« Tilbage til søgeresultaterne
Tvungen eller frivillig
Flere formænd, der i Vinter sendte Svar paa Horsenskredsens Opfordring, bad mig om at give dem Underretning om Sagens Forløb. Da jeg ikke vel kan faa Tid at svare, hver enkelt, vil jeg gerne have Plads for en lille Redegørelse her i Bladet. Vi sendte altsaa den lille trykte Opfordring til alle Dansk Kvindesamfunds Kredse. Vi modtog Svar fra ca. Halvdelen; af disse var enkelte helt for den tvungne Undervisning, flere forholdt sig overvejende, 30 Kredse sluttede sig til os, deraf de 24 enstemmigt. Ved et Distriktsmøde i Horsens blev der saa forhandlet om, hvad vi skulde gøre ved disse Underskrifter, og der blev paalagt mig at skrive en Artikel i „Kv. og Samf.’’ og deri offentliggøre de Kredses Navne, der protesterede mod tvungen Undervisning. Dette gjorde jeg og indsendte det til Kv. og Samf. otte Dage før det skulde udgaa, men fik. til Svar, at det var kommen for sent, man tilbød mig at læse Artiklen højt, naar Sagen kom til Forhandling i Rønne, og da det var umuligt for mig selv at komme der, tog jeg mod Tilbudet, og sendte Artiklen tilbage. Den blev ikke læst op, man nøjedes med at læse Listen over Kredsenes Navne.
Resultatet ser saaledes temmelig fattigt ud, men vi fortryder dog ikke, at vi rejste Sagen da vi maaske herved har bidraget lidt til, at Spørgsmaalet, „tvungen eller frivillig", er bleven drøftet lidt grundigere, end det ellers vilde være sket. Maa jeg med det samme sige lidt om vore Grunde.
Der er for Tiden her i Landet, og maaske ogsaa i andre Lande, to fremskridtsvenlige Retninger, der begge søger hver paa sin Vis at forbedre Samfundet; den ene vil jeg kalde den sociale, det er den Retning, der, hvad enten den kalder sig Socialisme eller noget andet, vil, at alt skal overgaa til Staten, at Staten skal gribe ind alle Steder, der i ethvert Barn først og fremmest ser en vordende Samfundsborger, som det gælder om, at Staten, saa hurtig som mulig, kan faa fat i, for at han kan blive slebet til, saa at han kan komme til at passe ind i den store Statshusholdning. Den Retning vil jeg kalde det frisindede Fremskriftsparti, hvad enten det kalder sig Venstre eller noget andet. Dette har til Formaal at værne den enkelte, men tillige at stille ham saa frit som muligt. Denne Retning ser i et Barn først og fremmest et Menneske med mange Muligheder, som man maaske kan lede, men aldrig tvinge til det gode. Disse to Retninger arbejder nu sammen, fordi de har de konservative til Modstandere, men maaske vil de i Fremtiden komme til at kæmpe imod hinanden. Disse to Principper, synes jeg, nu har stukket Hovedet frem i Dansk Kvindesamfund ved Forhandlingen om tvungen eller frivillig Undervisning i Husvæsen. Og her var det, at Horsenskredsen straks og bestemt vilde tage Afstand, ikke alene fra denne Lov, men fra enhver Tvangslov, idet vi mener, at intet virkeligt Fremskridt kan føres igennem ved Tvang, og vi vilde prøve paa at forhindre, at den Forening, hvori vi staar, tager et Arbejde op for en saadan Lov. Det forekommer mig, at vi, der holder paa den personlige Frihed, for Tiden er de smaa indenfor Dansk Kvindesamfund, de smaa, Kredse, de menige Medlemmer, vi maa da arbejde paa at blive de mange Fællesmødet stillede sig jo snarest paa vor Side, lad det trøste os, og lad os saa haabe paa og arbejde for, at denne Sag, „Kvindernes Uddannelse til den huslige Gerning," maa sejre - i Frihed.
Aars, den 3, August
