« Tilbage til søgeresultaterne

Fru Styrmand! - Fru Kaptajn!

« Se emneord

Bestyreren for Kristianias Sømandsskole har i Følge „Nylænde” tilskrevet Forsvarsdepartementet om der fra Lovens Side er noget til Hinder for, at en Kvinde:

1.  kan paamønstres til Sømandstjeneste ombord paa Far­tøj;

2.  kan - efter erhvervet Fartstid - aabnes Adgang til at un­derkaste  sig:  a.  Styrmandseksa­men,  

     b. Skibsførereksamen;

3.  kan - efter erhvervet Fartstid  -  erholde  Styrmandscertifikat;

4.   kan paamønstres som Styr­mand;

5.  kan - efter erhvervet Fartstid - erholde Skibsførercertifi­kat;

6.  kan udklarere norsk Handelsfartøj som Fører.

Herpaa har Forsvarsdepartementet svaret, at der ikke an­tages at være noget til Hinder for, at Kvinder gives Adgang til at underkaste sig de i Navigationsloven af 7. April 1906 om­handlede Eksaminer. Ligeledes antages Kvinder at kunne faa Styrmands- og Skibsførercertifi­kat, naar de opfylder de herfor fastsatte Betingelser.

Departementet for Handel, Sø­fart og Industri, som derpaa blev forespurgt angaaende Mønstring af Kvinder til Sømandstjeneste, har svaret, at Lov om Skibsmandskabers Mønstring af 29. Juni 1888 ikke indeholder Be­stemmelser, som antages at være til Hinder for, at Kvinder kan paamønstres til Sømandstjeneste, om Spørgsmaalet derom skulde faa praktisk Betydning.

Der antages heller ikke fra Lo­vens Side at være noget til Hin­der for, at Kvinder, efter Erhver­velse i Henhold til Lov af 7. April 1906 af  Certifikatet som Styrmand og Skibsfører, kan paamønstres som Styrmænd og anta­ges som Skibsførere og i sidst­nævnte Egenskab udklarere nor­ske Handelsfartøjer.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Perioder

Regioner