« Tilbage til søgeresultaterne
Skal radikalt Styre betyde Tilbagegang for Kvinderne?
Saaledes spurgte en Artikkel i „Kv. og Samf." i April 1910, da Lovforslaget om Statens Forskoleseminarium, i Vejle var til Behandling i Rigsdagen. Den Gang blev Svaret et ubetinget Ja. Hvorledes mon det vil blive, naar vi nu atter stiller os det samme Spørgsmaal?
Som paavist andet Steds her i Bladet har Kultusministeren ikke netop vist sig at se paa Spørgsmaalet om Kvinders Valg til Skolekommissionen med kvindesagsvenlige Øjne. Pladsen som Statskonsulent for Husholdningsskoler er efter i en længere Aarrække at have været ledig, bleven besat med en Mand. Det forekommer utroligt, at det ikke skulde have været muligt at finde en Kvinde, der var bedre egnet til Pladsen, hvor dygtig den ansatte Mand sikkert ellers er. Ganske vist or Statskonsulentens Gage saa lille,- 1000 Kr. - at ingen al alle de dygtige Forstandere for Husholdningsskolerne, som nu findes i saa stort et Antal over hele Landet, kunde staa sig ved at opgive sin Skole for at overtage Pladsen. Men der er jo alle disse Skolers Lærerkræfter og i det hele et stort Antal Kvinder, der har gennemgaaet den specielle Uddannelse, som gør dem til Sagkyndige paa dette særlig kvindelige Arbejds-Omraade, som nu er stillet under en ikkesagkyndig Mands Tilsyn.
Men har den nuværende Kultusministers Styre saaledes paa disse Punkter gaaet imod Kvindernes Krav, saa har Skæbnen omtrent i samme Øjeblik givet Ministeren en Chance for at vise, at disse to Skridt ikke er ment som en ny Antikvindesagskurs, en Mulighed for at gøre godt igen lidt af, hvad den tidligere radikale Minister forbrød mod Kvinderne ved Loven om Staten Forskoleseminarium i Vejle 1910.
Forstanderen for Seminariet har taget sin Afsked og Ministeren staar overfor Valget af hans Efterfølger.
Nedenstaaende Andragende er i den Anledning den 1. September overbragt Kultusministeren ved en Deputation fra D. K. Ministeren stillede sig meget velvillig til Andragendet og udtalte, at hvis der fandtes en kvalificeret Kvinde til Posten skulde det glæde ham at ansætte én saadan.
„Dansk Kvindesamfund tillader sig herved ærbødigst at henvende sig til det høje Ministerium, for Kirke- og Undervisningsvæsenet i Anledning af Besættelsen af Forstanderembedet ved Vejle Forskoleseminarium.
Allerede i 1892, da Seminariet blev oprettet, blev Tanken om en Kvinde som Forstanderinde slaaet fast i selve Loven, idet der gentagende nævnes Ordet: „For r standeren eller Forstanderinden".
Ved en Revision af Loven for faa Aar siden, var der derimod Forslag fremme om at slette Ordet „Forstanderinde", og i den Anledning henvendte D. K. sig til det høje Landsting og fik Foretræde
for, det i den Anledning nedsatte Udvalg, og vor Henvendelse om, at Ordet „Forstanderinde" fremdeles maatte blive staaende i Loven, blev taget til Følge. Nu, da Forstanderembedet er opslaaet ledigt, har vi bragt i Erfaring, at det søges baade af Mænd og Kvinder. Vi tillader os derfor at henlede det høje Ministeriums Opmærksomhed paa, at det overalt er et anerkendt Princip, at Kvinder særlig, egner sig til Smaabørns Undervisning; og da dette Seminarium udelukkende uddanner Lærerinder til denne Undervisning, saa beder vi det høje Ministerium om ved Besættelsen af dette Embede særlig at tage denne Side af Sagen I Betragtning, og hvis der blandt de kvindelige Ansøgere findes nøgen, som fortrinsvis har beskæftiget sig med de Spørgsmaal, som vedrører Smaabørns; Undervisning, da at ansætte en saadan."
Ved den ovenomtalte Lov blev en Forstanderinde stillet saa, langt ringere end en Forstander, og Lønnen er i det hele saa Kile, at mange dygtige og egnede Kvinder derved er udelukkede fra at søge Pladsen. Men blandt Ansøgerne vil de kvindelige dog altid have det forud for Mændene, at de er Kvinder, saa med alt andet lige, maa vi vente, at Valget maa falde paa en Kvinde.