« Tilbage til søgeresultaterne

Fru. Marie Rowsings Mindelegat

« Se emneord

Fru. Marie Rowsings Mindelegat har i de 25 Aar, der er gaaet siden dets Stiftelse med en Grundfond paa 400 Kr., ved Bidrag, aarlige eller een Gang for alle og ved Hjælp af en­kelte testamentariske Gaver sat sig i Stand til at understøtte en Del af de danske unge Kvinder, som i Over­ensstemmelse med Legatets fundats har underkastet sig en regulær Læ­retid i de forskellige Haandværksfag, saasom: Bogbindere, Malere, Snedkere, Sadelmagere og Uhrmagere. En enkelt Gartner har ogsaa nydt godt af det, men i Betragtning af de meget beskedne Midler, som har staaet til Raadighed, har man ment at maatte holde dette Fag udenfor Begrebet de egentlige Haand-værksfag. Paa denne Maade Vil der med Udgangen af nærværende Aar være uddelt ialt 5505 Kr., i Reglen i maanedlige Portioner paa 10 eller 5 Kr., i enkelte Tilfælde med en sam­let Sum til Hjælp til Forfærdigelse af Svendeprøve.

Der skal ikke i denne Redegørel­se udtales noget om, hvor velsig­nelsesrig denne Hjælp har været, men man kan dog ikke undlade at henpege paa, at adskillige af de saaledes understøttede har været i Stand til at etablere sig baade i København og i Provinserne, og der er jo ingen Tvivl om, at ogsaa Frem­tiden vil stille Krav til et saadant Legat. Nu er Forholdet imidlertid det, at vi i de senere Aar har levet »fra Haanden og i Munden«, nemlig af Renterne al de 400 Kr., som ifølge Fundatsen skal danne et urørligt Grundfond og saa af de aarlige Bi­drag.
Det vilde derfor være meget øn­skeligt, om alle Venner af Kvindesa­gen vilde se med Venlighed paa dette nyttige Legat og lade det tilflyde Bi­drag, enten engang for alle eller aarlige, store eller smaa. Undertegnede vil med Glæde og Tak modtage Til­sagn om saadanne.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner