at vælge ikke blot Formanden, men ogsaa Næstformanden indenfor Hovedstadens Omraade, og Dansk Kvindesamfunds Medlemmer baade i By og paa Land vil sikkert i Anerkendelse af denne Nødvendighed staa enige om at ønske den ny Ledelse, Fru Stampe-Feddersen og Fru Carstensen, Lykke til Arbejdet.
