« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne og Grundlovsændringen
Endelig falder der dog ogsaa fra Mændenes Side et Ord til Værn for Kvindernes Medbestemmelsesret, som visse Mænd i deres Iver for at faa saa meget som mulig med ind i det foreliggende Grundlovsforslag, med den elskværdigste Ugenerthed synes ganske at have slaaet en Streg over i Overensstemmelse med det gamle Ord: „Ska’ der være Gilde, saa la’ der være Gilde.”
Pastor Morten Larsen skriver i Højskolebladet følgende, som er ganske i Traad med Tankegangen i min Artikel i sidste Nummer af Kvinden og Samfundet om det J. C. Christensenske Forslag til en Grundlovsændring:
„Jeg har nemlig endnu ikke nævnt det, der taler stærkest imod at afgøre denne Sag (Statens og Kirkens Forhold til hinanden) nu, som af Hr. Christensen foreslaaet. Selv om den kunde blive afgjort i en nær Fremtid sammen med det Grundlovsforslag, som nu i flere Aar har staaet paa Dagsordenen, vilde det være i høj Grad urigtigt og uretfærdigt. Over Halvdelen af de voksne Mennesker, som bor i Danmark, vilde nemlig ingen som helst Indflydelse faa paa Afgørelsen. Var det saa endda den Halvdel, som har mindst kirkelig Sans, men det kan ingenlunde siges med Rette. Kvinderne, som jeg tænker paa, har - efter alt at dømme - mindst lige saa stærk kirkelig Sans som Mændene. Derfor, Hr. J. C. Christensen, tøv lidt, til Kvinderne faar et Ord med i Laget. Før den Tid er Folket ikke modent til at løse dette Spørgsmaal.”
Under Finanslovens første Behandling den 9. Oktober udtalte Ordføreren for det radikale Venstre, Pastor Povlsen, Hvilsager, at det vilde være en blodig Uret mod Kvinderne, om Spørgsmaalet om Forholdet mellem Stat og Kirke blev afgjort, forinden de havde faaet Valgret.
