« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne og Grundlovsændringen
„Om vi skal have Stat og Kirke skilte ad, eller blive ved den gamle Folkekirke - vi forlanger at blive spurgte." - (Gyrithe Lemche paa Skamlingsbanken d. 5. Juni 1912).
Med I. C. Christensens Grundlovsforslag i „Tiden" den 16. September har ovenstaaende Ord faaet en uventet Aktualitet. Hvad der den Gang foresvævede Taleren paa Skamlingsbanken som en Mulighed, kan maaske l Løbet af nogle Uger være rykket os helt ind paa Livet som en Virkelighed: at Spørgsmaalet om Kirkens Forhold til Staten drages med ind i Grundlovsforhandlingen og finder sin Afgørelse, uden at Kvinderne bliver spurgte. Forslaget om at stryge Paragraf 3 af Grundloven er under det Røre, den Arboe-Rasmussenske Sag har vakt Landet over, en brændende Fakkel, kastet ud i tørt Hø; det mangler ikke paa fængbare Sind. Dansk Kvindesamfund bør derfor i Tide gøre sig klart, at den Grundlovsforhandling, som Mændene har tiltaget sig Ret til at føre baade paa egne og vore Vegne, og som vi i Sommer Stiltiende vedtog at lade gaa sin Gang, den kan nu komme til at dreje sig ikke alene om Fremtidens Repræsentationssystem, men ogsaa Fremtidens Kirke. Hvis et saadant Overgreb ikke er i Stand til at allarmere Kvindesagens Tilhængere baade østen og vesten for Storebælt - hvis det ikke er i Stand til at samle dem alle, hvilken Forening de saa tilhører, i en mange tusindstemmig Protest og vise Overgriberne tilbage til Grundlovsforslaget af 23. Oktober 1912 med et: „Hertil og ikke videre", - saa er Dansk Kvindesamfunds Koldingresolution af os selv kendt for død og ude af Verden, og saa har vi selv underskrevet Hørups Ord fra Firserne, at Kvindesagen i Danmark gør ingen Kat Fortræd endsige noget Menneske.
Vi er komne langt ned med det Forslag, Ministeriet Berntsen bød os i Fjor, og Ministeriet Zahle i Aar - thi det skal ikke lykkes nogen Regering eller nogen lovgivende Forsamling at udsmykke og forvanske den Kendsgerning, at Grundlovsforslaget af 16. Decbr. 1910 betød for os Bakketoppen: Udsigten til at blive medbestemmende ved den ny Grundlovs Tilblivelse, - og Grundlovsforslaget af 23. Oktbr. 1912 Bakkedalen: Sagens Afgørelse udenom Kvinderne. I. G. Christensens Forslag i „Tiden" d. 18. Septbr. har dog vist os, at vi kan komme endnu længere ned, - saa langt ned, at vi lader Mændene foreskrive os ikke blot Rammerne for vort politiske Liv, men ogsaa Rammerne for vort kirkelige Liv. - Har vi ikke dermed naaet Bunden?
