« Tilbage til søgeresultaterne
Lidt mere om Plejebørnstilsyn,
(Forsinket paa Grund af Pladsmangel).
Det har været mig til overordentlig stor Glæde at se, at Tilsynsarbejdet blandt de privat anbragte Plejebørn begynder at vække Interesse, baade ved Møder og i Blade. I Nr. 9 af „Kvinden og
Samfundet" hører vi jo lidt om, hvorledes Arbejdet er ordnet i vor Hovedstad. Det kunde maaske ogsaa interessere „Kv. og S."s Læsere at høre lidt om Tilsynsarbejdet fra een af vore største Provinsbyer, nemlig Aalborg. Nu kunde jeg jo tænke mig flere af mine Læsere vilde udbryde: „Kan der komme noget godt fra Aalborg." - Ja, det kan der virkeligt. Det er med Stolthed, jeg nu fortæller, at i Aalborg har vi endnu ikke haft nødig at ty enten til Sundhedskommissionen eller til lønnet Tilsyn. (I Aarhus og Odense betales der, saa vidt mig bekendt, for at faa Tilsynsarbejdet udført). Men vi var lige ved her i Aalborg at gaa over til lønnet Tilsyn. Plejetilsynet i vor By sorterer under Byraadet ved et 2 Mands-Udvalg, valgte af Byraadets Medlemmer. De sidste Aar, der var Mænd i dette Udvalg, kneb det med at finde interesserede Kvinder.
Aalborg er delt i tre Sogne: Budolfi-, Frue,- og Frelsers Sogn; der er af Byraadet antaget 2 Damer i hvert Sogn; de udfører Arbejdet med Tilsynet frivilligt; og Arbejdet er ikke altid let, der kan jo forekomme mange forskellige Vanskeligheder.
Vi fik jo saa imidlertid den kommunale Valglov, hvor Kvinder fik Valgret og blev valgbare til de kommunale Raad. Der kom i Aaret 1909 to Kvinder ind i Aalborg Byraad, og de kom, som rimeligt var, i Udvalget for Tilsyn med Plejebørn. Fra den Tid begyndte der igen at blive Interesse for Tilsynsarbejdet. Det viste sig, at Kvinderne i Udvalget med Lethed fandt villige og dertil egnede Damer. Det vilde efter min Mening ogsaa være en Fallit? erklæring for Kvinderne i Aalborg, om det skulde komme dertil, at Byraadet blev nødt til at lønne Tilsynsarbejdet.
Arbejdet blandt Børnene er jo netop et Arbejde, der i høj Grad kommer Kvinderne ved, og ikke mindst de Kvinder, dér staar maalbevidste i vore Kvindeforeninger. Mændene har jo altid været villige til at paatage sig de Pligter og det Arbejde, der følger med et Tillidshverv, og saa vidt maa vi Kvinder ogsaa se at komme, selv om det maaske vil gaa lidt ud over „Haandarbejdet," Thevisitter
o. s. v. - Tilsynsarbejdet er en udmærket Forskole for det offentlige kommunale Arbejde. Undertegnede kan af Erfaring tale en lille Smule med derom. Jeg var tilsynsførende i 5 Åar, blev saa valgt ind i Byraadet Alle de forskellige Ting som jeg i de fem Aar kom ind i, er mig nu til overordentlig stor Nytte, baade i Fattigudvalget, Plejebørns Udvalg og meget andet. Det er jo umuligt, synes jeg, at arbejde med Plejebørnstilsynet, uden samtidig at faa Interesse for sin Bys offentlige Liv, med faa Ord: blive „kommunalt vakt" - Udvalget og de tilsynsførende Damer holder ret ofte Møder, hvor Arbejdet drøftes - og der sker ikke en eneste Ting, f. Eks. Fastsættelsen af Plejelønnens Størrelse efter Fremgangsmaaden overfor Plejlehjem og Plejebørn, uden at dét først er behandlet og vedtaget i et Møde. Arbejdet og Forholdene bliver paa den Maade ens i Byens tre Sogne, saa de daarlige Plejehjem og Plejeforældre ikke har bedre Betingelser for at kunne „hæle" sig i et Sogn mere end i et andet. Af de ca. 300 Plejebørn, der føres Tilsyn med i Aar et Løb, er alle anbragte i udmærket gode Plejehjem; det er gaaet ind i Mødres og Plejeforældres Bevidsthed: for at blive godkendt som Plejehjem, maa der stilles visse Betingelser, skaffes Attester o. s. v., for at de forskellige Love, der kommer mellem Aar og Dag, kan ske fyldest.
Nu kommer saa det bedste tilsidst; for de Penge, som skulde budgetteres til lønnet Tilsyn, fik Plejetilsynet Lov til at faa oprettet et lille kommunalt Optagelseshjem, hvor der altid er Plads til 4 a 5 spæde Børn, ofte svagelige Børn, som trænger til god Pleje, og som er vanskelige at faa anbragt i private Hjem. Plejemoderen er kyndig i Børnepleje, og Hjemmet har egen Huslæge. Barnemødrene er meget taknemlige for at faa deres Børn anbragte i Hjemmet i de første og vanskelige Maaneder af et Barns Liv. Naar Børnene har været i Hjemmet 3-4 Maaneder, maa der skaffes Plejehjem til dem ude i Byen, for at andre kan optages. Det er en Fornøjelse at anbringe saadanne i alle Maader velplejede Børn. Vi, der har haft med Plejebørnstilsynet at gøre, kender alle til disse smaa undervægtige, forkrøblede spæde Børn med et gammelt, rynket og lidende Ansigt; enkelte af disse Børn er jo ikke levedygtige; men de fleste af dem gaar dog ud fra Hjemmet som sunde, velnærede og velplejede smaa Væsener, ikke saa underligt, vi ikke kan tilfredsstille alle de ugifte Mødre, der ønsker deres Børn optagne, saa det er jo muligt, vi i en nær Fremtid maa tænke paa at udvide vort lille Optagelseshjem.
Til Slut kun dette: saadanne smaa Optagelseshjem, mener jeg, er rigelig Belønning for det Arbejde, interesserede Kvinder udfører. Her i Aalborg er det lille Hjem Midtpunktet for de tilsynsførendes Kærlighed og Interesse og den Dag, vi bliver nødt til at udvide det, skal vi nok vide at tale Hjemmets Sag saaledes, at selv de mest sparsommelige af Byens „vise Fædre" ikke skal kunne modstaa vort Andragende om større Tilskud. Men selvfølgelig skal Mødrene ogsaa ved at betale en ordentlig Plejeløn for deres Børn være med til at opretholde Hjemmet.
Aalborg, d. 38. Maj. 1913.
