« Tilbage til søgeresultaterne
Plejebørnstilsyn
Med stor Interesse har jeg i sidste Nummer af Kvinden og Samfundet læst Fru Jensen-Storchs Meddelelse om Plejebørnstilsynet i Aalborg.
Det maa tiltale enhver, at Damerne i Aalborg har vist sig baade villige og egnede til at paatage sig det ingenlunde lille Arbejde, som er forbundet med et saadant Hverv. At jeg ikke personlig deler Fru Jensen-Storchs Syn paa, at et saadant Arbejde bør vedblive at være ulønnet, og at det vilde være en Falliterklæring for Kvinderne, om det blev lønnet, forringer ikke i mindste Maade min Anerkendelse af, hvad hun og de tilsynsførende Damer i Aalborg frivillig har udrettet. Jeg mener iøvrig, at det beror paa et Fejlsyn, naar Fru Jensen-Storch opfatter Kravet om lønnet Plejebørnstilsyn som et Udtryk for Kvinders manglende Vilje til ligesom Mændene at paatage sig det frivillige Arbejde, som følger med et kommunalt Tillidshverv; der findes sikkert Kvinder, som, naar først deres ogsaa i andre Byer end Aalborg kommunale Interesse er vakt, har baade Tid, Raad og Lyst til at overtage Tilsynet med Plejehjemmene; men derfor anser jeg det rigtignok ikke for givet, at disse Kvinder altid er de bedst egnede. Og her ligger for Tilhængerne af det lønnede Tilsyn Sagens Kærne. Vi spørger ikke: „Hvorledes kan vi faa Kvinder til at paatage sig Tilsynet med Plejebørn ?” Men: „Hvorledes skal vi faa Tilsynet med Plejebørn lagt i Hænderne paa de bedst egnede Kvinder? Hvor finder vi en Garanti for, at den Hjælp, som byder sig til, ogsaa er den, Samfundet er bedst tjent med?” Svaret maa her naturlig blive: „Hos den anerkendte Sagkundskab.” Men før en Sagkundskab kan faa offentlig Anerkendelse, maa den underkaste sig en Prøve, præstere et Bevis. Det er det, Tilhængerne af det lønnede Plejebørnstilsyn kræver af dette Tilsyn; vi kan ikke slaa os til Ro med, at Kvinder dertil medbringer et kærligt Hjerte og et tilstrækkeligt Antal ledige Timer, de maa ogsaa overfor de Plejehjem, de skal kontrollere, staa med den anerkendte Sagkundskabs Indsigt og Myndighed.
Det næste Spørgsmaal bliver for os derfor: „Hvor skal den fornødne Sagkundskab tilegnes? Hvor finder vi Lærestedet?” Her mener jeg, Fru Jensen-Storch har givet os et Fingerpeg i den Del af hendes Artikel, om hvilken hun selv siger, at den er det bedste, som kommer til sidst, nemlig Beretningen om det lille kommunale Optagelseshjem for Smaabørn, som Plejetilsynet i Aalborg har faaet Lov til at opføre for de Penge, som skulde budgetteres til det lønnede Tilsyn, Damerne frabad sig. Maaske de selv her uden at vide det har anvist den rette Vej at gaa for at naa til det lønnede Plejebørns tilsyn, som de i Øjeblikket modsætter sig: Først Oprettelsen af kommunale Hjem for Smaabørn, der kan tjene som Læresteder for dem, som søger Sagkundskab paa dette Omraade, saa Indførelsen af lønnede, sagkyndige tilsynsførende.
Som Dansk Kvindesamfunds Medlemmer vil erindre, blev der i Sommer paa Fællesmødet i Rønne nedstemt et Forslag fra Fællesstyrelsen om, at Dansk Kvindesamfund skulde anmode Kommunerne i de større Byer om at oprette Børnehjem for Smaabørn under to Aar og gøre dem til Læresteder for Mødre og Barneplejersker. Jeg er tilbøjelig til at tro, at Forslaget ikke var tilstrækkelig forberedt ude i Landet, og at Tillidsmændene maaske ogsaa paa det Tidspunkt var saa trættede af en timelang Forhandling, at de ikke i Øjeblikket formaaede at se, af hvor stor Betydning den Sag var, som de afviste. Men da Spørgsmaalet om kommunale Optagelseshjem nu igen møder os her i Fru Jensen-Storchs Artikel, rejst og virkeliggjort ved Initiativ af det frivillige Tilsyn i Aalborg, blot at der ikke til dette Hjem er knyttet Undervisning i Smaabørns Pasning - men den kan maaske komme, naar Hjemmet faar den Udvidelse, Fru Jensen-Storch profeterer - mener jeg, det kunde være af Interesse: her i Bladet at høre Medlemmer af Dansk Kvindesamfund udtale sig om det formaalstjenlige i rundt om i større Kommuner at søge oprettet lignende Hjem, der, samtidig med at de tjente til Optagelse af hjemløse Smaabørn, kunde tjene til Læresteder bl. a. for de Kvinder, som vil paatage sig Kontrollen med Plejehjem.
Hermed forekommer det mig, vilde en Vej være banet for et ordentlig lønnet, virkelig sagkyndigt Tilsyn. Thi at vi ikke kommer udenom det lønnede Tilsyn, betragter jeg paa Forhaand som givet - det er jo allerede flere Steder indført - Sagen staar i Øjeblikket paa, om dette lønnede Tilsyn ogsaa bliver det bedst egnede. Sikrer vi os ikke det, vilde jeg ligesom Fru Jensen-Storch nære Betænkeligheder ved at se denne Gren af kommunal Virksomhed glide fra Tillidshvervene over til de lønnede.
Jeg har kun med dette lille Indlæg villet antyde en Vej til Sagens Løsning, mulig der ogsaa er andre og bedre Veje at gaa; Kvinden og Samfundet vil med Glæde modtage og fremføre Forslag.
