Et Spørgsmaal.
Tak for de dygtige Indlæg i Kvindesagen angaaende den gifte Kvindes Stilling, som Kvindebladet „Hvad vi vil” har bragt i de tre sidste Numre. Fra de gifte Kvinder faar dog vist særlig de to sidste Artikler, „Den gifte Kvinde” af Johanne Meyer og „Moderretten” af Annine Kristensen, rigelig Tilslutning. I ”Hverdagstanker” af Katrine Pedersen findes ogsaa rigtig gode og sunde Tanker, især Hovedtanken i Stykket, selvstændigt Erhverv. Det burde enhver ung Kvinde lægge sig alvorligt paa Sinde. Men hvad kan det vel egenlig nytte, som Forholdene er nu. Thi naar hun bliver gift, bliver hun i de fleste Tilfælde sat ude af Stand til at arbejde i noget „Fag” undtagen som Husmoder og Barnemoder. Og om det nu ogsaa kunde tænkes, at hun kunde arbejde i et Fag og tjene Udkommet til sig selv og eventuelle Børn, saa raader Manden jo over baade hende selv, hendes Formue og Børnene. Og saa stiller dette hende jo egenlig ikke friere indenfor Ægteskabet. Og ligestillede „frie Mennesker” kan der jo - for Kvindernes vedkommende - indenfor Ægteskabet ikke være Tale om. („Lovene til Trods”) nej, der sidder vi fast. Altsaa selvstændigt Erhverv uden Ret til og Myndighed over det erhvervede er intet bevendt. Og om vi nu ogsaa fik det, saa staar vi overfor det tredje og største, „Moderretten”, saa giver vi gerne de to Dele bort for at faa Lov til at faa en lille Smule af den sidste, endskønt det er en blodig Uret at nægte os nogen af Delene. Og Kærligheden i saa ulige Forhold som Ægteskabet, kan den vare Livet ud? Jeg tror det neppe. Men hvad skal da vi stakkels lænkebundne gifte Kvinder? Har vi bare at tie og taale det ene Overgreb efter det andet fra Mændenes Side, indtil det endelig behager dem at give os Valgret eller forbedrede Love?
Dalby Skole pr. Phillipsdal.
