« Tilbage til søgeresultaterne
Det sociale Kursus
Cand. phil. Helene Berg fremhæver i sit Haag’er foredrag (se Kv. og Samf. 30. Juli i Aar) Ønskeligheden af tvungen Uddannelse og Træning for dem, der vil tjene Samfundet som sociale Arbejdere, baade Kvinder og Mænd. Og man kan kun give hende sin inderligste Tilslutning, idet man jo ikke er i Tvivl om, at denne Uddannelse vilde sætte sit Præg paa vore kommunale Raad, deres Forhandlinger og Beslutninger -og derved komme hele Samfundet til Gode.
I flere Lande, baade i den gamle og nye Verden, er man begyndt at indse Nødvendigheden af denne Uddannelse.; og her i Danmark er der ogsaa gjort en ganske lille Begyndelse. Det er - man fristes næsten til at sige som sædvanlig - N. Zahles, Skole, der med sin Væren i Kontakt med Tidens og Fremtidens Krav har taget „det sociale Kursus" op paa sit Program.
Dette Kursus er kun 2 Aar gammelt, saa det kan jo endnu ikke fremvise store Resultater; men Bestyrerinden, Frøken Gasse, meddelte beredvilligt, hvad der kan have Almenhedens Interesse.
Det sociale Kursus afsluttes ikke med Eksamen, og da det i vor Tid næsten er umuligt at opnaa nogen Stilling uden en eller anden Eksamen, bevirker dette, at Tilgangen ikke bliver saa stor som til Eksamensklasser. Man haaber dog, at dette skal kunne bedres i Fremtiden.
I Stockholm, hvor der findes 2 saadanne, Kursus, gaar Eleverne ud i forskellige lønnede Pladser, f. Eks. ved Fattiggaardene paa Landet. Det er ikke tænkeligt - endnu - at dette skulde kunne finde Sted hos os, bl.a. fordi Eleverne her er for unge dertil; de er nemlig kun 17-18-19 Aar. Men hvis det sociale Kursus kunde faa fast Fod i Forældres og - helst 23-24-aarige unge Pigers Bevidsthed, saa det blev stærkt benyttet, og en Flok socialt uddannede Kvinder altsaa hvert Aar kunde staa
rede til at indtages Pladser i Kommunens Tjeneste eller ved filantropisk Arbejde, saa skulde det dog være underligt, om rette Vedkommende ikke foretrak disse for Realeksaminerede eller Studenter.
Det sociale Kursus har foruden de almindelige Skolefag ogsaa 1) Samfundslære, 2) Sundhedslære og 3) Theoretisk Vejledning i offentligt og privat Velgørenhedsarbejde.
Jeg synes, man kunde ønske, at der ved Siden af den theoretiske Samfundslære, fulgte en praktisk Opøvelse til Deltagelse i offentlige Møder og Forhandlinger. Mange Kvinder kan godt tale, naar de bare faar Lov at gøre det „privat" til en Sidemand, men Modet forlader dem totalt, naar de først skal henvende sig til en Ordstyrer og derefter rejse sig og gaa op paa en Talerstol! Jeg synes, det vilde være fornuftigt at vænne de unge socialt interesserede ogsaa til denne Side af det fremtidige Arbejde.
Sundhedslæren har medtaget: „Gennemgang af spæde Børns Ernæring og Pleje, de almindelige Børnesygdomme og Læren om Bakterier, Antiseptik og Forbindinger. I de sidste Maaneder har Eleverne gennemgaaet et Samariterkusus." *)
Som man ser en lille Begyndelse, der i Forbindelse med den øvrige Sundhedslære kan vokse op til at blive en Uddannelse til en Moders Gerning.
Hvad det tredie nye Fag angaar, da vil jeg igen citere Programmets Ord: „I Foredrags-form, men med Benyttelse af en Række Artikler i Haandbogen: „Hvor findes Hjælpen?" er skildret: 1) Nøden hos de Fattige i Almindelighed i det moderne Samfund hér hjemme og de Institutioner, som søger at afhjælpe den, nemlig det offentlige Fattigvæsen, Hjælpekasserne og nogle af de større private Institutioner, 2) Nøden hos de syge og abnorme, og Hjælpen, som den her ydes, 3) Børnenes Nød og de offentlige og private Foretagender herimod, og 4) paa, tilsvarende Maade Forholdene i de gamles Verden. En Række offentlige og private Velgørenheds-institutioner er besøgt og med stor Redebonhed og Elskværdighed forevist af de forskellige Myndigheder, saasom Almindeligt Hospital; Diakonissestiftelsen, Frue Sogns Menighedshus, Blindeinstituttet, Therese Madsens Døvstummeskole, Marthahjemmet. o. fl.”
Men ogsaa de andre Fag har taget Sigte paa at lukke de Unges Blik op for det praktiske Liv. De danske Stile har f. Eks. behandlet Spørgsmaal som: Hvad kan der siges for og imod Kvinders Deltagelse i det offentlige Liv? Virksomheden i et Menighedshus. - Pressens Betydning og Ansvar. - Idræts Betydning for de Unges aandelige og legemlige Udvikling. - Historiske Minder og deres Betydning for et Folk, o. s. fr.
Man kan kun ønske, at flere og flere Unge, ikke mindst „lidt ældre Unge" maa faa Lyst til at benytte denne Lejlighed der her bydes dem, til at komme Samfundslivet paa nært Hold! Er Sansen for det først vækket, kommer Lysten og Iveren efter at tage praktisk Del i Arbejdet sikkert bagefter; og hvilken Betydning, det vil have for dette Arbejde, at det er Kvinder med de noksom bekendte „nyttige Forkundskaber", der melder sig, behøver ingen yderligere Paavisning.
A. Prip.
*) Hovedprogrammet for N. Zahles Skole 1913.
